Berlingske Business
11:26Her er Europas højest lønnede kendisser

Skattegryden holdes i kog

Den politiske debat vil nu få økonomi som omdrejningspunkt. Regeringens skattelettelser fulgt af socialdemokraternes

skatteforslag lukker ikke mediernes interesse. Tværtimod, den politiske strid om skat, fordelingspolitik og stigningen i de

offentlige udgifter vil følge regeringen til dørs frem til næste valgdag. Det tema kan måske blive den socialdemokratiske

leder Mogens Lykketofts chance for at komme " på banen".



Netop omkring den økonomiske politik har han

i sin finansministertid skabt sig en høj grad af troværdighed, der kan blive hans livline i den kommende valgkamp.



Bølgerne

i den internationale økonomi får det til at skvulpe hen over Danmark. Vor største samhandelspartner Tyskland er

i krise, oliepriserne vil i kølvandet på en krig i Irak stryge mod toppen, og den internationale usikkerhed vil betyde

både forsigtighed i investeringer og forbrug.



Til stor skade for Danmarks eksportafhængige nationaløkonomi.



Beskæftigelsen

viger også (nogle hævder med et par hundrede arbejdspladser om dagen), og på et tidspunkt er det nødvendigt

med aktiv handling. Men kan regeringen bryde sin "kontrakt" med danskerne fra det seneste valg og gennemføre en ny

vidtgående økonomisk plan uden først at have givet vælgerne mulighed for at tage stilling gennem et folketingsvalg

? Det ville ikke være statsministerens normale stil. Han gør ubetinget meget ud af sin personlige troværdighed

og løfter. Også for at lægge distance til sin forgænger, der kom galt af af sted med efterlønsgaranti

og pinsepakken.



Men selv om statsminister Anders Fogh Rasmussen med skatteaftalen endnu engang viste et veludviklet talent for

at lande på benene i regeringens interne forhandlinger, møder resultatet kritik fra partifæller, der ønsker henholdsvis

større og mindre lettelser.

Pind provokerer

Med den københavnske borgmester Søren Pind som frontfigur

kræver mange blandt Venstres ideologisk bevidste liberale endnu større skattelettelser - også på topskatten,

som efter regeringens plan er uforandret. Den holdning har mange sympatisører blandt de mere stille i folketingsgruppen. Via

medierne vil de kunne holde skattegryden i kog. Og Venstre rummer også andre synspunkter. Forleden var det Venstres folketingsmedlem

Irene Simonsen, der i Berlingske Tidende gav udtryk for, at hun ikke fandt grund til at sætte personskatten ned!



Amtsrådsforeningen,

som er Venstrestyret, vil have lov at hæve skatten, fordi skattelettelsen udhuler deres indtægter. Og Kommunernes Landsforening

vil også nu have skabt en debat om finansieringen af fremtidens velfærd. Oplægget blev offentliggjort mandag. Kommunerne

sætter spørgsmålstegn ved efterløn, børnecheck og folkepension til højindkomster og mindre

regulering af overførselsindkomster.



Endelig skal Fogh ikke undervurdere, at de konservative har fået blod på tanden.



Statsministeren

hjalp med at finde de milliarder, der skulle sikre en skattelettelse og redde sammenholdet i regeringen. De konservative kunne fejre

sejren, selv om det nok dryppede lidt malurt i bægeret, at V-ministre hurtigt fik annekteret faderskabet til resultatet.



Men

de konservative vil ufortrødent kæmpe videre for lavere skat. De mener selv at have en god sag. Også selv om beløbsstørrelserne

ikke er imponerende og næppe i sig selv kan motivere personer på overførselsindkomster til at søge arbejde

i den lavtlønnede ende.



Det lille regeringsparti vil have yderligere lettelser som hjælp til en kickstart af dansk

økonomi, der sandsynligvis vil komme under pres.



Så sent som søndag krævede partiets skatteordfører

Charlotte Dyremose en lavere regulering af bilafgifterne, fordi priserne på nye biler er steget, og branchen er under pres.



Derfor

vil debatten rulle videre og blive forstærket af det stigende behov for velfærdsreformer.

Valg før tiden

Alle

aktører - partier, grupperinger og organisationer - har trukket sværdet i kampen om at justere den danske velfærdsmodel

til en fremtid, hvor færre erhvervsaktive skal forsørge flere på overførselsindkomst. Men en stor velfærdsplan

- og et nødvendigt bredt forlig - kan ikke se dagens lys før efter et folketingsvalg, hvor vælgerne er blevet

præsenteret for løsningerne.



Det ville af vælgerne blive opfattet som et løftebrud fra statsministerens

side.



Men behovet for handling vil vokse, når beskæftigelsen viger og den internationale økonomiske orkan

også får uvejret til at rase over dansk økonomi. Og det kan fremskynde valget fra det af mange ventede tidspunkt

i efteråret 2004, før en EU-folkeafstemning men efter et EU-parlamentsvalg, til før sommerferien 2004.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen