Berlingske Business

Sommervejr giver nordjysk isproducent sved på panden

Premier Is i Thisted. Mejerigaarden A/S. Produktion af is og isp
Premier Is i Thisted. Mejerigaarden A/S. Produktion af is og ispinde. Foto:

Is bliver revet ned fra hylderne i disse uger, hvor vejret har været historisk solrigt og varmt.

Der bliver spist millioner af is i sommervarmen. Og det har sendt isproducenter på overarbejde.

Hos Premier Is i Thisted er der slået rekord. Det 85 år gamle ismejeri har solgt over 12 millioner is i maj, der var den mest solrige og varmeste måned nogensinde i den tid, DMI har målt temperaturer.

»Vi kan mærke det fra den ene dag til den anden, når solen kommer. Det er som at tænde og slukke lyset.«

»Maj er den bedste måned nogensinde for os, så det har været fantastisk,« siger kommerciel direktør i Premier Is Christian Brink.

Han fortæller, at Premier Is har omsat for et trecifret millionbeløb i maj.

Selskabet, der er ejet af Food Union Group og laver is som Kæmpe Læske, Isbjørn og Astronaut, har sendt medarbejderne på overarbejde.

»Der bliver løbet rigtigt hurtigt hos os lige nu. Vi kører i treholdsskift, så der bliver produceret is 24 timer i døgnet syv dage om ugen,« siger Christian Brink.

Det har da også været en ualmindeligt varm og solrig maj. Allerede på den andensidste dag af måneden blev rekorden for antallet af soltimer i maj slået, da tallet krydsede 347. Samlet endte maj med 363 soltimer.

Det er ikke den eneste rekord, som maj slår i år. Måneden slog også alle tiders varmerekord, da gennemsnitstemperaturen nåede 15 grader. Det var 1,2 grader varmere end den seneste rekord fra 1889.

Vejrudsigten viser, at det gode vejr fortsætter. Og derfor fortsætter Premier Is også med at køre for fuld skrue på sine fabrikker, så forhandlerne kan få kolde is til varme danskere.

- Maj har været en rigtig fin måned. Og vi er endda kun lige kommet ind i den første sommermåned, så vi har hovedsæsonen er foran os. Vi håber, at det bliver ved.

»Vejrudsigten siger mere sol, og vi er klar til at følge med,« siger Christian Brink.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen