Berlingske Business

Staten fyrer advokater efter nederlag i Roskilde Bank-sag

brian
Folketingssalen tirsdag d. 12. december 2017. Spørgetime uden statsminister Lars Løkke Rasmussen. Brian Mikkelsen (K) (Foto:Martin Sylvest/Scanpix 2017) Foto:

Det får konsekvenser for advokatfirma, at Finansiel Stabilitet ikke fik medhold i opgør om Roskilde Bank.

København. Finansiel Stabilitet og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremsætter nu en markant kritik af de advokater, der har haft til opgave at fælde den tidligere ledelse i Roskilde Bank.

Efter to års retsmøder valgte Østre Landsret i november at frifinde samtlige sagsøgte i sagen, og tilsyneladende mener Finansiel Stabilitet, at advokaterne fra Gorrissen Federspiel har fejlet.

I forbindelse med frifindelsen i landsretten gjorde retsformanden da også eksplicit opmærksom på, at advokaterne havde forsømt at opgøre størrelsen på de tab, som ledelse og revision skulle dømmes til at erstatte.

Alene af den grund måtte der ske frifindelse, lød vurderingen fra landsretten.

Utilfredsheden har blandt andet fået statens finansielle oprydningsselskab til at kræve et nyt hold af advokater, som skal føre sagen i Højesteret.

»Finansiel Stabilitets bestyrelse har besluttet sig for at skifte ud i den personkreds fra advokatfirmaet, som skal føre sagen,« sagde Brian Mikkelsen forleden i et samråd i Folketingets erhvervsudvalg.

Det skriver både Berlingske og Økonomisk Ugebrev Ledelse, der har gennemgået ministerens udtalelser fra samrådet.

»Landsrettens påpegning af, at der ikke har været det fornødne grundlag for at foretage et skøn over tabene synes (...) at fremstå som en kritik af det juridiske arbejde,« sagde Mikkelsen og fortsatte.

»Hvis Finansiel Stabilitets advokater ikke har udført deres arbejde ordentligt, så mener jeg, at det er utilfredsstillende,« lød kritikken fra ministeren.

I Gorrissen Federspiel siger bestyrelsesformand Peter Appel ifølge Økonomisk Ugebrev Ledelse, at advokatfirmaet ikke mener at have begået nogen fejl, men at man i øvrigt ikke ønsker at kommentere sagen.

Da opgøret om Roskilde Bank blev behandlet i landsretten, var erstatningskravet fra Finansiel Stabilitet en milliard kroner.

I Højesteret er målet reduceret til 375 millioner kroner, da man har valgt ikke at anke frifindelsen af revisionsfirmaet EY og en tidligere direktør.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen