Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Sprækker mellem V og K

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) holdt som afslutning på sin succesfulde tid som formand for EU sin traditionsrige nytårstale.

Rutinemæssigt blev den rost af vennerne og kritiseret af fjenderne. Men som noget nyt indgik også en markering på

tre afgørende politiske områder, som har skabt irritation hos den konservative partner.



Ganske vist kunne Fogh lakonisk

kommentere den konservative kritik med, at indholdet var stemt af med partileder Bendt Bendtsen allerede søndag. Statsministeren

talte først til befolkningen onsdag. Men selv den høflige opringning til K-lederen kunne ikke rokke ved billedet af

regeringschefens suveræne position.



Det konservative ønske om en hurtig folkeafstemning om de fire danske forbehold

som opfølgning på formandsskabet blev afvist af Fogh.



De konservative ønsker om synlige skattelettelser blev

kun indirekte omtalt, og den forestående omfattende reform af sygehuse og amternes struktur - som også er K-hjerteblod

- slet ikke.



Tre konservative mærkesager altså synligt prioriteret ned.

Alvorlig huskekage

Men værst

af alt må Venstres slagnummer med krigen mod rockerne have påvirket nytårsstemningen i den konservative del af regeringen..



Ikke

så snart havde statsministeren sagt godt nytår til seerne, før Venstre dygtigt koordineret fulgte op med et udspil

til en plan mod rocker-kriminalitet. Udspillet kom ikke alene bag på Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn-Hornbech,

men også helt usædvanligt på den konservative justitsminister, som med sindsro kan betragte forløbet som

en alvorlig huskekage fra sin politiske chef.



Trods Lene Espersens udadvendte stil sker der borgerligt set ganske enkelt politisk

for lidt i Justitsministeriet, mener mange i regeringens bagland. Og Foghs tålmodighed er åbenlyst bristet. Anderledes

kan forløbet ikke fortolkes.



Efter Venstres offensiv kunne DR''s timenyheder dagen igennem fortælle, at man stadig

ventede på en reaktion på Venstres forslag om indgreb mod rockerne. Men ni timer efter Venstres ordfører Jens Rohde

havde været i radioavisen første gang, var Lene Espersen fortsat tavs.



Forklaringen: De ledende politimyndigheder

og ministeriets topembedsmænd var mod rockerpakken. Udspillet kom også bag på dem. Ministeren havde onsdag svært

ved at tvinge sine embedsmænd til at bakke statsministerens - og Venstres - udspil op. Rigspolitichefen gik direkte ud og lagde afstand!



I

modsætning til Foghs nølertaktik omkring skat, sygehuse, kommunestruktur og EU-forbehold, der gør det vanskeligt

for de konservative at leve op til deres valgløfter, rammer rockerdebatten ned i de konservatives bløde underliv.



Kampen

mod rockere burde have været deres sag. Den har appel til konservative kernevælgere. Men den er fra nytår blevet

Venstres. Et usædvanligt forløb i et regeringssamarbejde. Af hensyn til husfreden er det normalt bedst at holde sig til

egne ressort.

En uhørt situation

Tankevækkende må det være for de to regeringspartier, at en borgerlig mærkesag

som bekæmpelse af alvorlig kriminalitet ikke kan lanceres fra Justitsministeriet. Den måtte komme som et privat udspil

fra Venstre. En uhørt situation som bør give anledning til overvejelser i regeringen om forholdet mellem embedsværket

og de politisk ansvarlige. Og prioriteringen af de indenrigspolitiske sager.



VK-samarbejdet berøres ikke afgørende

af konflikterne omkring nytårstalen. Men de konservative vil givet være på vagt for ikke at tabe indflydelse. Og

hvis den ene småkonflikt mellem VK-partierne afløses af den næste, vil det slide på sammenholdet og binde

kræfter, som kunne bruges bedre i dialog med vælgerne.

Armlægninger

Der forestår armlægninger

mellem V og K. De vil kunne give utrolig meget støj i medierne. Men Fogh må have kalkuleret med den risiko, at de konservative

opfører sig som sårede dyr efter nytårstalen. Bendt Bendtsen må nu have et påtrængende behov

for at vise, at hans parti også har et ord at skulle have sagt. Det burde øge



K-presset for at få synlige

skattelettelser og et markant udspil om amts- og kommunestruktur.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen