Berlingske Business
08:44Officielt: Nets' bestyrelse anbefaler at sige ja til købstilbud

Super jobfest – vi bliver bare ikke ret meget rigere

01BUSByggeri-Riget-124019.jpg
Målt på beskæftigelsen oplever Danmark for tiden det næststørste opsving i 50 år, specielt i byggeriet og servicefag. Ikke mindst et boom i det offentliges byggeaktivitet – som her det nye Rigshospitalet – har sat aftryk på tallene. Arkivfoto: Linda Kastrup

Siden 2013 har vi målt på beskæftigelsen haft det næstbedste opsving i 50 år. Ser man på væksten i BNP, har vi haft det suverænt svageste, viser ny analyse fra Jyske Bank. Banken mener, at vi fremover skal måle styrken i et opsving på fremgang i beskæftigelsen. Andre økonomer er uenige.

En ny dagsorden er sat for den danske økonomi. Det vælter frem med nye job, og målt på beskæftigelsen er vi inde i det næstbedste opsving i de seneste 50 år. Men vi bliver bare ikke ret meget rigere af det. Når vi måler på væksten i den danske økonomi, er det nuværende opsving det svageste i det seneste halve århundrede.

Det giver en helt ny tid for den danske økonomi. I fremtiden vil der også komme mange nye job i et opsving, men vores velstand vil ikke vokse i samme omfang som tidligere. Det uanset om regeringen får sat gang i en ny 2025-plan for dansk økonomi.

Det viser en analyse, som Jyske Bank har lavet for Berlingske Business. Banken har set på, hvordan det er gået med beskæftigelsen og væksten i det nuværende opsving og sammenlignet det med seks tidligere opsving. Det første tilbage i 1960erne.

Troels Lund Poulsen

Tidligere BNP-vækst er ønsketænkning

Når man ser på beskæftigelsen, begyndte det nuværende opsving i 2013 og siden er ­beskæftigelsen vokset med fire pct. Den fremgang overgås kun af opsvinget i årene op til finanskrisen.

Vendes blikket mod hvor meget vækst vi har haft i de enkelte opsving, er ranglisten en helt anden. I løbet af de seneste fire år har vi i dette opsving haft en vækst på omkring fem pct. Opsvingene tilbage i 1970erne, 1980erne og 1990erne gav i løbet af fire år en vækst på omkring 15 pct.

Billede

Alligevel er cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt godt tilfreds med fremgangen i dansk økonomi, fordi det går så godt på arbejds­markedet.

»Udviklingen i beskæftigelsen er et bedre mål for tempoet og styrken i opsvinget end udviklingen i BNP. Dels fordi BNP-tallene er meget usikre. Det så vi sidste år med opjustering af BNP-tallene. Hertil kommer, at det er ønsketænkning at nå de BNP-vækstrater, som vi havde for 20-30 år siden. Vi må acceptere, at økonomien har nået et stadie, hvor velstandsfremgangen er lavere end tidligere,« siger Niels Rønholt.

Han fremhæver, at når vi i tidligere opsving havde en meget højere vækst i BNP, skyldes det bl.a., at vi fik nogle »teknologiske kvantespring« i industrien, der gav en meget stor stigning i vores produktivitet. Nu kommer en stor del af de nye job i servicesektoren, og her er det svært at få samme fremgang i produktiviteten.

»Vi er gået fra at have en vækst i produktiviteten på omkring tre pct. om året og til nu omkring 1,5 pct. om året. Det hænger dels sammen med, at vi er et af de mest velstående lande overhovedet, og at vi derfor har sværere ved at låne ny teknologi fra andre lande på samme måde, som vi det gjorde i 1970erne og 1980erne. Det andet er, at vi i lighed med mange andre lande bliver en serviceøkonomi, hvor det er sværere at skabe produktivitetsvækst,« siger Niels Rønholt.

Mandag - jobfesten

Et vigtigt pejlemærke

Forelagt analysen fra Jyske Bank er Danske Bank enig i, at det er mest relevant at bruge beskæftigelsen til at måle, om der er et opsving eller ej, men det er langtfra hele historien om, hvordan det går med den danske økonomi, mener cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

»Opsving har noget med konjunkturer at gøre, og det handler rigtigt meget om job. Om BNP-væksten følger med er et strukturelt spørgsmål, men til gengæld et der på langt sigt er vigtigere. En vækst betyder, at vi ikke kan se frem til stigende indkomster på samme måde, som vi har været vant til,« siger Las Olsen, der fremhæver, at de mange nye job er kommet efter en krise, der både var usædvanlig dyb og usædvanligt langvarig.

Billede

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian mener ikke, at det giver mening alene at se på hverken beskæftigelsen eller udviklingen i BNP.

»Ud fra Jyske Banks definition må Sovjetunionen være eksemplet på en ideel økonomi. Alle havde job – så skidt med, at værdiskabelsen var lav. BNP er et vigtigt pejlemærke sammen med beskæftigelse, inflation, huspriser og meget andet. Men BNP bør vægte højt,« ­siger Steen Bocian.

Både Dansk Erhverv og Danske Bank fremhæver, at vi via reformer, som får danskerne til at arbejde mere og højner vores produktivitet, kan komme op på højere vækstrater, end der umiddelbart er udsigt til. Jyske Bank har ikke noget mod reformer, men ser ikke noget presserende behov for det.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen