Berlingske Business

Studerende giver lyst til at ansætte akademikere

Trods nationale vækststrategier og kampagner kniber det med at få små og mellemstore virksomheder til at ansætte

højtuddannede, så de videnmæssigt er bedre rustet til fremtiden. Mange SMV-ledere vægrer sig ved at binde sig

til en fast månedlig lønudbetaling uden at være sikker på, hvad den nye medarbejder kan bidrage med.



Flere

virksomheder fortalte i ErhvervsBladet i går om deres positive erfaringer med at have studerende fra universiteter og andre

videregående uddannelser på virksomhedsophold, hvor de kan udføre projekter og analyser på områder,

der ikke er tid til i dagligdagen.



Studerende i praktik er en af vejene til at få et indtryk af mulighederne ved højtuddannede,

og modellen kan i mange tilfælde føre til oprettelse af en fast, ny stilling.



Projektkonsulent Henrik Søndergaard,

Esbjerg Erhvervscenter, er nøgleperson i et toårigt projekt for Esbjerg Kommune, som skal stimulere SMV''''er til at ansætte

højtuddannede. Han mener, at virksomheders usikkerhed over for at ansætte en akademiker ofte bunder i, at de ikke ved,

hvad de skal bruge den pågældende til.



- Ofte har de ikke en strategi, der er beskrevet og forankret i virksomheden,

men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har ideer. Studerende kan hjælpe med en målafklaring og levere en rapport

med en konklusion, som kan være et arbejdsredskab at gå videre med. Nogle vælger derefter at fokusere på konklusionerne

og ansætte en højtuddannet, siger Henrik Søndergaard.

Delstrategi

Han har efter knap et år været

i dialog med ca. 150 virksomheder i Esbjerg-området, og resultatet er en håndfuld ansættelser af højtuddannede.

Henrik Søndergaard erkender dog, at trækket er sejt, og at mange af resultaterne af holdningsbearbejdningen formentlig

først vil vise sig efter projektperiodens udløb.



En strategi for fremtiden behøver ikke være et stort

projekt. Henrik Søndergaard kan sagtens forestille sig studerende levere grundlaget for en delstrategi inden for områder

som salg og markedsføring, produktionsplanlægning, produktudvikling eller økonomistyring, der alle er velegnede

til projekter. Næste skridt kan være at ansætte en højtuddannet -eventuelt med løntilskud.

Satser

på viden

Belman Productions A/S i Esbjerg valgte at ansætte en markedsøkonom som produktionsplanlægger, og

direktør Rolf Rasmussen oplyser, at sigtet var at få mere teoretisk viden ind i virksomheden.



- Vi får tilbudt

meget smedearbejde i Kina, som vi kan få til under halv pris med en leveringstid på fire-fem uger. Skal vi gøre

en forskel, skal det i hvert fald ikke være på prisen. Hurtig leveringstid, investeringer i produktion og IT samt mere

viden er nogle af vejene, siger Rolf Rasmussen.



Belman Productions med 42 ansatte fremstiller stålkompensatorer til rørsystemer

i industrien, raffinaderier og energisektoren, og virksomheden skal efterleve mange normer og EU-regler.



Det kræver dokumentation

og en arbejdsstyrke, der vil være stadig mere veluddannet i fremtiden.



Rolf Rasmussen har tre ingeniører i staben

og overvejer at ansætte en højtuddannet i en salgs- og marketingfunktion for at styrke salget af meget teknisk betonede

produkter. 1. februar får han to HA-studerende i virksomhedsudvikling fra Syddansk Universitet på ophold, så de

kan lave en analyse på området.



Rolf Rasmussen mener, at ledelsen i vækstvirksomheder ofte gør folk

fra egne rækker en bjørnetjeneste ved at forfremme dem til poster, de ikke har uddannelsesbaggrund til at løfte.



-

Hvis man siger, at det, vi gør, er godt nok, og ingen kan gøre det bedre, er det en farlig holdning. Modsat kan det

gå grueligt galt, hvis der kommer en akademiker ind, som ikke taler de øvrige ansattes sprog. I den henseende har vi

været heldige, siger Rolf Rasmussen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen