Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Skype-milliardæren om opgøret med popstjernen: »Det handler hverken om ting, penge eller følelser«

JFA MÅ KUN BRUGES TIL ORIG ARTIKEL
Janus Friis/Aura Dione Foto:

Striden mellem Skype-stifter Janus Friis og hans ekskæreste, sangeringen Aura Dione, er yderligere optrappet. Det får den ellers tavse milliardær til - igen - at tage bladet fra munden for at tilbagevise »løgn og forvrængning« i en sag, som for ham handler om noget principielt.

Janus Friis er iværksætter. Han er manden bag Skype, som gjorde ham til milliardær. Han stod bag musikdelingstjenesten Kazaa. Og lige nu er han i gang med at etablere en ny forretning med robotbude, der skal bringe varer ud.

Han stiller sjældent op til interview om sine forretningseventyr og investeringer og udtaler sig generelt ikke om noget, der ikke har at gøre med hans virke som iværksætter. Han er en meget privat person. Faktisk »en af de mest private mennesker«, hans nære medarbejder, COO Allan Martinson i robot-forretningen Starship, nogensinde har mødt.

Tirsdag - robotter

Så hvad i alverden får Janus Friis til at tale med en journalist på Berlingske og fortælle om sine følelser og dybt private forhold fra et forlist kærlighedsforhold med sangerinden Aura Dione? Oven i købet for anden gang i løbet af seks måneder.

Hvorfor orker han at bruge energi på at føre retssager, som udspringer af det forliste kærlighedsforhold, når han kunne bruge sin tid på noget bedre? Og hvorfor måske ende med at bruge så mange penge på advokater, at det kan æde en stor del af de 32 mio. kr., som han – og selskaber associeret med ham – gør krav på?

US-ECONOMY-EXCHANGE-MA

Janus Friis svarer følgende.

»Naturligvis ville jeg have ønsket, at sagen var blevet løst tidligere, men den eskalerede efter, at Aura valgte at engagere sin danske advokat. De forsøger at fremstille mig som den forsmåede ekskæreste, der misbruger sine midler for at få hævn. Og at fremstille hende som et offer. Men sådan hænger det ikke sammen. Dette handler hverken om ting, penge eller følelser. Det handler om noget principielt. Forliste forhold er en del af livet, men udnyttelse, forvrængning og decideret løgn er noget helt andet. Det behøver man ikke at acceptere,« siger Janus Friis til Berlingske på en telefon fra Californien.

Efter mere end 100 nyhedsartikler om retssagerne i kølvandet på deres forliste forhold, hvor essensen ifølge Janus Friis er ’ond milliardær jagter stakkels sangerinde med advokathær’, vil han gå i rette med de løgne og forvrængninger, han oplever i sagen, og komme med nye oplysninger for at nuancere billedet.

Sagen er senest optrappet med en ny juridisk strid mellem Janus Friis og Aura Dione og hendes danske advokat, Bjarke Vejby. Ifølge Janus Friis taler Bjarke Vejby med to tunger i en retssag om en kostbar forlovelsesring, som Janus Friis - på grund af Aura Diones utroskab - vil have tilbage gennem en retssag i Los Angeles. Her boede Aura Dione i en luksusvilla, fik betalt en pladeudgivelse og dækket advokatregninger, så hun kunne føre en retssag mod sin tidligere manager, fortæller Janus Friis.

Retten i Los Angeles afgjorde imidlertid i sommer, at den ikke vil behandle sagen om ringen, fordi Aura Dione nu bor i Danmark, og Janus Friis bor i Storbritannien. Sagen blev derfor afvist ved første instans. Inden retten traf sin afgørelse, havde både Bjarke Vejby og Aura Dione forsikret retten om, at de ikke ville trække forældelseskortet, hvis sagen senere skulle blive anlagt i Danmark, fremgår det af nye retsdokumenter fra retten i Los Angeles.

Allerede halvanden måned efter skriver Bjarke Vejby imidlertid i en mail til Janus Friis’ danske advokat, Peter Lambert, at der er sket »forældelse pr. marts 2016«. Mailen fremgår af retsdokumenterne.

Ifølge Janus Friis' amerikanske advokat har Aura Dione og Bjarke Vejby dermed begået ’extrinsic fraud’, som frit oversat betyder procesbedrageri. Derfor forsøger Janus Friis nu at få retten i Los Angeles til omgøre sin beslutning fra i sommer.

Bjarke Vejby afviser imidlertid, at han har talt med to tunger i spørgsmålet om forældelse.

»Så snart jeg fandt ud af, at det i USA specifikt handlede om forældelse, hvis sagen blev tabt af Friis og herefter anlagt i Danmark, trak jeg min indsigelse tilbage. Det gjorde jeg i en mail til Peter Lambert 23. september 2016, som Janus Friis tilsyneladende har undladt at oplyse Berlingske om,« siger Bjarke Vejby.

30BUSJANUS-140853.jpg

Men sagen er for nylig også blevet optrappet på anden vis. Med ord. Med hvad Janus Friis betegner som en løgn.

»Det er kommet så langt ud, at hendes advokat nu hævder, at vi aldrig var forlovede. Det er uværdigt og en hån mod sandheden,« siger Janus Friis, der blandt andet henviser til en mail fra Bjarke Vejby til Janus Friis danske advokat fra september.

Mailen optræder i retsdokumenter, som Bjarke Vejby i september sendte til Janus Friis’ danske advokat. Her skriver Bjarke Vejby blandt andet følgende:

»Ringen blev givet under en rejse en dag i marts 2013. Spørgsmålet om ægteskab var nok fremme, men min klient sagde »måske«. Denne klare reservation valgte Friis at joke med. (...) Nogen vil hævde, at det er sjældent, at en kvinde siger måske til en milliardær, men så kender man ikke min klient godt nok. Hun er sin egen. Måske betyder i denne sammenhæng nej,« skriver Bjarke Vejby.

Overfor Berlingske afviser Bjarke Vejby imidlertid, at han bestrider, at de var forlovede.

»Jeg har aldrig sagt, at de ikke var forlovede. De VAR forlovede. Det står også i mine processkrifter. Det, jeg skriver i mailen, skal ses i sammenhæng med en diskussion om, hvorvidt der i juridisk forstand var indgået en aftale, hvor det var en betingelse for ringen, at ægteskab blev indgået,« siger Bjarke Vejby, der undrer sig over, hvorfor sagen om ringen først blev anlagt i august 2015, når deres forhold sluttede i 2014.

30BUSJANUS-140839.jpg

For Janus Friis var der ingen tvivl om, at de var forlovede og skulle giftes. Det fortæller han til Berlingske, og det fremgår af amerikanske retsdokumenter, som Janus Friis har underskrevet.

»I slutningen af 2012 begyndte Aura at tale om, at hun gerne ville have, at vi skulle giftes, og vi drøftede det ofte. I februar 2013 blev vi enige om, at vi skulle giftes, men jeg sagde, at hun skulle have en forlovelsesring, der var helt speciel. (...) Jeg hyrede en smykkekunstner til at lave en specialdesignet forlovelsesring,« står der blandt andet i dokumenterne, som nærmere beskriver »Aura-ringen«, der er besat med flere diamanter i forskellige farver og størrelser.

For Janus Friis er påstanden om deres ikke-forlovelse endnu en alvorlig løgn i sagen. En anden er ifølge Janus Friis den, at han bygger en del af sit krav om 32 mio. kr. på forfalskede låne- og pantsætningsdokumenter. Ifølge Bjarke Vejby er det sidste emne uddebatteret, da Janus Friis-lejren ifølge Vejby overfor Københavns Byret har erkendt, at dokumenterne er tilbagedaterede.

»Det er dateret i marts 2012, men skrevet i januar 2013, og det er i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at vitterlighedsvidnerne mangler,« siger Bjarke Vejby.

Janus Friis’ danske advokat Peter Lambert afviser dette som »en absurd og misvisende påstand«.

»Det handler ikke om, at dokumenterne er tilbagedaterede. Det handler om, at Aura hævder, at hun ikke har underskrevet de dokumenter, der bærer hendes underskrift, siger Peter Lambert.

Billede

Ifølge de amerikanske retsdokumenter fandt Janus Friis i 2014 ud af, at Aura Dione havde været ham utro. Han fik at vide, at hun havde haft flere kærester, mens hun boede i den luksusvilla, han havde lejet i Los Angeles i starten af 2013, så hun kunne forfølge sin karriere i USA. Han boede selv i London, men var ofte i Los Angeles.

»Det var hendes store drøm at indspille en plade i USA. Jeg bakkede hende op, og vi planlagde projektet i fællesskab. I slutningen af 2014 blev jeg fortalt, at hun i en længere periode havde levet et dobbeltliv. Jeg konfronterede hende med, hvad hun havde gjort og endte forholdet. Samtidig bad jeg hende flytte ud af vores hus i Los Angeles,« siger Janus Friis.

Derefter skete der ifølge Janus Friis noget, som kaster nyt lys over det dramatiske efterspil.

»Hun fjernede ikke blot sine personlige ejendele, men tømte huset for møbler og kunst, som ikke tilhørte hende. Hun solgte også en bil, som hun ikke ejede, og beholdt pengene. Hun har siden forsøgt at få det til at se ud, som om jeg kom efter hende med advokater. Men sandheden er, at hun omgående hyrede en amerikansk advokat, og dermed begyndte efterspillet. Beløbene er for mig ikke det vigtige. Det handler om tillidsbruddet og hendes misbrug i kærlighedens navn,« siger Janus Friis.

Vestas

Bjarke Vejby erklærer sig »rimeligt målløs« over Janus Friis forklaring og afviser pure, at det skulle forholde sig sådan.

»Jeepen var ejet af Aura personligt og indregistreret i hendes navn. Da hun blev smidt ud af boligen, solgte hun bilen og rejste hjem til Danmark. Janus Friis har ikke mig bekendt rejst nogen krav vedrørende bilen, og det er groft, at han her to år efter søger at beklikke Aura vedrørende bilen. Aura har aldrig taget noget som helst, der tilhørte Janus Friis, og det gøres heller ikke gældende i nogen af sagerne. Derimod har Friis hindret Aura i at få adgang til sine ejendele, som var blevet fjernet og opmagasineret, f.eks. hendes guitarer,« siger Bjarke Vejby, der tilføjer, at han har mails, der viser, at Janus Friis kun ville tale med Aura via advokat.

Han kalder Janus Friis udsagn et »usædvanligt angreb på Aura, som på intet tidspunkt har udtalt sig«. Mens de var kærester underskrev Aura Dione en erklæring om, at hun ikke måtte udtale sig om Janus Friis.

»Jeg fatter ikke hvilken tilfredsstillelse Janus Friis kan få ved at gentage sine uhyrlige påstande om Aura. Alle kan jo se, hvad det her handler om, nemlig en mand, som år efter år fortsætter med at chikanere en ekskæreste, og at ingen tilsyneladende kan stoppe ham, heller ikke de rådgivere, der fortsat er tilbage i hans fold,«siger Bjarke Vejby, der selv er stævnet af Janus Friis, fordi han ifølge Janus Friis har handlet i strid med Auras forpligtelser ifølge fortrolighedserklæringen.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen