Berlingske Business

Statslige forhandlere forlader Forligsen - indtil klokken 10

Torsdag begyndte forhandlingerne om nye overenskomster klokken 15. 11 timer senere tog Sophie Løhde (V) hjem.

København. Innovationsminister Sophie Løhde (V), der er topforhandler for de statslige arbejdsgivere, har kort før klokken to natten til fredag forladt Forligsinstitutionen.

- Det er ikke kæmpe skridt, vi har taget, men vi er kommet i den rigtige retning, siger hun.

- Nu er der gode embedsfolk, som arbejder videre med tekster her i løbet af natten og regner på nogle ting, og så tager vi fat igen i morgen og forhandler videre, lyder det fra Sophie Løhde.

Hun oplyser, at de statslige forhandlere skal møde ind igen klokken ti fredag formiddag.

Omkring halv tre forlod hendes modpart - Flemming Vinther, der er topforhandler for de statslige ansatte - også Forligsinstitutionen.

- Der har været forskellige kontakter og dialoger i dag, og det er i sig selv positivt, så nu vi skal hjem at hvile lidt ud - og så på den igen, siger han på vej ud af døren.

Der er dog stadig aktivitet i "Forligsen", selv om flere af de kommunale forhandlere - herunder FOA's formand, Dennis Kristensen - omkring klokken et tog hjem.

De berettede om, at det var områder, som ikke direkte involverede dem, der blev diskuteret. Ifølge Dennis Kristensen var det lærernes arbejdstid.

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening og topforhandler for de kommunalt ansatte, kom således tilbage fra et hovedstyrelsesmøde i fagforeningen kort efter midnat.

Han sagde ikke andet til pressen, end at det havde været et "godt møde", som var blevet brugt til at orientere om forhandlingssituationen.

Parterne skal senest 1. maj være blevet enige om nye overenskomster til de offentligt ansatte. Er det ikke sket, kan en strejke bryde ud 6. maj og en lockout 12. maj.

En storkonflikt kan dog i teorien også bryde ud før. Forligsmanden Mette Christensen, som mægler mellem parterne, kan nemlig erklære sammenbrud i forhandlingerne, hvis hun ikke synes, der sker fremskridt.

I det tilfælde vil både en strejke og lockout starte på femtedagen herefter.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen