Berlingske Business

Små kroer har brug for frisk kapital

De omkring 100 klassiske danske kroer lever langt fra så privilegeret en tilværelse, som deres kongeligt tildelte status

kunne antyde.



Faktisk har en række af dem en så anstrengt økonomi, at de er i fare for at lukke, og mange

har ikke penge til at udvikle forretningen og investere i nyt stråtag, vinduer og interiør. Samtidig er realkredit- og pengeinstitutter

tilbageholdende med at give lån, hvilket gør det svært for nye kroejere at finde fodfæste.



Brancheorganisationen

Horesta går nu i aktion for at finde bud på, hvordan fremtiden sikres for i hvert fald en del af de danske landevejskroer

og byhoteller. Det sker ud fra erkendelsen, at de er et attraktivt alternativ til hoteller, camping og sommerhuse for turister, og

at de er en vigtig del af den danske kulturarv.



Selv om et etårigt forprojekt med støtte fra Økonomi- og Erhvervsministeriets

turistfremmemidler først indledes nu, har Horesta gjort sig tanker om, hvad der skal til for at redde en række af de

mindre virksomheder i branchen. Et af midlerne kan være at adskille drift og ejendom, så pengestærke fonde som Realdania,

Bikubenfonden og ATP påtager sig ejerskab og vedligeholdelse af bygninger, mens kroværten kan koncentrere sig om det,

han er bedst til: At betjene sine gæster.



- Der er gode eksempler på sunde og rentable mindre forretninger - men

det er de færreste. De fleste har brug for en saltvandsindsprøjtning, så de atter bliver attraktive at besøge

for turister og andre gæster, siger Horestas formand, direktør Egon Klitgaard, Hotel Lego-land.

De bevaringsværdige

Horesta-undersøgelsen

skal give et bud på, hvilke kroer og byhoteller der har en bygningskarakter, der gør dem værd at bevare for eftertiden,

og derefter finde en model for den fremtidige driftsform.



- Jeg tror personligt på, at kapitalstærke fonde kan hjælpe

ved at gå ind og eje bygningerne og få stordriftsfordele ved det, så den unge kok og krovært kan gå

ind med masser af blus og lave god gastronomi, siger Egon Klitgaard.



Han vil heller ikke afvise, at stat og kommuner kan se interesse

i at sikre særligt kulturbærende restaurationsvirksomheder for eftertiden, blot det ikke er konkurrenceforvridende. Den

samme betingelse stiller han til et andet Horesta-forslag, der går ud på at give de mindre virksomheder et skattefradrag

på linje med ejere af sommerhuse til udlejning.



- Hvis vi ikke foretager os noget, risikerer vi i værste fald, at

en del af kroerne og de mindre hoteller lukker og går i forfald eller overgår til andet formål, siger Egon Klitgaard.



Horesta

har fået bevilget 200.000 af ministeriet til projektet, der skal puste nyt liv i driften af dem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen