Berlingske Business

Små leverandører i kommune-klemme

De nye storkommuner, som tegner sig med regeringens netop fremlagte kommunalreform, får voldsomme konsekvenser for tusindvis

af små og mellemstore leverandører, som i dag er afhængige af kontrakter med mindre kommuner. Der hviler således

et voldsomt pres på de nye sammenlagte kommuner om at fremvise stordriftsfordele og reducere omkostningerne betydeligt de næste

par år. Stort set samtlige leverandørkontrakter vil således i løbet af de næste par år blive

taget op til genforhandling, og presset er på de mindste leverandører.



- For det første betyder kommunesammenlægningerne,

at hele indkøbsprocessen bliver professionaliseret. For det andet vil der i fremtiden blive indgået færre og større

leverandørkontrakter, siger formand for Foreningen af Offentlige Indkøbere, Karsten Andrup Pedersen, der også

er indkøbschef i Kolding Kommune.



Og det kommer til at gå ud over de mindste leverandører. Både kommuner

og erhvervsliv forudser, at flere mindre leverandører kan blive ramt på eksistensen.

Ikke klar til reform

Ifølge

leder af Kommunernes Landsforenings udbudsportalen.dk, Jakob Scharff, er masser af små og mellemstore virksomheder uforberedte

på, at der i de kommende måneder bliver ændret voldsomt i det kommunale landskab.



- Det er på tide, at

virksomheder og brancheorganisationer forbereder sig på, at der om kort tid er betydeligt færre indkøbsansvarlige

i kommunerne, og at det mere eller mindre direkte medfører krav om at overtage større opgaver, siger Jakob Scharff.



Han

forventer, at det særligt i de investeringstunge brancher, som eksempelvis transport og renovering, må forventes at komme

et udskilningsløb.



Kommunalreformen kan meget vel sætte skub i en proces, hvor flere mindre virksomheder drejer

nøglen om. Det gælder især virksomheder, hvor ejerlederen er oppe i årene.



- Vi kommer til at se en

række mindre virksomheder, hvor kommunen er en dominerende kunde, som pludselig ikke kan honorere de nye krav, siger formand

for Karup Erhvervsråd og direktør for Cypax i Karup, Otto Hansen.



I kommunerne er man opmærksom på,

at kommunalreformen kan skubbe en række små virksomheder ud i store kriser. Her forventer man dog, at fremtidige udbud

bliver tilrettelagt på en måde, der kan være til fordel for de mindre erhvervsdrivende. Kommunerne er nemlig interesseret

i så mange tilbud som muligt, når de udbyder opgaver. Men den større volumen på opgaverne vil samtidig betyde,

at der er langt mere, der skal afgøres i EU-udbud. Og her er det, at de fleste SMV''ere står af.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen