Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Stærkt amerikansk detailsalg er kort fornøjelse - orkaner trækker op

Orkanerne Harvey og Irma ødelagde flere hundredetusinde biler, da de hærgede USA i august og september, men det har til gengæld holdt en hånd under privatforbruget.

Der er dog tale om engangsfornøjelse, og da forbruget i øjeblikket stiger mere end indkomsterne, kan den amerikanske økonomi risikere at bremse op næste år, vurderer Kim Fæster, der er chefanalytiker i Jyske Bank.

- Forbrugerne fyldte indkøbskurven godt og grundigt op i september, hvor forbruget steg mere, end det har gjort siden august 2009 hvor USA i øvrigt netop var undsluppet recessionen.

- Stigningen i forbruget skyldes dog for 80 pct. vedkommende et øget bilsalg, og det kommer, efter at orkanerne Harvey og Irma ødelagde knap 700.000 biler. Det er således et engangsløft i privatforbruget, som ikke kommer til at gentage sig, skriver Kim Fæster i en skriftlig kommentar.

Det amerikanske detailsalg steg 1 pct. i september i forhold til august, mens økonomerne havde ventet en stigning på 0,9 pct. ifølge et estimat fra Bloomberg.

Trods "hjælpen" fra de to orkaner påpeger Kim Fæster, at det fortsat er privatforbruget, som trækker væksten i USA. Han vurderer, at forbrugerne til en vis grad lever over evne, hvilket kan blive et problem på længere sigt.

De amerikanske forbrugere har således købt for 566 mia. dollar ekstra det seneste år, men har kun øget indtjeningen med 407 mia. dollar.

- Det er naturligvis uholdbart på længere sigt, og vi venter da også, at væksten i privatforbruget vil aftage fra midten af 2018 og fremefter.

- Da USA's vækst stort set er drevet af privatforbruget, betyder det en stor risiko for en recession i 2019, skriver Kim Fæster.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen