Berlingske Business
12:39Storaktionær i Ablynx købte op to dage efter Novo-bud

SP-penge skaber 15.000 job

Privatforbruget vil blive øget med op til 20 milliarder kroner i år som følge af SP-pengene.

Danskerne er lidt forsigtige, men alligevel vil udbetalingen af SP-pengene give et solidt skub til den danske økonomi. Op mod 15.000 nye jobs vil blive skabt i år, fordi SP-pengene er blevet sluppet løs blandt danskerne.

Det er konklusionen fra Danske Bank på baggrund af en rundspørge til lidt over 1.000 danskere, som TNS Gallup har lavet for Berlingske Tidende.

I undersøgelsen bliver danskerne spurgt, om de har hævet deres SP-penge, og om de har brugt dem.

Resultaterne viser, at syv ud af ti danskere har hævet deres SP-penge. Af dem, som har hævet pengene, har 42 procent allerede brugt hele beløbet. Mens 12 procent har brugt halvdelen, og 35 procent har brugt mindre end halvdelen.

Usikkerhed om job

Af de brugte penge er 43 procent gået til forskellige former for forbrug og til boligen, og det vil kunne mærkes.

- Skønsmæssigt betyder det, at privatforbruget er blevet løftet med cirka 2,5 til tre mia. kr. i juni og juli. Det er ganske markant og bidrager i sig selv til at løfte privatforbruget med cirka 0,4 procent i år, siger økonom i Danske Bank, Tore Damgaard Stramer, der fremhæver, at næsten fire ud af ti svarer, at de vil bruge flere SP-penge resten af året.

- Samlet set vil det gøre, at privatforbruget vil blive øget med 15 til 20 mia. kr. i år svarende til en stigning på 1,5 til to procent. Det vil bidrage til at hæve beskæftigelsen med mellem 12.300 og 16.400 personer, siger Tore Damgaard Stramer.

Undersøgelsen fra Gallup viser en vis tilbageholdenhed blandt danskerne. Blandt dem, som har brugt pengene, har lidt mere end hver fjerde brugt dem til at øge deres opsparing. Og hver anden regner ikke med at afsætte flere penge til forbrug i år.

Hos Dansk Erhverv mener cheføkonom Jens Brendstrup, at det er helt naturligt.

- Rigtigt mange hæver deres SP-penge, men lader dem bare stå. Det er helt givet på grund af usikkerhed om jobsituationen. Hvis folk bliver arbejdsløse i løbet af efteråret, så har de en lidt mere at stå imod med, siger Jens Brendstrup.

Han betegner stadig SP-pengene som det bedste middel til at skyde gang i privatforbruget og den danske økonomi.

- Det er helt givet, at vi ikke har set den fulde effekt af SP-udbetalingerne endnu. Der vil komme mere i løbet af efteråret, siger Jens Brendstrup.

Negativt syn hos AE

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fastholder man det mere negative syn på SP som et hjælpemiddel til den nødlidende danske økonomi.

- Den del af udbetalingen, der går til opsparing, giver ingen beskæftigelsesmæssig gevinst. Derudover angiver mange i undersøgelsen, at de vil bruge nogen af deres SP-penge på bolig og ferierejser. De positive effekter af indkøb af fladskærme, køkkener og rejser er begrænsede. Der er stort importindhold i den type forbrug, siger økonom i AE Erik Bjørsted.

Han mener, at en direkte saltvandsindsprøjtning til økonomien i form af øgede offentlige investeringer er den bedste vej frem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen