Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Skattetrykket rammer det højeste niveau siden 2005

03BUSsvejser-180519.jpg
Dansk Erhverv slår alarm over det stigende skattetryk, der ifølge interesseorganisationen stærker Danmarks vækstproblemer: »Når vi er helt derude, hvor vi har verdens største skattetryk, er skaden stor,« siger underdirektør Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv. Arkivfoto: Flemming Krogh

Reformer har givet lavere skat på arbejde – men alligevel vokser skattetrykket igen og når op på 47,6 pct i år. Det svarer til en ekstraregning på 18.000 kr. for en familie på fire, viser beregninger fra Dansk Erhverv.

Der er dårligt nyt til skatteplagede danskere, netop som de ellers var begyndt at skimte lidt lysere udsigter i horisonten. Trods reformer og lavere skat på arbejde er skattetrykket igen på vej op og kommer op på 47,6 pct. i år.

Det er mere, end regeringen oprindeligt havde beregnet, og det vil være det højeste niveau ­siden 2005, viser beregninger fra Dansk ­Erhverv. Det skyldes bl.a., at der kommer flere penge ind i skat på danskernes pensionsafkast samt i personskatter. Beskæftigelsen vokser, og når folk går fra ledighed til job, stiger deres skat ganske pænt.

Skattetrykket beregnes som de samlede skatter og afgifter målt i forhold til landets samlede produktion i form af BNP. Det er udtryk for, hvor meget skatter og afgifter beslag­lægger af den samlede samfundskage.

03BUSjesper-petersen-195639.jpg

Dansk Erhverv har beregnet, at det gennemsnitlige skattetryk over det seneste årti ligger på 46,23 pct. Det er væsentligt under 2016, og det højere skattetryk i år svarer til, at en familie på fire kommer til at betale en ekstra skatte­regning på 18.000 kr.

Det er med til at fastholde den danske økonomi i den vækstkrise, der nu har varet i flere år, mener Dansk Erhverv, der er interesse­organisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger.

»Der er lavet en række reformer de senere år, men hvis man ser samlet på det, har vi ikke haft et faldende skattetryk. Derfor giver det ikke mening at bruge den periode til at vurdere, om reelle skattelettelser virker eller ej. Hvis vi skal gøre noget ved de vækstproblemer, der er i den danske økonomi, så er det afgørende at få sat skattetrykket ned. Når vi er helt derude, hvor vi har verdens største skattetryk, er skaden stor,« siger underdirektør Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv.

Grænsehandelen stiger

»Problemet er, at når man beskatter noget, får man mindre af det. De høje afgifter giver mere grænsehandel og mindre handel i Danmark, de høje indkomstskatter gør, at vi arbejder mindre, og den høje skat på kapital gør, at virksomhederne investerer for lidt,« siger Geert Laier Christensen.

Han fremhæver, at regeringen i forbindelse med 2025-planen lægger op til, at skattetrykket skal ned.

Gennemføres planen, får vi i årene 2018 og 2019 det hidtil laveste skattetryk. Men én ting er at have planer om, at skattetrykket skal ned – en anden ting er at få det til at lykkes.

I den sammenhæng er det nødvendigt, at regeringen og det øvrige folketing ændrer strategi, mener Dansk Erhverv.

»Det nytter ikke noget at sætte en skat ned for så bare at sætte en anden skat eller en afgift op. Vi er nødt til at få nogle skattelettelser, der bliver modsvaret af et lavere offentligt forbrug,« mener Geert Laier Christensen, der ­erkender, at regeringen i 2025-planen lægger op til, at de offentlige udgifter skal stige. Derfor bliver det en uhyre svær øvelse at få bugt med det høje skattetryk.

AE: Pengene skal prioriteres skarpt

I analysen fra Dansk Erhverv kan man se, at skattetrykket svinger meget fra år til år. I 2014 var skattetrykket herhjemme højt, fordi danskerne havde mulighed for at omlægge deres kapitalpension til en aldersopsparing med skatte­rabat. Det gav en ekstraordinær skatteindtægt til regeringen. Dansk Erhverv har trukket den skattebetaling ud af analysen for at få et mere retvisende billede på lang sigt.

Depressed man lying on table. Pension savings in jar in front.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er man enig i, at skattetrykket ikke har været faldende, men AE mener ikke, at det presser væksten i den danske økonomi.

»Det er korrekt, at skattetrykket over de ­senere år ikke er faldet trods reformer. Man har fjernet mellemskatten, forhøjet grænsen for, hvornår man betaler topskat, og lavet et større beskæftigelsesfradrag. Det har givet en lavere skat på arbejde, men det er finansieret blandt andet via højere afgifter. Man har givet en lavere marginalskat for de højeste indkomster og blandt andet finansieret med afgifter, som rammer bredt,« siger analysechef Jonas Schytz Juul, AE.

Ifølge ham er det ikke et problem med et voksende skattetryk i år, fordi regeringen regner med, at skattetrykket vil falde i de kommende år.

»Det er ikke den rigtige vej at gå at lave skatte­lettelser og finansiere dem ved eksempelvis at spare på uddannelse, som regeringen lægger op til. Vi har en begrænset mængde penge til rådighed, og dem skal man prioritere skarpt,« siger Jonas Schytz Juul.

lyskryds taxa vej - 2016092923

Fra Dansk Industri, DI, kommer en melding, der ligger en del tættere på budskabet fra Dansk Erhverv. DI-vicedirektør Kent Damsgaard ­mener, at det er helt afgørende, at vi får sænket »de mest skadelige skatter- og afgifter, som i dag holder danske virksomheder og arbejdspladser tilbage«.

»Det vil i høj grad gavne dansk vækst at sænke skatterne tre steder. For det første ved at gøre det skattemæssigt mere attraktivt at investere i ny teknologi og moderne udstyr, for det andet ved at sænke skatten på arbejde målrettet et øget arbejdsudbud og for det tredje ved at tage toppen af de skatter og afgifter, som i særlig grad rammer danske arbejdspladser, og som ikke tilsvarende er i landene omkring os,« siger Kent Damsgaard.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen