Berlingske Business

Spekulanter: Vi vinder over kronen

Valutareserven eksploderer Danmarks Nationalbank på Havnegade i
Foto:

Et større drama udspiller sig i disse dage omkring den danske krone. Flere store udenlandske investorer kalder de fire danske rentenedsættelser for »usædvanlige« og tror, at den danske fastkurspolitik lakker mod enden.

Danmarks Nationalbank kan blive presset til at slippe kronen fri og opgive den nuværende binding til euroen.

Det vurderer flere store udenlandske investorer ifølge den højt respekterede amerikanske finansavis, The Wall Street Journal.

Paul Lambert, der er leder af valutaafdelingen hos Insight Investment, som forvalter en formue på mere end 483 milliarder dollar, siger, at han sandsynligvis snart begynder at satse penge på, at den danske fastkursaftale bryder sammen. Så vil han enten tjene på en stigende kronekurs, eller på andre udsving på valutamarkedet, som et dansk brud med euroen kan sætte i gang.

Pix-Lars Rohde

En anden valutastrateg, Neil Mellor fra BNY Mellon, kalder det for »meget usædvanligt«, at en nationalbank sætter renten ned fire gange på ganske kort tid for at forsvare en valuta.

»Jeg har nu en klar følelse af, at Danmarks Nationalbank kan blive presset til at opgive sin fastkurspolitik,« siger han.

Danmarks Nationalbank har siden 1982 holdt kronen bundet til først D-marken og siden 1999 til euroen.

For at beskytte krone og holde den inden for det aftalte bånd har Danmarks Nationalbank sat renten ned fire gange på det sidste. Oven i det har banken solgt kroner på de internationale valutamarkedet for 106,6 milliarder kroner i januar og stoppet med at udstede nye statsobligationer.

Det opadgående pres mod kronen er kommet, efter Den Europæiske Centralbank (ECB) annoncerede, at de indleder massive opkøb af euroobligationer fra og med marts måned.

ECB vil købe obligationer for 1.140 milliarder euro frem til næste efterår, og det presser renterne ned i eurolandene og styrker den danske krone, hvis ikke Danmarks Nationalbank gør noget tilsvarende. Mange har også kastet sig over den danske krone efter Schweiz for nylig opgav sin faste binding til euroen.

Pix-Danske penge

Danmark og Schweiz kan ikke umiddelbart sammenlignes, men det viser alligevel, at det med mellemrum kan give store gevinster at satse på, at en valuta opgiver sin faste binding til en anden møntfod.

Det er første gang herhjemme, at der er et massivt opadgående pres på den danske krone. Før har det normale ellers været, at kronen blev presset ned i kurs, og Danmarks Nationalbank derfor måtte sætte kronen op for at forsvare den.

Nationalbankdirektør Lars Rohde har flere gange sagt, at Danmarks Nationalbank har ubegrænsede midler til at beskytte kronen med, og at det vil give tab at spekulere mod den danske krone.

Danmarks Nationalbank kan da også trykke alle kroner, som de vil, og sælge dem på valutamarkedet. Det øger valutareserven, men der er ingen grænse for, hvor stor den kan blive, har nationalbankdirektøren fremhævet.

pix-penge
ryster ikke på hånden i historisk forsvar af kronen

Flere danske valutaeksperter, herunder også flere professorer i økonomi, har på det sidste over for Berlingske Business vurderet, at den danske fastkurspolitik vil overleve den aktuelle uro.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen