Berlingske Business

Skuffede arbejdsgivere håber på gode EU-aftaler efter nej

Valgplakater EU retsforbeholdet
Overskrift
Foto:
 

Erhvervsorganisationer opfordrer politikerne til at stå sammen for at sikre de bedst mulige vilkår for Danmark

Et dansk nej til at omdanne EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning er dårligt nyt for danske virksomheder, lyder det fra erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri, som begge i løbet af valgkampen har anbefalet vælgerne at stemme ja.

Derfor lyder opfordringen fra arbejdsgiverne nu, at regeringen må sætte alt ind på at få forhandlet nogle gode løsninger hjem for Danmark i EU.

lizette risgaard

- Vi håber selvfølgelig, at regeringen vil bidrage til at få forhandlet nogle rigtig gode aftaler hjem for 14 af de 22 retsakter, som har direkte betydning for erhvervslivet, siger Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv, til Ritzau.

- For festen er jo ikke slut nu. Danske virksomheder har jo stadig brug for smidig gældsinddrivelse, og at konkurser behandles ens i Europa, tilføjer han.

Samme melding lyder fra Karsten Dybvad, Dansk Industris administrerende direktør.

- Vi har en klar forventning om, at politikerne på tværs af partier nu står sammen om at få de bedst mulige vilkår forhandlet hjem til Danmark.

- Det arbejde vil vi fra DI?s side selvfølgelig også yde vores bidrag til, således at danske virksomheder og Danmark stilles bedst muligt i Europa, siger Karsten Dybvad i en pressemeddelelse.

pix-Digitalisering

Ifølge Dansk Erhvervs Jens Klarskov går danske virksomheder glip af fordele, fordi folkeafstemningen endte med et nej.

- Rigtig mange danske virksomheder vil ærgre sig gule og grønne over, at de ikke får de gode muligheder, som et ja kunne have givet, for eksempel når det handler om gældsinddrivelse i andre EU-lande.

- Men virksomheder har jo oplevet øretæver før og har rejst sig, siger han.

Jens Klarskov mener, at der er brug for generelt at få EU-spørgsmål højere op på den danske politiske dagsorden.

- Vi må fra erhvervslivets side blive bedre til at bringe Europa i spil, også når vi ikke lige står i en valgkamp, siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen