Berlingske Business

Skat har rejst 77 sager baseret på Panama Papers

RB PLUS Skat bruger Panama-papirerne mod skattesnyd
Foto:

Skats køb af dokumenter fra Panama Papers har indtil videre udløst krav om betaling på 29,3 millioner kroner.

Skats køb af tusindvis af lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, hvad der er kendt som Panama Papers, har indtil nu udløst krav om betaling af små 30 millioner kroner til personer og firmaer, der optrådte i papirerne.

Det oplyser Skat i en pressemeddelelse. I alt har papirerne ført til 77 sager, hvoraf 31 er afgjort.

»Det er et kompliceret arbejde, og vi er langt fra at være færdige med at gennemgå alle oplysningerne.

»På nuværende tidspunkt har vi identificeret hovedparten af de implicerede personer, og resten har vi bedt en udenlandsk myndighed om hjælp til at identificere. Men det står allerede nu klart, at vi ikke kunne have afdækket de her sager uden papirerne,« skriver fagdirektør i Skat Jim Sørensen i meddelelsen.

brooke

Skat købte sig i slutningen af 2016 adgang til papirerne for omkring seks millioner kroner. Papirerne indeholder oplysninger om selskaber og privatpersoners penge i skattely.

I papirerne var der ifølge Skat oplysninger om 317 danske selskaber og 500-600 danske privatpersoner.

Status er, at der er sket reguleringer af skatteansættelsen - hvad der svarer til en selvangivelse - for 12 selskaber og 19 privatpersoner for samlet 141,3 millioner kroner. Det har ført til nye skatteregninger for 29,3 millioner kroner.

46 sager kører stadig. Her er den samlede forventede regulering af skatteansættelsen på 330,4 millioner kroner.

Læk: Skatteminister lover hård jagt på danske skatteunddrager

Ud over de konkrete sager har papirerne gjort Skat langt klogere på hele området, skriver Skat.

»Oplysningerne har desuden givet os en indsigt i skattelyområdet, som vi ellers ikke ville have fået indsigt i. Samtidigt har oplysningerne også givet os værdifulde erfaringer og et stærkere internationalt netværk, så vi er bedre rustet til at håndtere eventuelle fremtidige lækager.«

»Derudover er jeg overbevist om, at lækager som denne har en præventiv effekt på dem, der overvejer at skjule penge i skattely,« skriver Jim Sørensen.

 

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen