Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Spil for milliarder, Trolde skal trække turister, Nordea valgte side og Danske Bank på kur

Søndag update

God morgen

Det var ugen, hvor danskernes foretrukne mobilbetalingsløsning, MobilePay, blev endnu mere populær. Nordea valgte i ugens løb at forlade Swipp-samarbejdet, der består af mere end 70 danske pengeinstitutter, for at indgå et parnerskab med konkurrenten Danske Bank om MobilePay i Danmark og Norge.

Det var dog ikke den eneste opsigtsvækkende nyhed som banksektoren bød på i denne uge. Danske Bank forbereder sig på en fremtid med færre medarbejdere. I første omgang bliver der dog ikke tale om en decideret fyringsrunde i landets største bank. I stedet har banken tilbudt omkring 8.000 af bankens 19.400 medarbejdere en frivillig fratrædelse.

Det var også ugen, hvor der blev sat navn på årets Nobelprisvinder i økonomi. Oliver Hart og Bengt Holmström løb med prisen. Oliver Hart er 86 år og født i London, England, mens Bengt Holmström er 67 år og født i Helsinki, Finland. De vinder for deres såkaldte »kontraktteori«, der blandt andet behandler spørgsmål som, hvorvidt topchefer skal betales gennem aktie- eller bonusordninger? Om lærere, sundhedsplejere og fængselsvagter skal have faste lønninger eller aflønnes efter deres præstationer? Og om samfundsinstitutioner så som skoler, hospitaler og fængsler skal være offentligt- eller privatejet?

Berlingske var i denne uge på besøg i en teenagers værelse for at forstå den voksende branche inden for e-sport. Det vil sige turneringer, hvor typisk unge mennesker spiller computerspil mod hinanden. Rundt omkring i verden poster stadig tungere investorer og kommercielle partnere solide beløb i e-sport. Hollandske Newzoo, der har specialiseret sig i at indsamle data om e-sport, anslog i en rapport tidligere i år, at omsætningen i e-sport var på 325 millioner dollars i 2015. Forventningen er, at sektoren vil vokse med en vækst på svimlende 43 pct. årligt, så omsætningen i 2019 lyder på i omegnen af en milliard dollars.

Den populære netportal Trendsales leverede i denne uge pinefuld læsning i form af et årsregnskab, der var usædvanligt grumt. Manglende betaling af moms, manglende betaling af selskabsskat og lønninger er blot et par punkter fra skrækregnskabet fra Trendsales. »Selskabet har ikke overholdt reglerne for korrekt bogføring,« fremgår det af det dugfriske regnskab fra selskabet bag den populære tøjportal.

Og nu til små farverige trolde, der skal kaste magi over den danske turistbranche. Hos VisitDenmark håber de, at animationsfilmen Trolls bliver den næste store biografbasker. Filmen bygger nemlig på de danske Gjøl-trolde, og derfor har den danske turismeorganisation indledt en stor offensiv, der skal lokke folk fra verdens biografer til Danmark.

Regnskabssæsonen er så småt ved at komme i omdrejninger, og i næste uge er det særligt de udenlandske selskaber, der leverer tal for 3. kvartal. Heriblandt: Handelsbanken, Norwegian, Atlas Copco og Johnson & Johnson.

Så følg endelig med på Business.dk samt Business.dk/live

Med ønsket om en god søndag.

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen