Berlingske Business

Skattelettelser og økonomisk opsving

Tiskuponen 2005 - Hvilke begivenheder vil præge det nye år?

Frem til nytåret Erhvervsbladet har bedt en række markante skikkelser i dansk erhvervsliv give deres bud på, hvilke begivenheder, der vil præge 2005. I dag svarer formanden for Ejerlederne, Hans Jørgen Dalum, på 13 spørgsmål om det nye år.

1. Trækker Danmark tropperne ud af Irak?

- Det tror jeg ikke. Det ville være ønskeligt, men det tror jeg ikke, Irak er klar til. Vi skal ikke trække dem hjem og så skabe et problem i Irak.

2. Giver SAS overskud?

- SAS er en meget stor skonnert at skulle have justeret på plads. Både forretningsmæssigt og politisk. Det er meget komplekst, så selvom de arbejder på det, tror jeg ikke SAS vil give overskud allerede i 2005 .

3. Gennemfører regeringen lettelser i indkomstskatten?

- Ja, for skattelettelser i indkomsten kunne godt være nøglen til at få flere i beskæftigelse. Men jeg tør ikke sige, om det bliver i top- eller bundskatten. Jeg kan ikke gennemskue, om der er råd til lettelser i bundskatten.

4. Hedder kirkeministeren stadig Tove Fergo om et år?

- Er der overhovedet problemer med Tove Fergo? Der er ingen tvivl om, at hun har fået sat fokus på nogle problemstillinger, og når man stikker snuden frem, får man jo tæsk. Jeg mener ikke, at alle tæskene er berettigede, men jeg må nok svare nej.

5. Kommer der en krisepakke for dansk økonomi?

- Hvad for en krise? Hvis man spørger Håndværksrådet, er opsvinget jo i gang, uden at vi har opdaget det. Og med et fornuftigt ledet land kommer vi ikke ind i nogen krise i det næste års tid, så det bliver et nej.

6. Vinder Venstre og De Konservative valget?

- Det er svært at se anden mulighed i øjeblikket, for det er svært at se oppositionens styrke, hvilket de jo også selv siger. Men måske vinder de især, fordi oppositionen mangler styrke.

7. Sætter Nationalbanken udlånsrenten op?

- Det tror jeg ikke. Der er i øjeblikket ikke noget, der tyder på det.

8. Bliver det billigere at købe en ejerbolig på landsplan?

- Så længe vi ikke ser en rentestigning, vil der stadig en vækst i huspriserne. Så nej. Jeg tror ikke, der vil være den store forandring.

9. Vil Magasin Du Nord give overskud?

- Jeg tror på, den unge islænding, der købte sig ind i foretagendet, kan få vendt kurven. Men jeg tror ikke, det firma kan give overskud allerede i 2005.

10. Stiger overlevelsesraten for danske iværksættere?

- Det vil den ikke. Så længe man ikke i Kongeriget Danmark kan skaffe risikovillig kapital til drift, vil den nuværende kedelige udvikling fortsætte. De tiltag, der er gennemført i år, vil givet få flere til at etablere sig, men så længe adgangen til driftskapital er så dårlig som nu, vil en meget stor del af dem fortsat hurtigt lukke igen.

11. Falder ledigheden til under 170.000 ledige?

- Det vil den. Jeg tror stadig på, at vi vil se et spirende opsving i det nye år.

12. Vil Danmark kvalificere sig til fodbold-VM i Tyskland?

Ja. Det går da rimeligt endnu. Jeg er optimist, og det vil jeg gerne tro på.

13. Stiger andelen af unge, der begynder på en videregående uddannelse?

Nej. Det er der ingen grund til at tro. Så skal vi have flere studiepladser, og det er der mig bekendt ikke på tapetet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen