Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Strid om æren for 59.000 nye job

Produktion af Tvis køkkener
Produktion af Tvis køkkener Foto:

Hvem, der skal have æren for de 59.000 nye job, der er kommet herhjemme gennem de sidste par år, er der stor uenighed om. Alle vil have æren, men mest af alt skyldes væksten, at det er begyndt at gå bedre i udlandet.

Den økonomiske krise, som rasede hjemme og ude fra 2008 og frem til for nylig, udraderede hele 182.000 danske arbejdspladser. Det er et af de største dyk i nyere tid og svarer til et historisk stort fald i beskæftigelsen på seks procent, som fandt sted på ganske få år. Efter nedturen indtrådte en periode fra 2010 til 2013 med stort set uændret beskæftigelsen, og siden 2013 er udviklingen vendt til det bedre og op mod 59.000 nye job blevet oprette. Det viser de sidste nye tal fra Danmarks Statistik.

Spørgsmålet er så, om det er den nuværende regering med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen, der har æren for denne fremgang, eller om det er helt andre forhold, som har skabt nye job herhjemme.

Election in Denmark

Det er der stærkt delte meninger om, men cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen fra LO vurderer, at de senere års optur på det danske arbejdsmarked især skyldes tre forhold. Nemlig for det første medvind fra udlandet, hvor renten er faldet og konjunkturerne er blevet bedre. For det andet gode strukturer på det danske arbejdsmarked og en almindelig genopretning, efter at mange virksomheder nærmest gik i panik under krisen. Og for det tredje peger Jan Kæraa Rasmussen også på de politiske initiativer, som regeringen har gennemført.

»Det skal dog anerkendes, at Venstre har været med i en del af initiativerne om en ny skattereform og vækstpakken, men ikke genopretning af offentlig vækst og afbødeforanstaltninger på dagpengereform – som har stabiliseret den indenlandske efterspørgsel,« siger Jan Kæraa Rasmussen.

job

Cheføkonom Mikkel Høegh fra Tænketanken Europa siger dog hertil, at så meget som 80 til 90 procent af den bedring, som er set herhjemme, hænger sammen med fremgangen i udlandet.

»Det er især eksporten, som er steget, og som har øger væksten herhjemme, og eksporten er steget, fordi det går bedre i andre lande. De ting, der er gennemført herhjemme er rene småting. Der er godt nok lavet forskellige ændringer i skattesystemet og andre reformer, som giver os bedre strukturer. Men det er typisk noget, som virker på længere sigt, mens de bedre konjunkturer i udlandet virker her og nu,« siger Mikkel Høegh.

Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit siger dog, at det er et sammensurium af ting, som har skabt bedre tider på det danske arbejdsmarked.

»Så det er nærmest umuligt at skille tingene ad og sige, hvad der er regeringens ansvar, og hvad der kommer til os udefra. Men normalt står og falder Danmark med Europa. Går det godt andre steder, går det også godt herhjemme og omvendt. Men regeringen har så også støttet dansk økonomi med en lempelig finanspolitik og reformer. Men stadig er væksten i beskæftigelsen herhjemme lavere end i andre lande, vi normalt sammenligner os med,« siger Tore Stramer.

Det Økomoniske Råd fremlagde rapport omkring Danamrks økonomi

I Tyskland og Norge ligger beskæftigelsen således lige nu henholdsvis 2,3 og 2,9 procent over niveauet fra før krisen startede. I Sverige er beskæftigelsen 2,6 procent højere end før-kriseniveauet. Men herhjemme er beskæftigelsen fortsat hele 4,5 procent lavere end i starten af 2008 – svarende til et jobtab på tæt ved 120.000 personer.

Den triste danske udvikling på dette område hænger i høj grad sammen med, at Danmark under krisen blev ramt ekstra hårdt. Den kraftige nedtur skyldes især, at både det danske bolig- og arbejdsmarked var massivt overophedet tilbage i 2006, lige før krisen brød ud, og hvem der så skal have ansvaret for det, kan også diskuteres nærmest i en uendelighed.

Men det var især fordi finanspolitikken i længere periode nærmest løb løbsk midt under et opsving, at dansk økonomi nærmede sig kogepunktet. Samtidig betød den lave rente, skattestoppe og de afdragsfrie lån, at boligpriserne begyndte at stige på en måde, der nærmest aldrig før var set. Danmark blev derfor ramt af både en hjemlig og en international krise - på samme tid.

Af samme årsag blev nedturen da også mindst dobbelt så stor, som den normalt bliver, når regn afløser sol i dansk økonomi.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen