Berlingske Business
09:03Genmab-aktien fortsætter tirsdagens fald

Staten sælger fra til kapitalfond og får kvart milliard kr. i kassen

31BUSStatens-Serum-Institut.jpg
Det er langt om længe lykkedes at få solgt den del af Statens Serum Institut, der producerer blandt andet antistoffer mod salmonella og streptokokker samt prøvetagningsudstyr. Arkivfoto: Kasper Palsnov

Privatisering. Staten sælger en del af Statens Serum Institut fra. Køberen er kapitalfonden Adelis, der betaler ca. 250 mio. kr. for diagnosefabrikken i Hillerød efter langtrukken salgsproces.

Kapitalfonden Adelis betaler staten kvart milliard kr. for at overtage diagnostica-fabrikken, der hører under det kriseramte Statens Serum Institut. Adelis vil i de kommende år udvikle og udvide fabrikken, der ligger i Hillerød, beskæftiger små 100 medarbejdere og omsætter for ca. 150 mio. kr. årligt.

To år skulle det dermed tage, før staten lykkedes med at sælge bare en del af sin vaccineproduktion fra. Det stærkt underskudsgivende Statens Serum Institut blev sat til salg af daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i 2014, men salget viste sig ikke så let som først antaget.

Nu er der endelig fundet en køber til SSI Diagnostica i Hillerød, mens den store del af seruminstituttet, som indeholder produktionen af børnevacciner, endnu ikke er solgt.

Statens Serum Institut, som er en statsvirksomhed under Sundheds- og Ældreministeriet og har rødder tilbage til 1902, har gennem de seneste tre år kostet staten et tab på en halv mia. kr.

»Regeringen har sammen med et meget bredt politisk flertal på Christiansborg valgt at videreføre salget af SSI Diagnostica, der blev sat i gang under den tidligere regering. Det har vi gjort, fordi det er vanskeligt at fastholde og udvikle en produktionsvirksomhed i statsligt regi. Med salget får virksomheden bedre muligheder for at udvikle sig og dermed også ruste sig til fremtiden,« lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) i forbindelse med meddelelsen om privatiseringen.

Transaktionen vil omdanne SSI Diagnostica til et uafhængigt privatejet selskab. I Adelis ser partner Steffen Thomsen frem til at tage fat på SSI Diagnostica.

Køber vil investere i virksomheden

»Det er en virksomhed med en lang og flot historie med staten som ejer. Den har udviklet sig til at blive meget stærk også internationalt inden for flere nicher, bl.a. kvalitetstest af vaccineproduktion hos nogle af de helt store producenter i verden. Vi mener, at vi kan sætte mere knald på virksomheden og være mere kommercielle, end man har kunnet med staten som ejer,« siger Steffen Thomsen, der er ansvarlig for Adelis’ danske investeringer.

Han har tidligere vist, at han ikke er bleg for at gå ombord i selskaber, der privatiseres efter at have været statsejede gennem en årrække. Steffen Thomsen var således en af arkitekterne bag den store kapitalfond 3is køb af færgerederiet Scandlines i 2007. Sælgere var dengang den danske og den tyske stat. 3i købte først Scandlines sammen med Allianz, men 3i købte sin makker ud af færge­rederiet i 2013.

»Jeg synes, det er interessant og udfordrende at lave den slags privatiseringer. Det er en speciel øvelse, og jeg kan godt lide det, og i Scandlines, synes jeg, at vi lykkedes med det,« siger Steffen Thomsen.

Kapitalfonden vil investere yderligere i den danske fabrik og på længere sigt også gerne udvide produktionen i det nordlige Sjælland.

»Vi sætter stor pris på SSI Diagnosticas kerneværdier og danske fundament. Vi vil investere i virksomheden, opretholde dens nuværende aktiviteter i Danmark og udvide disse i takt med, at virksomheden vokser. Det kan sagtens betyde flere ansatte i Danmark, end der er i dag,« siger Steffen Thomsen.

Utraditionelt salgsforløb

Mens seruminstittutets vaccinefabrik producerer blandt andet børnevacciner mod polio og kighoste, producerer Diagnostica-fabrikken i Hillerød blandt andet antistoffer mod salmonella og streptokokker samt forskelligt prøvetagningsudstyr som eksempelvis podepinde. Derudover har SSI Diagnostica specialiseret sig i at teste vacciner fra andre producenter, hvilket Adelis ser som et vækstområde i de kommende år.

Salget kommer efter et utraditionelt forløb, hvor salget har trukket gevaldigt ud, og der har været uro blandt medarbejderne som tidligere beskrevet i Berlingske.

Opkøbet af SSI Diagnostica er Adelis’ tredje danske investering siden etableringen for 2,5 år siden. I februar 2014 købte Adelis NGI A/S, den danske producent af hygiejniske maskinsko, og senere samme år investerede Adelis i Green Team Group A/S, som er Europas førende producent og distributør af juletræer.

Inden handlen træder i kraft, skal den bl.a. godkendes af folketingets finansudvalg. Det forventes, at salget vil være endeligt gennemført 1. september 2016.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen