Berlingske Business

Skattebombe i Sverige

Svensken
Overskrift
Det svenske flag. Foto:
 

Den nye rød-grønne regering i Sverige planlægger massive skattestigninger for at få råd til en række forbedringer på velfærdsområdet. Det svenske finansministerium anslår, at seks ud af ti svenskere får færre penge til rådighed som følge af udspillet. Pengene skal især bruges på skoler, ældrepleje og andre offentlige områder.

Efter flere år med massive sænkninger af skatten slår Sverige ind på en helt ny kurs. En hel vifte af skatter og afgifter vil således blive sat op, og dermed vil det svenske skattetryk igen nærme sig det danske, der er verdens i særklasse højeste.

Det er med det nye budget for 2016, at statsminister Stefan Löfven (S) og finansminister Magdalena Andersson (S), som står i spidsen for en rød-grøn regering, hæver afgiften på benzin med 48 øre og på diesel med 53 øre. Men de vil også reducere jobfradraget for store indtægter, begrænse muligheden for at bruge et særligt servicefradrag til huslige opgaver, fjerne en skattefordel på pensionsopsparing samt afvikle den rabat, som virksomhederne får i arbejdsgiverafgifter, når de ansætter unge medarbejdere.

Samlet står skatterne til at stige med så meget som 45,2 mia. svenske kroner, eller hvad der svarer til 1,1 procent af bruttonationalproduktet (BNP). De mange ekstra penge skal gå til blandt andet byggeri af flere boliger, investeringer i infrastruktur, flere pladser på voksenuddannelse, flere penge til folkeskoler og mere personale i ældreplejen. Men det svenske forsvar og miljø- og klimaområdet får også flere penge.

Sikker på vedtagelse

»Regeringen kan være sikker på at få vedtaget det nye udspil i Riksdagen, fordi det med det særlige decemberforlig blev aftalt, at de fire borgerlige partier ikke må nedstemme regeringens finanslovsforslag,« siger Anna Råman, der er seniorøkonom hos Nykredit.

Hun tilføjer, at udspillet er blevet mødt med massiv kritik fra mange sider, fordi det sandsynligvis kommer til at koste arbejdspladser i den helt store stil.

»En masse servicejob vil forsvinde, fordi fradragsværdien af udgifter til eksempelvis pasning af børn sættes ned fra 50 til 30 procent. Samtidig halveres fradraget for forbedringer på boliger. Men rabatten på arbejdsgiverafgifter, hvis virksomheder ansætter unge, forsvinder også. Det vil betyde færre job blandt unge på restauranter og butikker. Endelig sættes marginalskatten op på høje indkomster, så Sverige får verdens højeste marginalskatter, hvilket vil reducere lysten til at arbejde,« siger Anna Råman.

Høje indkomster rammes

Det er jobfradraget på indkomster over 50.000 svenske kroner om måneden, der sættes ned. Det sker med en løbende aftrapning, så jobfradraget er helt væk, hvis indkomsten kommer op over 123.300 kroner om måneden.

Skatten på den sidst tjente krone stiger dermed for svenskere, der har en månedsløn på mellem 50.000 og 123.000 svenske kroner. Skattefordelen ved at spare penge op til pensioner på særlige investerings- og sparekonti forsvinder også.

»Det betyder, at skatten på den sidst tjente krone kommer helt op på 60 procent i Sverige, mens den ligger omkring 56 procent i Danmark,« siger Anna Råman.

Lavere ledighed

Den svenske regering har et mål om, at Sverige i 2020 skal have den laveste arbejdsløshed i EU. I dag er arbejdsløsheden i Sverige oppe på 375.000 personer, hvilket svarer til 7,2 procent arbejdsstyrken. Det er pænt mere end herhjemme, hvor ledigheden ligger omkring 4,6 procent af arbejdsstyrken.

»Men med det nye udspil fjerner Sverige sig fra målet om at få EUs laveste ledighed,« siger Anna Råman.

Den svenske finansminister, Magdalena Andersson, siger dog i en erklæring, at Sverige ikke løser problemer med høj arbejdsløshed, dårlige resultater i skolen og truende klimaændringer ved at lave kortsigtede skattesænkninger.

»For at klare vores udfordringer er det nødvendigt at investere i Sverige. Vi skal investere i boliger, infrastruktur, viden og i at få en bedre konkurrenceevne, så vi kan omstille os til et bæredygtigt samfund,« siger hun.

Den svenske regering har fået massiv kritik for ikke at gøre noget ved den hastigt stigende private gæld og det nærmest rødglødende boligmarked.

Den svenske Riksbank har som herhjemme en negativ rente på indlån, der hedder minus 0,35 procent, og det har været med til at skabe en voldsom optur på boligmarkedet, hvor priserne er steget kontant i flere årtier. Derfor frygtes det, at boligfesten ender brat, som det blev set herhjemme, hvor prisen på lejligheder og huse fra 2007 til 2011 raslede kraftigt ned med stor styrke og satte hele dansk økonomi i stå.

Med det nye budget forudser den svenske regering en økonomisk vækst på hele 2,8 procent både i år og næste år og en faldende ledighed, der ventes at komme ned på 6,2 procent i 2018. Regeringen venter også, at der vil være underskud på de offentlige budgetter mindst frem til 2018, men dog ikke mere end de tre procent af BNP, som EU tillader.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen