Berlingske Business

Sværere at klage over skatten

Regeringen vil med et nyt lovforslag gøre det betydeligt dyrere og mere indviklet at klage over en skattesag. Det er en krænkelse af retssikkerheden, vurderer en skatteekspert.

Skatteministeren fremsætter inden længe et lovforslag, som vil gøre det betydeligt sværere for især almindelige skatteydere at klage over deres skat.

Det er adgangen til at klage en sag videre til Landsskatteretten, som fjernes. Det betyder, at borgere i stedet må gå til domstolene og i første omgang byretten, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet af skattevæsenet.

Revisor og skattepartner Søren Bech fra PricewaterhouseCoopers (PwC) mener, at der er tale om en »krænkelse af retssikker-heden«.

»Der vil komme en masse sager, som aldrig bliver undersøgt til bunds. Mange vil helt opgive at føre en sag, fordi de ikke har råd til at køre en sag ved byretten,« siger han.

I dag er et klageforløb typisk sådan, at Skat foretager en afgørelse, som man som person kan klage videre til et skatteankenævn. Det består af personer, som er udpeget af skatteministeren og efter indstilling fra kommunalbestyrelserne. Ofte har disse personer ikke et detaljeret kendskab til skatteretten, så modspillet til sagsbehandleren i Skat er ikke stort.

Mange vil afstå fra at føre sag

Efter at sagen er behandlet i skatteanke-nævnet, er det muligt at klage sagen videre til Landsskatteretten. Ud over et mindre klagegebyr vil det normalt koste noget til rådgivere, som skal bistå én i klagen, og mens sagen behandles.

Men vinder man sagen ved Landsskatteretten, får man alle omkostninger tilbage. Tabes sagen, får man 50 procent i omkostningsgodtgørelse af udgifterne til rådgiverne. Men det er denne mulighed for at klage en sag til Landsskatteretten, skatteministeren nu vil fjerne.

»Hvis denne ændring vedtages, skal man til domstolene for at få prøvet sin sag. Det er meget kostbart og vil givet få mange til at afstå fra at føre sagen videre. Det er klart en svækkelse af borgernes retssikkerhed og en alvorlig krænkelse af personers mulighed for at få en juridisk vurdering og afgørelse af deres skattesag, som ikke er meget kostbar for personen,« siger Søren Beck.

For dyrt at vinde en sag

Når det gælder selskaber, blev muligheden for at få omkostningsgodtgørelse ved Landsskatteretten afskaffet for en del år siden. Det har medført, at færre sager bliver ført ved Landsskatteretten og videre ved domstolene – det er simpelthen for dyrt.

»Så man kan sige, at det i en del tilfælde koster for meget at vinde sin skattesag. Omkostningerne ved at vinde sagen kan være større end det, som det hele handler om,« siger Søren Beck.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen