Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Skjult kunstnerstøtte kan misbruges - og giver bøvl

Kludetæppet i skattelovgivningen bliver endnu mere kompliceret af det nye lovforslag om, at kunst bliver fradragsberettiget. Erhvervslivet

får let ved at snyde.

Forslaget vil give bøvl

Sådan lyder dommen fra revisorer og skattefolk.


Den skrappeste

kritik til lovforslaget, der skal 2. behandles den 17. maj, kommer fra Skatterevisorforeningen. Her mener formand Mogens Elgaard,

at hvis politikerne vil støtte kunstnerne, så bør det gøres direkte - og ikke gennem skattelovgivningen.

Han betegner lovforslaget som skjult kunstnerstøtte.


- Det er et skråplan at komme ind på. I dag kan maskiner,

inventar og computere afskrives. Men kunst er, hvad det er. Og det er tungt og besværligt, at Akademirådet skal være

smagsdommere, når det skal afgøres, om kunst er kunst eller ej. Hvad hvis der sidder en kunstner på en café

og laver streger på en serviet. Det kommer jo først frem, om det bliver millioner værd, 40 år efter vedkommendes

død. Hvad skal prisen være nu? Vi ser i hvert fald farerne, siger Mogens Elgaard, som derfor ser åbenlyse muligheder

for skattesnyd.



Sluse kunst hjem

En anden hovedanke er, at erhvervslederne nemt vil kunne "sluse" kunstværkerne

hjem til privaten. For det vil være vanskeligt og ressourcekrævende at føre den nødvendige kontrol.


-

Det er svært, hvordan et kunstværk, der er afskrevet, skal værdisættes. Maskiner, skriveborde og computere

forringes jo i værdi. Men det gør kunst ikke. Ligesom man i dag ikke kan afskrive ægte tæpper, fordi de bliver mere

værd med tiden, så mener vi heller ikke, at kunst bør afskrives. Det bliver noget miskmask, fastslår Mogens

Elgaard.


Men den tror fuldmægtig i Skatteministeriet Helene Andersen ikke på. For ethvert kunststykke skal afskrives

med egen saldo. År for år. Derfor kan kunstværkerne ikke pludselig forsvinde.


- Man ved hele tiden, hvor kunstværket

er. Vi kan kontrollere, om det er i virksomheden. Der findes allerede en bekendtgørelse fra 1999 om skattemæssige krav

til regnskabet. Og her skal virksomhederne redegøre for afskrivningerne - og det har aldrig været noget problem kontrolmæssigt. Derfor

mener vi også, at kontrollen med, om kunstværkerne forsvinder ind i privatboligen, er sikret, siger hun.


Hun støttes

af specialkonsulent i Kulturministeriet Helvinn Høst.


- Det er jo ikke anderledes, end at du i dag ikke må tage

et ægte tæppe med hjem. Kunst er et unikum. Og det vil medføre bødestraf, og hvis det er særligt slemt

fængselstraf, mener han.



Noget roderi

I lovforslaget er det kun førstegangskøb, der kan afskrives. Men

den begrænsning mener Registrerede Revisorer ikke er hensigtsmæssig. Holdningen er, at hvis kunst skal kunne afskrives,

så bør al kunst være indbefattet.


Revisorerne er overbevist om, at det vil give en masse administrativt bøvl for

både sælgere og købere af kunsten at bevise, at det er et førstegangskøb.


- Det er noget roderi,

at det kun gælder førstegangskøb. Så kan virksomhederne ikke købe et Skagens-maleri, for det har

været handlet adskillige gange. Det er i hvert fald svært at lave håndterbar skattelovgivning på det her,

siger skattekonsulent i Registrerede Revisorer Jørgen Frausing.


Men skatteminister Svend Erik Hovmand (V) pointerer, at

regeringen ønsker, at indtægterne fra den øgede efterspørgsel efter kunst reelt tilfalder kunstnerne -

og at det primært skal komme de nulevende kunstnere til gode.



Urimelig forskel

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

bider mærke i, at adgangen til afskrivning udelukkende gælder for erhvervsmæssige benyttede bygninger. Altså

ikke i bygninger, der også bruges til beboelse.


Den begrænsning forhindrer liberale erhverv, som f.eks. arkitekt-, revisions-

og advokatvirksomheder i at købe kunst. For brancherne drives ofte i bygninger, hvor der også bor private.


- Det

er meget normalt, at de liberale erhverv lejer sig ind i beboelsesejendomme. Det kan jo ikke passe, at man skal eje bygningen for at

kunne trække kunst fra. Det er en urimelig forskelsbehandling, siger fagdirektør i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Niels Ebbe Andersen.Han ved, at der også er mange virksomheder, der har klaget til Skatteministeriet over forskelsbehandlingen.


Fuldmægtig

i Skatteministeriet Helene Andersen siger, at reglen hænger sammen med, at det vil blive alt for svært at kontrollere,

om erhvervsledere flytter kunst ind i privaten, hvis de bor det samme sted, som de driver erhverv.


- Hvis vi ikke laver den afgrænsning,

så bliver kriterierne for uklare. Så vil det hurtigt blive for tilfældigt og ramme skævt alligevel.


-

Jeg vil ikke afvise, at der er andre muligheder, så de folk, der ikke arbejder, der hvor de bor, kan trække det fra, siger

hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen