Berlingske Business
17:42

Skattefar trykker danskernes private forbrug

Forbrug
Danskerne har mindre råd til »shopping« end i andre lande. Foto:

Danmark er et af de meste velstående lande i verden, men trods det er danskernes private forbrug pr. indbygger under gennemsnittet for OECD-landene. Det skyldes primært, at vi har et højt skattetryk i Danmark, konkludere ny rapport fra Finansministeriet.

Surt show for danskere med lyst til at købe en ekstra bærbar eller fladskærm.  Vi er et af verdens rigeste lande, men alligevel har indbyggerne i en lang række andre lande et langt højere privatforbrug, end vi har.

Vi har en stor offentlig sektor og betaler meget i skat. Det er en af de afgørende årsager til, at danskerne ikke har råd til at have det samme private forbrug som indbyggerne i en række af vores nabolande. Mere præcist har Danmark det kun 13. største private forbrug pr. indbygger blandt 29 lande i de rige landes samarbejdsorganisation, OECD. Vi halter efter både nordmændene, finner og tyskerne.

Det er Finansministeriet, som har gransket i tallene og udsendt en ny analyse. Det er sket på baggrund af tal fra OECD fra 2015. De findes ikke nyere.

detail

»Det internationalt lave niveau for det private forbrug kan overvejende henføres til, at den offentlige sektor og skattetrykket er større i Danmark end i de fleste andre lande,« hedder det i analysen.

»Indregnes de skattefinansierede offentlige ydelser, som direkte forbruges af den enkelte dansker, er det samlede forbrug i Danmark på niveau med Sverige, men fortsat lavere end i for eksempel Tyskland og USA,« hedder det videre.

Ministeriet skriver, at siden 2000 er familiernes private forbrug vokset langsommere i Danmark end i flertallet af OECD-lanene. Den gennemsnitlige vækst i det private forbrug  pr. indbygger har været negativ siden det nåede toppen lige før finanskrisen i 2007.

Krise

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen finder ikke, at den lave danske placering på OECD-listen er overraskende.

»I de lande, hvor man skal have penge op af egen lomme for at gå til lægen, eller tage en uddannelse, der vil man ofte have et højere privatforbrug. I Danmark har man derimod valgt, at ting som sundhed og uddannelse i stedet betales over skattebilletten,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Dermed går offentligt forbrug ind og erstatter nogle typer privatforbrug. Tager man højde for disse effekter rykker Danmark da også et par trin op ad rangstigen,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der fremhæver, det i sidste ende er et politisk valg, om man syntes det giver bedst mening at det offentlige afholder udgiften for skattekroner, eller om man foretrækker, at det er den enkelte borger der står for betalingen.

Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen har tidligere været inde og se på tallene fra OECD og hans budskab til politikerne er klart.

Privatøkonomi

»Hvis politikerne i højere grad vil prioritere danskernes private forbrug via skattelettelser, så vil det også fremme vores velstandsplacering, siger Mads Lundby Hansen.
Det er veldokumenteret, at lavere marginalskat øger beskæftigelsen og dermed velstanden. En mindre vækst i det offentlige forbrug behøver slet ikke at betyde dårligere offentlig service,« siger Mads Lundby Hansen.

Blandt andet fagforeningen 3F har tidligere afvist, at det kan lade sig gøre at have et lavere offentligt forbrug uden at det går ud over den service, borgerne får.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen