Berlingske Business
10:08Vestas vinder lille ordre i Kazakhstan

Sladrehanken er blevet konge i dansk erhvervsliv

Ggg

Kreditkortmisbrug, returkommission, fortrolighedsbrud, bilagssvindel, chikanerier og bestikkelsessager ser dagens lys i flere af landets tungeste virksomheder. Ansatte angiver deres kolleger som aldrig før, og ledelsen opfordrer dem til det.

Daværende DONG-formand Fritz Schur fik en hjælpende hånd, da han i marts 2012 trak tæppet væk under DONG-direktøren Anders Eldrup i en fyring, der skabte chokbølger i dansk erhvervsliv.

Hjælpen kom fra en hemmelig »whistle-blower«, der hviskede interessante ting i Schurs øre: Eldrup skulle i smug have indgået aftaler om millionbonusser til en gruppe udvalgte ansatte, der siden blev kendt som Eldrups såkaldte »guldfugle«. Tildelingen af de gigantiske bonusser skete bag ryggen på bestyrelsen. Således var topchefens gerninger i strid med virksomhedens retningslinjer, påpegede whistlebloweren. Formand Schur var enig.

»På baggrund af nogle informationer fra en whistleblower har jeg måttet igangsætte en undersøgelse. Desværre viste det sig, at der var noget om det,« sagde bestyrelsesformand Fritz Schur på et pressemøde, hvorefter han meddelte, at han var »rystet« og »chokeret« over topchefens manglende dømmekraft.

Den offentlige fyring af Anders Eldrup er en af de mest iøjnefaldende sager, som whistleblowere har været med til at optrevle de seneste år i dansk erhvervsliv. Men det er langtfra den eneste. På alle niveauer i virksomhederne bliver ansatte i stigende grad afsløret af interne sladrehanke i alt fra smårapserier over systematisk svindel til vennetjenester og korruption.

Det voksende antal afsløringer hænger sammen med, at danske virksomheder efter amerikansk forbillede har indført whistleblower-ordninger og systematiseret brugen af dem. Siden 2009 er antallet af Whistleblower-ordninger i danske virksomheder skudt i vejret fra omtrent 50 til over 400, viser en søgning i Datatilsynets officielle register. Godt halvdelen af virksomhederne er finansielle virksomheder, der er blevet pålagt ved lov at have en whistleblower-linje.

Men de resterende virksomheder har indført whistleblower-ordninger af egen drift, og det er særligt i de største selskaber, at de ansatte bliver opfordret til at være whistleblowere. Kaster man et blik på fondsbørsens eliteindeks, C20, har samtlige virksomheder heri etableret en whistleblower-ordning siden 2007 – dog med undtagelse af høreapparatsvirksomheden William Demant, der fortsat er tøvende over for fænomenet, der af kritikere er blevet kaldt en desideret »stikkerlinje«.

Brud på reglerne

Hos DONG har man systematiseret brugen af whistleblowere siden Eldrup-fyringen, og det betyder, at man på det seneste har afsløret ansatte i en række forskellige overtrædelser. Alene i 2014 gjorde interne whistleblowere DONGs ledelse opmærksom på kollegers kreditkortmisbrug, modtagelse af returkommission, fortrolighedsbrud og interessekonflikter. Seks af sagerne var klare brud på retningslinjer, og de implicerede fik påtaler eller fyringssedler. En af de ansatte blev desuden meldt til politiet af DONGs ledelse.

Hos Vestas, der var en af de første virksomheder til at indføre en whistleblower-ordning, har man også afdækket bemærkelsesværdige sager ved brug af whistleblowere. Finansdirektør Henrik Nørremark var en af de første til at mærke whistleblowernes ageren, da han i 2012 pludselig blev fyret, fordi han angiveligt stod bag alvorlige uregelmæssigheder i indiske millionkontrakter. Der var tale om anklager, som Henrik Nørremark ikke selv er enig i, men som alligevel førte til en offentlig fyring af ham. Dette var blot en af de mange uldne sager, som whistleblowere har gjort Vestas-ledelsen opmærksom på. De seneste tre år har whistleblowere i Vestas gjort opmærksom på 171 brud på interne retningslinjer.

Modsat Vestas og DONG har Coloplast ikke fyret højtplacerede direktører som følge af selskabets whistleblower-ordning. Men en del afsløringer har whistleblowere dog medvirket til i virksomheden. Coloplast har registreret 38 sager de seneste fire år, og der er tale om særligt to typer af brud på virksomhedens retningslinjer.

Interessekonflikter

»En del af anmeldelserne handler om interessekonflikter, hvor en medarbejder eksempelvis viser sig at have en problematisk dobbeltrolle, fordi han eller hun viser sig også at arbejde for konkurrenten eller for en leverandør eller distributør. Der kan også være tale om en interessekonflikt, fordi den ansatte har en ægtefælle eller andre tætte relationer til en person i et andet firma, som vi handler eller konkurrerer med,« siger Signe Elbæk, compliance officer hos Colo-plast.

»Den anden hovedkategori af sager handler om økonomisk svindel mod Coloplast. Det kan være brug af falske regninger, når man skal have penge refunderet, eller at den ansatte har forsøgt at få refunderet et restaurantbesøg med en kunde, som så viser sig ikke at være en kunde,« siger Signe Elbæk, der fortæller, at de 38 sager har ført til påtaler og fyringer.

Coloplast bruger en del ressourcer på at efterforske de anmeldelser, som whistleblowerne kommer med, men det har aldrig været til diskussion, om whistleblower-ordningens udbytte står mål med omkostningerne.

»For os er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt whistleblower-ordningen er pengene værd. Vi har den, fordi vi gerne vil drive forretning på en ordentlig måde, og fordi vi gerne vil sikre, at alle ansatte arbejder inden for de krav, som lovgivningen og branchen stiller til os. I den forbindelse er whistleblower-ordningen en væsentlig kanal til information,« siger Signe Elbæk.

Whistleblowere hos A.P. Møller - Mærsk har de seneste år anmeldt flere end 100 kolleger for forskellige former for svindel, ligesom de har anmeldt et antal sager om chikane og diskrimination. Senest har Mærsk-ledelsen fortalt om intern efterforskning af i alt 13 korruptionssager i 2014, hvilket er det højeste antal korruptionssager nogensinde.

Berlingske Business har i flere dage forsøgt at få belyst, om disse korruptionssager har relation til den højt usædvanlige og samtidige fyring af tre topdirektører i Mærsk-selskabet APM Terminals. De tre direktører skulle ifølge APM Terminals kommunikationsdirektør have brudt »interne forretningspolitikker«. Men hverken APM Terminals elle Mærsk Gruppen ønsker at svare på, om afskedigelserne på nogen måde har relation til de 13 korruptionssager eller de mange andre anmeldelser, som på det seneste er blevet påpeget af whistleblowerne hos Mærsk.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen