Berlingske Business
14:04Novo-fonden øger ejerandelen i Orphazyme

Skat-chefer dumper ministers advokatundersøgelse

12BUSKarsten-Lauritzen-17#2.jpg
Skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Advokater for hjemsendte skattechefer advarer skatteministeren mod at træffe forhastede beslutninger. Ministeren kan undergrave retssikkerheden i forsøget på at få en hurtig afklaring af ansvaret i udbytteskandalen, lyder kritikken.

De hjemsendte chefer i Skat dumper den politiske plan om at lukke balladen om ansvaret for danmarks­historiens største svindel med udbytteskat for 12,3 mia. kroner med en uvildig advokatundersøgelse.

I et brev sendt til skatteminister Karsten Lauritzen (V) advarer advokaten til en af de hjemsendte chefer i Skat nu om, at skatte­ministeren har for travlt med at afslutte sagen om udbytteskat, hvilket vil få vidtgående konsekvenser for den danske retssikkerhed.

Advarslen kommer, efter at Karsten Lauritzen med et politisk flertal i ryggen har givet udtryk for sin støtte til, at der gennemføres en advokatundersøgelse af udbytteskandalen i stedet for at nedsætte en undersøgelseskommission. Forskellen på de to undersøgelser er blandt andet, at advokaterne kun skal forholde sig til skriftligt materiale, mens en kommission også kan indkalde til afhøringer.

KL

Den primære årsag til, at ministeren har givet udtryk for at støtte en advokatunder­søgelse, er, at undersøgelseskommissioner historisk set har trukket sager ud i adskillige år. Derimod ønsker skatteministeren at få en hurtig afklaring af ansvaret i sagen, men det møder stor kritik både fra flere partier og de hjemsendte chefers advokater.

»Stop nu med at lade iveren tage over efter hurtigst muligt at få udpeget nogle syndebukke. Se at få undersøgt det ordentligt og grundigt og under hensyn til den retssikkerhed, som alle involverede parter har krav på. Når man nu har valgt en blindgyde én gang, skal man ikke begå den samme fejl en gang til,« siger Jacob Aaes, partner hos Koch Christensen, som er advokat for den hjemsendte direktør for inddrivelse i Skat, Jens Sørensen.

Jacob Aaes henviser i sit brev til, at Skats daværende direktør Jesper Rønnow Simonsen sidste år i september sendte tre skattechefer hjem, heriblandt Jens Sørensen, efter afsløringen af udbytteskandalen. Siden hjemsendelsen har Skat i samarbejde med Kammer­advokaten undersøgt sagen nærmere, og i sidste uge konkluderede Kammeradvokaten så, at der ikke er grundlag for at indlede tjenstlige forhør mod tre chefer.

Derfor advarer Jacob Aaes om, »at man skal passe på ikke at tage alle de involverede parter som gidsel i, at man valgte en blindgyde i første omgang, som hed tjenstligt forhør«.

»Set i lyset af det hidtidige forløb, hvor bl.a. min klient blev udpeget som »skyldig« i fuld offentlighed og uden forudgående nærmere undersøgelse af hans virke, skal jeg på det kraftigste tage afstand fra, at en advokatunder­søgelse, »uvildig« eller ej, skal danne grundlag for en ansvarsvurdering af de implicerede parter, idet dette begrænsede institut – der ikke hviler på særskilt lovhjemmel – indebærer en betydelig risiko for, at embedsmænd (igen) udpeges som ansvarlige for det passerede på et ufuldstændigt grundlag, herunder offentlige vidneafhøringer,« skriver Jacob Aaes og konkluderer:

»Resultatet af en advokatundersøgelse har ingen selvstændig retsvirkning og ingen autoritet, men kan højst føre til, at der skal indledes nye sager bagefter – så sagen finder med sikkerhed ikke sin endelige afslutning hermed.«

jens

Hans kollega hos advokatfirmaet Koch Christensen Stine Gry Johannessen, som er advokat for en af de to mellemledere i Skat, der er blevet sendt hjem på grund af udbytteskattesagen, ser også helst en undersøgelseskommission.

»I lyset af hvor skidt det er gået indtil videre, vil det være det mest betryggende for de involverede personer hos Skat, at der bliver nedsat en undersøgelseskommission – især når flere ting peger på, at det ikke er hos embedsmændene, men muligt i det politiske lag, at man i virkeligheden skal placere et ansvar,« siger hun.

Jørn Rise, formand for Dansk Told- og Skatteforbund, fraråder ligeledes en advokatundersøgelse.

»Jeg synes ikke, at en advokatundersøgelse giver den fornødne retssikkerhed for de involverede parter. Det er bare endnu et partsindlæg, og det synes jeg giver mere usikkerhed end sikkerhed,« siger Jørn Rise.

Skat bruger Panama-papirerne mod skattesnyd

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, fremhæver, at en undersøgelseskommission vil være det mest logiske at nedsætte, fordi der er tale om en så »alvorlig og omfattende« sag.

»Umiddelbart har vi det sådan, at en advokatundersøgelse er bedre end ingen undersøgelse. Men vi har også den klare holdning, at vi skal til bunds i den her sag. Og hvis en advokatundersøgelse kun kommer en del af vejen og ikke får afdækket det politiske ansvar ordentligt, kan en advokatundersøgelse kun være første skridt, og så må der komme andre og mere dybdegående undersøgelser efterfølgende,« siger Rune Lund.

Hos Socialdemokraterne foretrækker man omvendt en advokatundersøgelse.

»Det gør vi på baggrund af, at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende, at der ikke kan placeres et juridisk ansvar, som vi fik konkluderet af Kammeradvokaten, som det ene, og som det andet at vi har at gøre med danmarks­historiens største svindelsag, og den er vi selvfølgelig nødt til at komme til bunds i. Derfor vil vi gerne have vendt hver en sten,« siger Lea Wermelin (S), formand for Folketingets skatte­udvalg.

karsten

Hun anser en advokatundersøgelse for at være en vigtig brik i en historisk genopretning af Skat:

»Vi bliver simpelthen nødt til at have et bedre beslutningsgrundlag i forhold til at sige, hvordan vi kan undgå, at den her skandale kan ske i fremtiden. Historisk ved vi, at undersøgelseskommissioner tager meget lang tid, og derfor vil vi ikke kunne nå at få de input, som en undersøgelseskommission vil kunne give,« siger hun.

Vil ikke blive meget klogere

Advokat Jacob Aaes fremhæver, at argumentet mod en undersøgelseskommission ikke nødvendigvis behøver at holde stik.

»Nu er det jo ikke nogen naturlov, at en undersøgelseskommission skal arbejde langsomt. Man kan jo gøre meget for at fremme dens arbejde blandt andet ved at sammensætte den med nogle personer, som har tid,« anfører han.

Det understøttes af advokat Stine Gry Johannessen:

»Jeg synes, at det er synd, hvis politikerne melder ud, at en advokatundersøgelse er det, man skal bruge for at få vendt hver en sten. Organisationen er blevet lavet om nu, så hvis det er for at imødekomme befolkningens ønske om at vide, hvordan der kan forsvinde så mange penge, uden at nogen opdager noget, så tror jeg ikke, at de bliver meget klogere af den her undersøgelse.«

skatte

Skatteminister Karsten Lauritzen har indkaldt Folketingets partier til et møde på torsdag for at afklare, hvordan skandalen om udbytteskat skal undersøges.

»Jeg har ligesom resten af Folketinget et ønske om at komme til bunds i den her forfærdelige sag. Og vi drøfter så i fællesskab, hvordan vi gør det klogest. Jeg afviser ikke noget på forhånd, heller ikke en kommissionsundersøgelse, men sådan en tager typisk en årrække at gennemføre. Hvis vi skal lære noget af udbyttesagen – og bruge det, når vi bygger et nyt skattevæsen – tror jeg, at vi har brug for lidt hurtigere svar. Jeg har noteret mig, at der tegner sig et flertal i Folketinget for en form for advokatundersøgelse, og det er et flertal, jeg som skatteminister er en del af,« siger Karsten Lauritzen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen