Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Styrtende rige tyggegummibrødre vil lave cannabis-tyggegummi

cannabis
Arkivfoto Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Her får du ugens nyhedsoverblik. Vi skal blandt andet besøge Margrethe Vestager, som vil finde ud af, om IKEA har snydt i skat for milliarder. Og så skal du lære om Danmarks nye aktieindeks.

Men først: Tyggegummibrødre og cannabis.

1
Tyggegummi-brødre vil lave cannabis-tyggegummi

Familien Bagger-Sørensen fra Vejle blev styrtende rige på at producere tyggegummi-klassikere som Stimorol og V6. Nu vil familien fremstille og sælge cannabis-tyggegummi. Det skriver Børsen (kræver abonnement).

Familien solgte Dandy til engelske Cadbury Schweppes i 2002, og arvingerne Claus og Steen Bagger-Sørensen solgte sidste år den succesfulde nikotintyggegummi-producent Fertin Pharma for i underkanten af 3 mia. kr. Pengene skal blandt andet investeres i deres virksomhed Medcan Pharma, som  har søgt om lov til at være med i den forsøgsordning med medicinsk cannabis, som Christiansborg vedtog i sommer.

I sidste uge slog Medcan Pharma tre stillinger op, hvor virksomheden søger folk til cannabisforarbejdningen i Vejle.

»Her i Bagger-Sørensen Gruppen har vi en masse erfaring indenfor tyggegummiproduktion. Den erfaring mener vi, at vi kan bruge til også at lave tyggegummi som medicinsk cannabisprodukt,« siger Morten la Cour, der er adm. direktør i Medcan Pharma.

Familien Bagger-Sørensen er nummer 34 på listen over Danmarks rigeste familier.

2

Flere flygtninge overtager polakkernes job

Mens regeringen og Dansk Folkeparti skændes om muligheden for at sende flygtninge hjem, fylder personer fra de såkaldte tredjelande mere på det danske arbejdsmarked. Polakker og andre østeuropæere tager hjem, men deres job bliver i stigende grad overtaget af flygtninge og andre personer fra lande uden for EU, viser en undersøgelse fra Nykredit.

Tallene viser, at Danmark er dybt afhængig af arbejdskraft fra udlandet for at fastholde det nuværende opsving.

»Det er bestemt et plus, at virksomhederne har haft succes med at ansætte arbejdskraft fra tredjelande i takt med, at tilstrømningen af arbejdskraft fra EU er løjet af. Det mindsker risikoen for mere udtalte og alvorlige flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit.

Læs mere i Berlingske Business (kræver abonnement).

Business anbefaler

Hør også podcasten »Dine penge« om privatøkonomi:

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

3

Vestager vil undersøge IKEA

EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager vil i dag sætte gang i en officiel undersøgelse af, hvorvidt IKEA i en række år har snydt i skat. Det skriver Financial Times.

Angiveligt kan IKEA have undgået en skatteregning på mere end én milliard dollars mellem 2009 og 2014 ved at konstruere et kompliceret net af selskaber i Holland, Luxemborg og Liechenstein. Herigennem har selskabet flyttet penge og fortjenester ved at udnytte særlige skatteordninger.

Vestager har tidligere åbnet sager mod blandt andre Apple, Google og Amazon.

4

Danmark har fået et nyt eliteindeks: Det skal du vide om C25

Efter 25 år er det slut med et dansk eliteindeks kun bestående af 20 aktier. I dag træder fem nye selskaber ind i det eftertragtede selskab, og C20 bliver til C25. De nye aktier er:

  • Tryg
  • William Demant
  • Nets
  • NKT
  • Bavarian Nordic

Udvidelsen skyldes, at der har været en voldsom vækst blandt Danmarks største, børsnoterede virksomheder, så langt flere selskaber nu kan betegnes som large cap. Udvidelsen skal være med til at åbne de udenlandske investorers øjne for de fem nye aktier i indekset. Du kan lære meget mere om C25-indekset her.

Det skal investorerne holde øje med i dag

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen ser her nærmere på tre interessante spørgsmål, som bliver aktuelle i dag:

  • Der bliver måske skabt enighed og flertal om en amerikansk skattereform om få dage. For Vestas kan det være gode nyheder, at et meget negativt udspil om støtte er blevet ”forsødet”. Fortsætter Vestas hvor den slap i slutningen af sidste uge med kursstigninger.
  • Kåre Schultz er for alvor ved at få overbevist skeptikerne om at han er manden som kan redde Teva. Aktien steg fredag med 7 pct. efter at Goldman Sachs hævede sin anbefaling til Køb. Også Morgan Stanley og Credit Suisse har hævet anbefalingen i sidste uge. Er der kortsigtet mere at hente i aktien?
  • På nøgletalsfronten er dagens vigtigste begivenhed december måned forbrugertillidstal fra Storbritannien. Har de mange kommentarer og forventninger til brexitforløbet gjort indtryk på briterne forud for julehandlen?

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder stiger generelt mandag og afspejler rekorderne på Wall Street fra fredag, mens forventninger om en vedtagelse af den amerikanske skattereform er øget yderligere over weekenden.

  • Nikkei 225: +1,5 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,6 pct.

  • China Shanghai Composite: -0,2 pct.

  • Indiens BSE Sensex: +0,8 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen