Berlingske Business

Statsgaranterede lån til nye selvstændige

Med regeringens netop offentliggjorte forårspakke introduceres nu en længe ventet låneordning specielt rettet mod

iværksættere. Siden Vækstfonden smækkede Vækstkautionskassen i for iværksættere for tre

år siden, har det været småt med finansieringsmuligheder for folk, der vil være selvstændige. Regeringen

beskylder bankerne for at holde på pengene, når det gælder iværksættere og etablerer derfor nye såkaldte

kom-i-gang lån, hvor staten garanterer en stor del af tabet.



Kom-i-gang lån ligner Vækstkaution, men er rettet

mod enkeltmandsvirksomheder med mindre kapitalbehov. Vækstkaution gives til lån på op til 5 mio. kr., mens kom-i-gang

lånene er på under 500.000 kr. Det er endnu ikke fastlagt, hvor stor en del af de forventede tab staten garanterer for,

men det bliver en væsentlig del, oplyser Økonomi- og erhvervsministeriet.



Kom-i-gang lånene bliver udbudt

i samarbejde med pengeinstitutter, som forpligtes til at oprette filialer med speciale i iværksætterfinansiering. I forbindelse

med forårspakken vil iværksætterne desuden blive tilbudt rådgivning i forbindelse med regnskaber, skatteregler

og forretningsplaner. Vækstfonden bliver statens forvalter på ordningen.



- Der er behov for, at man på finansieringssiden

får nogle stærkere kompetencer i forhold til iværksættere. Det er en del af planen, at man får etableret

nogle filialer i banker og pengeinstitutter rundt omkring i landet, hvor man har specialiseret sig i at håndtere iværksættere,

siger chef for Vækstkaution hos Vækstfonden, Rolf Kjærgaard.

Behovet langt større

Dansk Iværksætter

Forening har igennem længere tid peget på behovet for nye finansieringsmuligheder for iværksættere. Behovet

er blevet yderligere udtalt som følge af, at Vækstfonden stort set har sorteret iværksætterne fra i Vækstkaution.

Denne ordning er nu rettet primært mod generationsskifter.



- Det er positivt, at regeringen erkender, at iværksættere

har et behov for bedre lånemuligheder og rådgivning i forbindelse med opstart af virksomhed. Man bør dog stille

sig selv det spørgsmål om beløbet er højt nok til at få nogen større betydning, siger formand

for Dansk Iværksætter Forening, Nicolai Seest, der vurderer, at behovet for lånefinansiering er langt større

end de 150 mio. kr.



Til sammenligning blev Vækstkaution lukket ned midlertidigt i efteråret 2001, fordi ordningen

var så populær, at statens tab blev langt mere omfattende end forventet.



Efter ca. et halvt år havde Vækstkaution

på daværende tidspunkt kautioneret for lån på 240 mio. kr. Regeringen forventer denne gang, at udlånet

bliver på 150 mio. kr. over de næste to år.



- Det var virkelig ærgerligt, at Vækstkaution-ordningen

blev ændret. Den efterspørgsel, der var på Vækstkaution viste jo med al tydelighed, at der er et meget stort

behov for lånefinansiering for iværksættere, siger Nicolai Seest.



Kom-i-gang lån er foreløbigt

et pilot-projekt, der forløber over to år. Der er afsat 25 mio. kr. til at gennemføre den særlige lånegaranti-ordning,

hvilket regeringen forventer vil bidrage til etablering af omkring 400 iværksætter-virksomheder. Ingen af de pengeinstitutter

ErhvervsBladet har kontaktet, kender til ordningen og ønsker derfor ikke at kommentere regeringens udspil.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen