Berlingske Business

Skat afviser at begå hæleri

Skat svarer på eksperts udtalelse om, at Skats metoder er på kant med loven.

Sommervarmen spiller skatteekspert Vagn Greve et puds.

Så kontant er Skats kommentar til ErhvervsBladets artikel fra sidste uge, hvor eksperten anfører, at Skat medvirker til hæleri, hvis der foretages udlæg i fakturaer fra fup-firmaer.

Skat afviser dermed at medvirke til noget, der kan fortolkes som kriminelt.

- Hvis SKAT er bekendt med, at en virksomhed er et fup-firma, og er vidende om, at firmaet alene udsteder ugyldige fakturaer, foretager SKAT ikke udlæg i virksomhedens ugyldige fakturaer. Men det kræver, at der er tale om mere end bare rygter. For eksempel ville ingen have betvivlet ægtheden af IT Factorys tilgodehavender for bare et år siden, selvom der også her var rygter om fup. I Danmark er man uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det, Vagn Greve anfører, vil medføre, at SKAT skulle undlade at foretage udlæg for en restance alene på en formodning om, at firmaet måske har begået en kriminel handling, siger kontorchef, Per Hvass i en kommentar sendt til Erhvervsbladet.dk
 
- Fup-fakturaer er det samme som bedrageri, og det er en ganske alvorlig anklage. Hvis vi bliver kontaktet af kunder, der ikke ønsker at betale til os, fordi de mener at have modtaget en fup-faktura, så opfordrer vi kunden til at foretager en politianmeldelse. Men vi oplever dog også, at nogle kunder misbruger en leverandørs økonomiske problemer til at slippe for at betale en regning, fortsætter kontorchef, Per Hvass.

Han fremhæver desuden, at når Skat har foretaget udlæg i en faktura, overtager SKAT ikke ‘inddrivelsen’ af virksomhedens tilgodehavende, men beder kunderne om at betale regningen. Gør kunderne ikke det – uanset begrundelse, så er det ikke kunderne Skat går til, men den virksomhed, der har gælden til Skat.

- Når SKATs pantefogeder foretager udlæg hos en virksomhed for en restance, gælder samme regelsæt i retsplejeloven som for domstolenes fogeder – nemlig at skyldneren under en udlægsforretning udtaler sig under strafansvar, og derfor kan ifalde straf, hvis man ikke oplyser, at et tilgodehavende er fup, siger Per Hvass.

Læs mere om sagen:

Skat balancerer på kanten af loven

Skat inddriver fup-gæld

Advokat: Betal ikke fup-penge til Skat

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen