Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Ssh, Danmark i stilleperiode – bølge fra udlandet

16BUSMatas-Matas-155020.jpg
Det kom som en overraskelse, da Matas i sidste uge smed en nedjustering på bordet. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Pyha, læn dig tilbage, kære business-læser. Vi er i uge 42, skolernes efterårsferie, aktivitetsniveauet i business-Danmark er sat på stand by. Der sker ikke en pind, for nu at sige det direkte. I hvert fald ikke planlagte, udadvendte aktiviteter.

Nuvel, der kan selvfølgelig komme overraskelser, som eksempelvis da Matas i sidste uge pludselig smed en nedjustering på bordet, der sendte aktien i dørken, samtidig med at Matas-ledelsen lukkede af for al yderligere kommunikation. Matas-aktien dykkede og kappede næsten 20 procent af værdien.

Det er ikke god stil. Tværtimod er det god stil at åbne døren og kommunikere med sin omverden, både når der er godt nyt at fortælle, og når der er dårligt nyt. Forudsat selvfølgelig, at Matas-bestyrelsen og den midlertidige topledelse ved, hvad der foregår.

Cyberattack Cyberattack FILES-DENMARK-WORLD-ECONOMY-HACKING

Matas-ledelsen forsøgte med en febrilsk henvisning til, at selskabet er i stilleperiode (op til regnskabet) og derfor ikke kunne oplyse yderligere om den overaskende voldsomme nedjustering. Nu er det sådan, at stilleperioder op til regnskabsoffentliggørelse er noget, børsselskaberne selv pålægger sig – stilleperioder er ikke nedfældet i nogen lovgivning. Disse stilleperioder er opstillet, så børsselskaberne ikke »kommer til« at tale over sig. Men en professionel ledelse ville selvfølgelig dykke ned i baggrunden for skuffelserne og kommunikere med sine ejere, aktiemarkedet, om hvad der er gået galt. Hurtigt.

Nu har Matas-aktionærerne regnskabsmeddelsen fra 22. august 2017 samt de få ord i nedjusteringen 10. oktober 2017 at forholde sig til. På blot godt og vel halvanden måned er den skuffende omsætning i første kvartal forklaret med mange helligdage, mens forklaringen 10. oktober beskriver en permanent omsætnings- og indtjeningsnedgang. Kunne tyde på, at de interne rapporteringssystemer lader noget tilbage at ønske.

Matas kommer med sit næste regnskab, som sluttede med udgangen af september, 8. november. Altså endnu tre en halv uge hvor Matas-aktionærerne må leve i usikkerhed.

Børslovgivningen siger, at selskaberne skal informere markedet, så snart ledelsen bliver bekendt med afvigelser i virksomhedens regnskaber, som har kurspåvirkende effekt. Langt den største del af børsselskaberne har kvartalsafslutning med udgangen af september. Hvis der således måtte være afvigelser ligesom hos Matas, må det forventes, at disse afvigelser kommer på bordet og meddelt via børsen i denne uge.

Hårdt forår holdt Matas tilbage Investorer skrotter Matas Bør

I landene omkring os er der tradition for, at børsselskaberne offentliggør regnskaberne langt hurtigere end i Danmark. Den svenske storbank Svenska Handelsbanken kommer med sine seneste tal nu på onsdag 18. oktober. Næppe med de store overraskelser.

Bankerne tjener forrygende i disse år, hvor tab på kunder er ikke-eksisterende. En afvigelse i trenden, i nedadgående retning, hos Svenska Handelsbank vil dog givetvis kunne ryste aktien, og samtidig være et forvarsel om noget lignende hos de store konkurrenter Nordea, SE banken, Swedbank og Danske Bank. Vi skal dog helt hen i november, nærmere bestemt 2. november, for at få tallene fra Danske Bank.

Kigger man således til eksempelvis USA og Sverige begynder regnskabstallene for tredje kvartal at strømme ind i denne uge. Regnskaber som kan være retningsgivende for hvilken vej, det går med danske selskaber i samme branche. Samtidig med at regnskaberne vil være med til at bestemme, om aktierne skal fortsætte op. Eller – som flere og flere aktieanalytikere skriver – har nået toppen og derfor over de kommende måneder skal sættes ned i pris.

Hårdt forår holdt Matas tilbage Investorer skrotter Matas Bør

Regnskaber i denne uge fra Netflix, Johnson & Johnson (medicinal), Morgan Stanley, Goldman Sachs, IMB, svenske Atlas Copco, General Electric, American Express, eBay osv., osv. Der bliver meget for aktiemarkedet at tage retning efter.

For Novo Nordisk kan der være godt – eller dårligt – nyt onsdag 18. oktober. Novos Semaglutide-produkt granskes af et ekspertpanel under FDA, og en udmelding kan få afgørende betydning for myndighedens endelige afgørelse . Hvis det godkendes, er det et tigerspring fremad for Novo Nordisk på det såkaldte GLP1-område. Og hvis det ikke godkendes, tjah, så får Novo Nordisk-aktien sig en ruske- og rystetur.

Novo Nordisk-aktien har igen fundet fodfæste efter den voldsomme nedtur i 2016.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen