Berlingske Business
12:07USA's nye toldsatser kan øge spændingerne med Kina

Skat balancerer på kanten af loven

Skat driver med stor sandsynlighed hælervirksomhed, når de gør udlæg i fakturaer fra fupfirmaer.

Når et fupfirma som eksempelvis en annoncehaj skylder penge til Skat, prøver Skat at kradse pengene ind hos de virksomheder, der har modtaget en faktura fra fupfirmaet.

Skat gør nemlig udlæg i ubetalte regninger – uden hensynstagen til gyldigheden.

Men på den måde er Skat sandsynligvis medvirkende til kriminelle handlinger:

- Det er selvfølgelig helt klart, at når man har at gøre med en situation, hvor man ved, der er tale om udbytte for kriminalitet, så begår man hæleri ved at overtage inddrivelsen af de ubetalte regninger, siger Vagn Greve, professor i økonomisk kriminalitet ved Copenhagen Business School og tidligere dekan på Københavns Juridiske Fakultet og fortsætter:

- Det kan meget vel være strafbart, når Skat foretager udlæg i fakturaer hos virksomheder, der begår ulovligheder. Men det kræver naturligvis en nærmere undersøgelse af detaljerne, før det kan afgøres med sikkerhed.

Ingen undskyldning

En privat inkassovirksomhed kan straffes for hæleri, hvis den kradser penge ind for eksempelvis en tømmer, som inkassovirksomheden ved har begået bedrageri.

Men Skat undersøger netop ikke fakturaernes gyldighed, før det gør udlæg, og er derfor uvidende om, hvorvidt der er tale om et fupfirma eller ej. Men uvidenhed er ingen undskyldning, forklarer Vagn Greve:

- I udgangspunktet skal der være en eller anden form for viden, hvis man skal dømmes for hæleri. Men der kan også godt være forsæt, hvis man bare gå ind og siger, at vi er flintrende ligeglade med, om fakturaen er gyldig eller ej. I det tilfælde vurderes det, at man har haft adgang til den fornødne viden, siger han.

En myndighed kan kun straffes, hvis myndighedens aktiviteter kan sidestilles med aktiviteter udført af en privat virksomhed. Eksempelvis kan man ikke straffe politiet for at køre for hurtigt i trafikken, men man kan godt straffe dem, hvis de ikke lever op til arbejdsmiljøkravene.

- Spørgsmålet er, om Skats udlæg i fakturaer kan ligestilles med metoderne hos eksempelvis en inkassoadvokat. Hvis det er tilfældet, er der mulighed for, at de kan straffes, siger Vagn Greve.

Blåstempling

Konsekvenserne af Skats udlæg i ugyldige fakturaer er til at mærke hos virksomhederne. For det er de færreste, der har lyst til at være på dårlig fod med Skat.

- Der er ingen tvivl om, at når Skat retter henvendelse til en virksomhed om betaling af en faktura, så virker det som en blåstempling af kravet og et ekstra pres på virksomheden. For virksomhederne hæfter sig mere ved, at det er Skat, der henvender sig, end til teksten i brevet, som oplyser om, at man kun skal betale, hvis man mener at skylde beløbet. Virksomhederne betaler, for de vil ikke risikere at få problemer med Skat, fortæller Peter Andersen, chefjurist i Håndværksrådet, der mener, at denne sammenblanding af myndighedsudøvelse og indirekte inkassatorvirksomhed for annoncehajer er højt uheldig for Skat.

Og har man først betalt, bliver det vanskeligt at få pengene retur, selv om virksomheden har reageret på et falsk betalingskrav.

- Hvis en virksomhed er blevet snydt til at acceptere en annonceaftale, kan det være vanskeligt at overbevise domstolene om, at den er offer for et bedrageri. Det bliver imidlertid endnu vanskeligere, når de ikke skal slås med en annoncehaj, men statskassen, siger Vagn Greve.

Læs også:

Advokat: Betal ikke fup-penge til Skat

Flere nye fup-sager på vej


Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen