Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Stadig flere danskere er nervøse for globaliseringen

Tirsdag - Robert
Udflytningen af de rutineprægede job, giver ikke nødvendigvis bedre stillinger til danskerne. Flere og flere danskere er begyndt at blive nervøse for globali­se­ringen, viste en ny undersøgelse fra DI tirsdag.

Udflytningen af de rutineprægede job, giver ikke nødvendigvis bedre stillinger til danskerne. Flere og flere danskere er begyndt at blive nervøse for globali­se­ringen, viser en ny undersøgelse fra DI.

Social dumping og billig østeuropæisk arbejdskraft. Danskerne er blevet mere nervøse for globaliseringen. Stadig flere danskere tror ikke på, at udflytningen af danske arbejdspladser giver bedre job til danskerne.

Det er ellers det helt afgørende element, som har gjort, at Danmark gennem 50 år er blevet rigere af outsourcing. De dårlige job ved samlebåndene er blevet sendt til lande med lav løn, hvorefter vi har fået nogle job med højere produktivitet og højere løn her i landet.

Til BM Business

Men stadig flere danskere tror ikke på, at det fortsætter på den måde. Det viser en undersøgelse, som Dansk Industri, DI, har udarbejdet. DI har spurgt 3.000 danskere om deres forhold til globaliseringen. Der er generelt opbakning, men på ét punkt er der sprækker i overfladen:

Danskerne bliver spurgt om, hvorvidt udflytningen af rutinepræget arbejde er med til at skabe bedre job her i landet. 31 procent af danskerne er enige eller delvis enige i det udsagn, mens 31 procent er helt eller delvis uenige. Tilbage i 2007 var der 40 procent, der svarede ja til, at udflytningen giver bedre danske job, mens kun 24 procent svarede nej. Hos Dansk Industri er man bestemt ikke glade for udviklingen.

maler

»Vi har klaret os rigtig godt i globaliseringen, og det er lidt bekymrende, hvis vi begynder at stille spørgsmålstegn ved, om globalisering er godt. Der er handelsaftaler på vej mellem EU og Canada og USA. Der er kommet stigende skepsis i Europa mod de to aftaler. Det er rigtig foruroligende, fordi de aftaler vil gøre det nemmere at eksportere til de lande,« siger Peter Thagesen, underdirektør i DI.

Han mener, at den voksende bekymring hos danskerne dels skyldes de mange historier i medierne om fyringer og dels skyldes den østeuropæiske arbejdskraft, som kommer til Danmark. Derfor er en af vejene frem, at EU ændrer fokus.

»EU skal ikke være en social union, men vi skal have et indre marked, der fungerer godt. Der er bekymring for, at det danske velfærdssystem bliver misbrugt. Det skal man tage højde for i EU, men det skal samtidig ske på en måde, så det ikke går ud over udvekslingen af arbejdskraft landene i mellem,« siger Peter Thagesen.

dd

I undersøgelsen fra DI kan man se, at danskerne ikke er bange for at miste deres eget job. Hele 63 procent af danskerne er ikke nervøse for, at lige netop deres job bliver nedlagt.

Robert Grandt arbejder som eksportchauffør. Det er en branche, der lever af globaliseringen – jo mere globalisering, desto bedre går forretningen – men det er også en branche, som har oplevet en af skyggesiderne. For konkurrencen blandt eksportvognmændene er i høj grad begyndt at gå på lavest mulige løn. Chauffører fra eksempelvis det lille, fattige Makedonien bliver hyret i EU-landet Bulgarien, men til at køre gods mellem de nordiske lande og til bulgarsk løn.

Det har gjort, at de danske vognmænd har tabt store markedsandele både her i landet og i udlandet, fremhæver Robert Grandt, der selv primært kører mellem Danmark og Italien.

»Jeg er ikke bekymret for globaliseringen, og det er ikke noget, som vi skal kæmpe imod. Men der vil altid være nogen, som forsøger at drage en fordel af globaliseringen, der ikke er fair. Det, jeg ser i mit arbejde, er arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU. Dér siger politikerne nok, at der er en vis regulering, men det er der ikke,« siger Robert Grandt.

Storebæltsbroen d. 10.12.2012

»Man udnytter folk fra fattige kår og sætter dem til at køre i eksempelvis det nordlige Europa. De får en løn, som ser ud til at være en god indtægt, hvis de var hjemme. Men det er det jo ikke, når de er i Danmark med det omkostningsniveau, vi har,« siger chaufføren, som ikke mener, at politikerne lever op til det, de siger:

»Der er noget regulering, som mangler. Det skal politikerne have styr på. Ellers bliver det hele til én stor frygt for globaliseringen, men det er det ikke. Det er frygt for dårlig løn.«

Robert Grandt er medlem af fagforeningen 3F. Her kan man sagtens genkende den stigende nervøsitet for globaliseringen. Det samme er dog ikke tilfældet hos Dansk Metal.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, mener, at det er helt naturligt, at det er hos 3F, at nervøsiteten er stor, mens den er betydeligt mindre udtalt hos Dansk Metal. Han understreger, at vi er meget afhængige af globaliseringen, fordi vi bor i et lille land. Den er en stor gevinst for Danmark.

»Vi skal holde fast i, at det for Danmark som helhed er en fordel med globalisering. Vi har tidligere haft en meget stor tekstilindustri og skibsværtsindustri herhjemme. Vi har kunnet absorbere, at de job forsvandt, uden at det har givet en stor stigning i arbejdsløsheden og uligheden,« siger Las Olsen.

Cheføkonomen påpeger, at der dog ikke er nogen garanti for, at globaliseringen og udflytningen af job også fremover vil være et plus for alle danskere:

»Den næste bølger, som kommer, er servicesektoren og byggeriet. Her kan man ikke være sikker på, at job inden for de to sektorer bliver erstattet af nogle job, som er bedre. Det er nemt at finde ud af, hvad der sker, hvis man åbner op for udenlandske arbejdskraft i byggeriet. Det er sværere at finde ud af, hvad der kommer til gengæld,« siger Las Olsen, der ikke er i tvivl om, at uddannelse er et af nøgleordene.

»Det vil være en fordel for landet som helhed, hvis vi bruger mindre tid på at være chauffører og mere tid på at være ingeniører, men det er det ikke nødvendigvis for den enkelte chauffør,« siger Las Olsen.

Hos 3F er man helt enige i, at opkvalificering af arbejdskraften er vejen frem, men i den sammenhæng er det et problem, at virksomhederne bruger alt for få penge på at efteruddanne deres medarbejdere, mener Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen