Berlingske Business
17:42

Skræmmebillede eller svulmende sag? Udbyttekommission vil kræve 100 afhøringer

04BUSIntern-Revision-Udbytt.jpg
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har inviteret til forhand­linger onsdag om det videre forløb i sagen om danmarks­historiens største tyveri af skatte­kroner. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mødes onsdag med flere partier for at drøfte en kulegravning af skandalen om svindel med dansk udbytteskat for 12,3 mia. kr. I et nyt notat vurderer ministeriet, at en kommission vil kræve flere end 100 afhøringer. Enten er sagen vokset, eller også er det et skræmmebillede, lyder kritikken.

Hvis danmarkshistoriens største tyveri af skattekroner, skandalen om svindel med dansk udbytteskat for 12,3 mia. kroner, skal kulegraves af en undersøgelseskommission, vil det kræve afhøringer af flere end 100 medarbejdere i Skat og Skatteministeriet. Sådan lyder det i et nyt notat fra Skatteministeriet forud for, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) onsdag har inviteret til forhandlinger om det videre forløb i sagen.

Med det store antal afhøringer risikerer en undersøgelseskommission at trække ud i årevis og blive milliondyr.

»Hvis en undersøgelse af udbyttesagen skal bero på andet end skriftligt materiale, og der således vil skulle foretages afhøringer eller indhentes udtalelser fra implicerede embedsmænd, tyder foreløbige undersøgelser i Skat og Skatteministeriet på, at der vil skulle afhøres mere end 100 medarbejdere. Til sammenligning blev der i både Dan Lynge-sagen og i Skattesagskommissionen afhørt 44 vidner, i Farum-kommissionen 222 vidner og i Skattefradragskommissionen 59 vidner,« skriver Skatteministeriet i et notat, som Berlingske er i besiddelse af.

Artiklen forsætter under grafikken...

Tilhængere af en kommission

I september konkluderede statens advokat, Kammeradvokaten, at der ikke var grundlag for egentlige tjenstlige forhør af de hjemsendte skattechefer. Det er på den baggrund, at Karsten Lauritzen har indkaldt partierne til forhandling.

Karsten Lauritzen har selv anbefalet en advokatundersøgelse med henvisning til, at en kommissionsundersøgelse vil være for tidskrævende. Omvendt har tilhængere af en kommissionsundersøgelse kritiseret, at en advokatundersøgelse vil være for overfladisk, fordi den blandt andet ikke har beføjelser til at afhøre relevante medarbejdere.

22BUSMerete-Ager-160158.jpg

»Notatet ligner bestillingsarbejde med henblik på at undgå en kommission,« siger Jacob Aaes, der er advokat for en af de hjemsendte skattechefer, inddrivelsesdirektør Jens Sørensen.

Han forklarer, at han sammen med Jens Sørensen tidligere har udarbejdet en bruttoliste over de medarbejdere, de vurderede kunne være relevante at tale med i forbindelse med et tjenstligt forhør af Jens Sørensen.

»Den liste tæller 34 personer. Tallet 100 forekommer på den baggrund nærmest vanvittigt. Med notatet forsøger ministeriet at fremstille en kommissionsundersøgelse som så ubrugelig og tidskrævende, at man i stedet kan få en skrivebordsundersøgelse af en advokat. Vi vil til enhver tid foretrække en kommission, så alt kan blive belyst i denne sag,« siger Jacob Aaes.

Skat Skat får tilført milliarder og får flere medarbejdere Po

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er skatteordfører Dennis Flydtkjær ligeledes tilhænger af en undersøgelseskommission.

»Det vigtigste er, at danskerne får et helt klart billede af, hvad der er foregået i danmarkshistoriens største svindelsag. Der er en advokatundersøgelse ikke den bedste metode,« siger Dennis Flydtkjær og tilføjer:

»Hvis der virkelig skal foretages 100 afhøringer, så synes jeg også, at det viser, at sagen er langt mere omfangsrig end hidtil antaget.«

Antallet af medarbejdere vækker undren

Dennis Flydtkjær får opbakning af skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF),

»Jeg håber ikke, at ministeriet med det antal afhøringer ønsker at indikere, at sagen er for omfangsrig til en kommissionsundersøgelse, der i så fald kan blive både omkostningstung og langtrukken,« siger hun.

Lisbeth Bech Poulsen understreger, at netop udbyttesagen er så vigtig, at det er nødvendigt at komme til bunds i, hvad der er sket.

»Hvis ministeriet vurderer, at en kommissionsundersøgelse kræver afhøring af 100 personer, så er det, hvad vi er nødt til at gøre. Men jeg synes, det lyder som et højt antal,« siger hun og understreger, at tallet kun viser, at en advokatundersøgelse ikke er tilstrækkelig.

Skatteordfører for de Radikale, Martin Lidegaard, lader sig heller ikke skræmme væk fra en kommissionsundersøgelse på baggrund af notatet.

»Det kan indikere, at der er tale om en større kommission, men der er også tale om den største økonomiske skandale i nyere danmarkshistorie. En kommissionsundersøgelse tager tid, men hvis ikke vi skulle have én i dette tilfælde, ved jeg ikke, hvornår man skulle have en,« siger Martin Lidegaard (R).

12BUSKarsten-Lauritzen-17#2.jpg

Han understreger dog, at det konkrete antal overrasker ham:

»100 medarbejdere lyder meget voldsomt. Det antal undrer mig. Men det indikerer, at der potentielt er 100 medarbejdere, der er fedtet ind i det her. Det gør ikke behovet for en kommission mindre vigtig.«

Antallet af medarbejdere, der skal afhøres, overrasker derimod ikke skatteordfører for Socialdemokratiet, Jesper Petersen:

»Når det er det antal, ministeriet siger, der skal afhøres, må vi gå ud fra, at det er korrekt. Antallet understreger, at en kommissionsundersøgelse vil være en omfattende opgave og tage meget lang tid.«

Jesper Petersen (S) afviser ikke en kommissionsundersøgelse på længere sigt, men han anbefaler fortsat, at der i første omgang foretages en advokatundersøgelse.

Skatteminister Karsten Lauritzen ønsker ikke at kommentere sagen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen