Berlingske Business

Små kommuner yder den bedste service til vækstvirksomheder

Mange af landets mindre vækstvirksomheder foretrækker at placere sig i mindre kommuner. Her er betingelserne for fortsat

drift og vækst nemlig ofte bedre end i de større.


Den overraskende konklusion kan man læse ud af den rapport

om virksomhedsklimaet i danske kommuner, som revisionsfirmaet Deloitte & Touche udgav i sidste uge.


Til trods for de store

kommuners større ressourcer og råderum, formår mange af dem ikke at matche de mindre konkurrenters gode miljøer

for små og mellemstore virksomheder.


- Overordnet kan man sige, at der er mere fleksibilitet og nærhed i de mindre

kommuner, og det er meget vigtigt for de mindre virksomheders trivsel. De små kommuner er meget opmærksomme på deres

virksomheder, fordi de alle er vitale for kommunen. Det giver en god dialog, som måske ikke findes i samme grad i større

kommuner med et større erhvervsliv, siger Johnny Bihl, der er leder af Deloitte & Touches Videncenter Vækst.









Nødvendigt

onde

At manglende fleksibilitet og en dårlig dialog med kommunen kan være til stor gene, når man driver virksomhed,

kan adm. direktør Peder Svansø fra virksomheden Svansø Food bevidne.


Da virksomheden for et par år

siden skulle udvide, gik man i gang med at undersøge mulighederne i hjemkommunen Nyborg. Et projekt med opførsel af nye

produktionsbygninger blev søsat. Kommunen lovede at hjælpe med at få afhændet de gamle bygninger, men det

arbejde gik meget langsomt.


- Kommunen foretog sig ingenting, og vi kunne dårligt komme i dialog med den. Et langt stykke

hen ad vejen håbede vi dog på, at der ville komme skred i tingene, så vi fortsatte arbejdet som planlagt. Vi nåede

at bruge flere hundrede tusinde kr. på tegninger og tests, men til sidst måtte vi simpelthen opgive. Vi følte,

at kommunen opfattede os og det øvrige erhvervsliv som et nødvendigt onde. Kommunen var glad for de indtægter,

vi skaffede, men ellers var vi kun til besvær, fortæller Peder Svansø.



Fra stor til lille

Svansø

Food opgav at vente på Nyborg Kommune og flyttede i stedet produktionen og dermed flere end 100 arbejdspladser, til Nr. Aaby.

Her har kommunen vist sig helt anderledes aktiv og imødekommende.


- Vi var knapt kommet på plads, før borgmesteren

var ude og besøge os. Det giver en god stemning og et godt klima, når vi ved, at kommunen tænker på os. Deres

sagsbehandling og informationsniveau er også bedre end det, vi var vant til, så vi er godt tilfredse med at have flyttet

fra en stor til en lille kommune, konstaterer Peder Svansø.


Peder Svansøs oplevelse symboliseres ved, at Nr. Aaby

er placeret som nr. 28 på ranglisten i Deloitte & Touches rapport - Nyborg er nr. 211. Et par af Nr. Aabys nabokommuner

på Vestfyn har også opnået flotte placeringer på listen. Således er både Ejby og Aarup Kommune

at finde i top ti. Forklaringen er en høj prioritering af alle erhvervsvirksomheder, som man er fast besluttet på yde

den bedst mulige hjælp.



Fast arbejde

- Hos os er det fast arbejde at hjælpe virksomhederne på alle mulige måder.

Jeg forsøger at kende hver enkelt virksomhed så godt, at jeg kan være på forkant med problemer, som de måske

støder på. Samtidig laver vi arrangementer, bl.a. en messe, hvor virksomhederne kan danne netværk og udveksle erfaringer,

siger erhvervschef Aksel Tornøe, Ejby Kommune.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen