Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Skandalesystem kan koste statskassen 14 mia.: Skats topchef blev advaret igen og igen

Billede
Direktør i Skat, Jesper Rønnow Simonsen. Foto:

Skats nu skrottede inddrivelsessystem EFI har inddrevet gæld fra danskerne ulovligt, kastet kommunerne ud i økonomiske kvaler og står til at koste statskassen 14 mia. kroner. Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, har hidtil afvist at have kendt til omfanget af problemerne. Men Berlingske kan nu afdække, at Jesper Rønnow Simonsen var blevet kraftigt advaret om fejl og mangler.

Skats øverste direktør, Jesper Rønnow Simonsen, blev ad flere omgange i 2013 advaret om, at det var stærkt risikabelt at sætte inddrivelsessystemet EFI i gang.

EFI var slet ikke testet tilstrækkeligt, data var forældede og fyldt med fejl, og der var markant risiko for, at systemet ville bryde ned eller ikke kunne inddrive ordentligt, fremgik det af flere rapporter sendt til Skats direktion i månederne op til idriftsættelsen af systemet i september 2013, som Berlingske har fået aktindsigt i.

EFI blev lukket ned i efteråret, efter at det var kommet frem, at systemet blandt andet havde inddrevet gæld ulovligt. Siden har Skats inddrivelse ligget i ruiner, staten og kommunerne får inddrevet langt færre penge fra skyldnere, mens de berørte ­borgere er kastet ud i juridisk kaos.

Jesper Rønnow Simonsen har forsvaret sig med, at han ikke kendte til problemernes omfang og ikke blev informeret tilstrækkeligt af sine underordnede om risiciene. Med opbakning fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) og et flertal i Folketinget gik topchefen dermed fri, da sagen eksploderede i efteråret 2015. Ansvaret for skan­dalen, der kan ende med at koste skatteyderne svimlende 14 mia. kroner, blev placeret hos den nu forhenværende it-direktør Jan Topp ­Rasmussen.

Billede

»Det billede, der blev præsenteret for mig, gav et urealistisk og for optimistisk billede af systemets parathed og funktionalitet,« sagde Jesper Rønnow i en pressemeddelelse kort efter nedlukningen i september sidste år.

Men Berlingske kan nu afdække, at direktionen længe før idriftsættelsen fik tydelige og kraftige advarsler fra højtbetalte eksterne konsulenter såvel som Skatteministeriets Interne Revision:

»Der er tale om graverende advarsler,« siger professor i datalogi og ekspert i IT-projektledelse ved Roskilde Universitet Jan Pries-Heje, der har gennemgået rapporternes konklusioner.

Det samme har Sten Bønsing, lektor i ­forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

»Advarslerne er så voldsomme, at det er relevant at diskutere, om de øverste embedsmænd skal drages til ansvar for skandalen,« siger han, mens lektor i datalogi ved Københavns Universitet Erik Frøkjær kalder det »komplet uforsvarligt« at sætte systemet i drift trods advarslerne.

Fejl opdages for sent

Den første alarmerende rapport lå allerede klar til Jesper Rønnow Simonsen, da han satte sig ved skrivebordet på sin første arbejdsdag som direktør i Skat i januar 2013. Kort inden jul i 2012 havde konsulenthuset Globeteam, der er specialister i IT-projekter, nemlig afleveret et såkaldt review af hele projektet til Skats øverste ledelse.

»Der er en risiko for, at væsentlige fejl opdages for sent« som følge af it-systemets »store kompleksitet«, konstaterede eksperterne, der især fandt det risikabelt, at systemerne blev testet meget sent – og uden rigtige data.

»Dette øger risikoen for, at ikke alle fejl bliver fundet,« lød vurderingen fra Globeteam.

Seks måneder senere blev formuleringerne endnu skarpere, da IT-specialister fra konsulenthuset PA Consulting Group ­afleverede deres rapport direkte til blandt andet Jesper Rønnow Simonsen.

Også her var de mangelfulde test af EFI og sidesystemet DMI et emne. At Skat og leverandørerne KMD og CSC ikke fik testet systemerne grundigt og med rigtige data hele vejen gennem systemet blev kaldt både »atypisk og meget risikofyldt«. Endvidere blev der peget på »store ud­fordringer med tidsplanen og dermed uhensigtsmæssige konsekvenser«. Det var »meget optimistisk« og »behæftet med markant risiko« at sætte systemet i gang 1. september, og planen fremstod »meget presset«. Eksperterne langede også ud efter ledelsen af projektet:

»Der er ikke tilstrækkelig teamledelse og kvalitet i beslutningsgrundlag«, hvilket resulterede i »unødige problemer, forsinkelser og kvalitetsbrister«.

Danish currency

Lektor i datalogi Erik Frøkjær mener, at advarslerne om de mangelfulde testforløb »skriger til himlen«. Ikke mindst fordi EFI ikke var et almindeligt it-system, men et inddrivelsessystem med magt til at inddrive gæld fra borgere automatisk – eksempelvis ved at indeholde en bid af deres løn eller tilbageholde udbetalinger fra det offentlige.

»Der er tale om it-faglig uduelighed. Det er elementært, at it-systemer, der er så indgribende over for borgerne, skal være ordentligt testet, og at data skal være i orden, før man går i luften med det,« siger han.

»Advarslerne er så voldsomme, at det er relevant at diskutere, om de øverste embedsmænd skal drages til ansvar for skandalen,«

Sten Bønsing, lektor ved Aalborg Universitet.
DEL CITAT

Masser af forældede krav

En af de mest alvorlige fejl ved EFI var, at systemet inddrev forældet gæld, som Skat slet ikke havde krav på. Omfanget er Skats sagsbehandlere stadig i gang med at afdække.

Men allerede før idriftsættelsen af EFI stod det klart for Skats ledelse, at der var forældede krav i Skats restancer. Advarselsflagene kom denne gang fra Skats egen vagthund, Skatteministeriets Interne Revision (SIR), der fulgte nøje med i arbejdet med at forberede EFI. Og rapporterne blev afleveret direkte til Jesper Rønnow Simonsen samt til Skatteministeriet.

Havarikommision

Der var, skrev SIR i en rapport fra foråret 2013, mange krav, som skulle afskrives, »da de ikke længere er retskraftige (forældede krav)«. Der var blandt andet tale om »selskabstømmersager« fra 1990erne samt »bøder, krav helt tilbage til 1990erne«, som fortsat figurerede i Skats restancer og altså ikke var afskrevet, som de burde.

Dermed var der risiko for, at der var krav, »hvor inddrivelse burde være genoptaget, eller hvor kravet burde være afskrevet«.

Ifølge revisorerne var det »betænkeligt og ikke tilfredsstillende«, og Skat blev mindet om, at »det er særdeles vigtigt, at der er procedurer, som sikrer, at noget lignende ikke kan ske, når (…) kravene overgår til EFI«.

Revisorerne skrev ingen steder direkte, at der var en risiko for, at der blev inddrevet ulovligt. Men ifølge professor i skatteret ved Københavns Universitet Rasmus Kristian Feldthusen burde det være en nærliggende tanke for Skat:

»Oplysningerne om risiciene med forældede fordringer er i mine øjne bekymrende alarmklokker, der i hvert fald burde få ­ledelsen i Skat til grundigt at undersøge omfanget for at sikre sig, at det ikke ville skabe problemer, når EFI blev sat i gang.«

»Hvis man har haft mistanke om, at systemet ville foretage sig noget ulovligt såsom at inddrive forældede fordringer, burde man naturligvis være stoppet op for at undersøge sagen til bunds og om nødvendigt udskyde igangsættelsen af systemet,« siger Rasmus Kristian Feldthusen.

Så sent som dagen inden der blev sat strøm til systemet, blinkede advarsels­lamperne. På et styregruppemøde 30. august 2013 blev EFIs tilstand gennemgået en sidste gang. Af referatet fremgår det, at »projektet konsekvent har haft store tekniske udfordringer især på kommunikation, performance og overvågning«, hvilket giver »en væsentlig risiko«, der »periodevis kan standse inddrivelsen«.

Skat

Samtidig blev der peget på problemer med forældelsesdatoer for 250.000 gældsposter samt generelle problemer med datakvaliteten for yderligere titusinder af gældsposter. Der blev peget på »kritiske fejl« i konverteringen af de gamle data ind i EFI. Skats inddrivelsesmedarbejdere var under »meget højt stressniveau« og kravene til dem så høje, at EFI kunne »bryde ned«.

Samlet var der optalt 259 alvorlige og fire kritiske fejl – de to mest alvorlige ud af fem kategorier – i resumeet.

Dagen efter blev EFI sat i gang.

»Det er nærmest til at græde over,« siger lektor Erik Frøkjær, der mener, der »overordnet er tale om meget alvorlige advarsler formuleret i et meget hårdt og præcist sprog.«

»Det kan godt være, at der ikke ordret står, at systemet vil inddrive ulovligt. Men det bør være indlysende på baggrund af disse advarsler, at det er, hvad der med stor sandsynlighed vil ske. Og at det vil ske i et stort omfang. At man sætter systemet i gang alligevel, er dybt uansvarligt,« siger han.

Professor Jan Pries-Heje peger på, at det netop var problemer med datakvaliteten og fejlene i it-systemerne, »der i sidste ende gjorde, at man ikke leverede en løsning, der var lovlig«.

»Hvis man havde lyttet ordentligt til disse advarsler, så kunne man formentlig have ­forhindret problemerne,« siger han.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret, mener, at det er skærpende, at EFI er så indgribende et it-system med så vidtrækkende beføjelser for skyldnerne:

»Det her system er så højt prioriteret og kan have så dramatiske konsekvenser for borgerne. Derfor har ledelsen i Skat en ­særlig pligt til at sikre, at systemet ikke bryder loven. Og med disse advarsler in mente er det meget tvivlsomt, om det er sket. Der skal være meget væsentlig dokumentation, der peger i den anden retning, for at direktøren kan slippe for ansvaret her.«

Direktør har afvist kendskab

Det har tidligere været fremme, at der internt i Skat har været en vis viden om risikoen ved at sætte EFI i drift: Leverandøren KMD advarede således tilbage i 2013 mod risikoen for fejl, kunne Berlingske fortælle sidste år. Også Rigsrevisionen har peget på, at der var en vis viden internt i Skat om udfordringerne – dog især efter idriftsættelsen, ligesom Skatte­ministeriet i en redegørelse om EFI-skandalen i september sidste år overfladisk har berørt advarslerne fra blandt andet ­Globeteam og PA Consulting Group.

Men direktør Jesper Rønnow Simonsen, der havde indsat sig selv som formand for den styregruppe, der skulle lede igangsættelsen af EFI, har hidtil forklaret sig med, at han personligt ikke var bekendt med ­problemerne. På et pressemøde 25. september sidste år medgav han ganske vist, at der undervejs havde været »udfordringer på tid og kvalitet«.

»Men der har jo ikke på noget tidspunkt været nogen, der har stillet tvivl ved, at vi i sidste ende idriftsætter det her og får det til at fungere,« sagde Jesper Rønnow Simonsen til bl.a. Computerworld.

Men på baggrund af de nye oplysninger har eksperterne i dag svært ved at se, at Skats direktør kan hævde ikke at have kendt til risiciene og dermed feje ansvaret af på underordnede.

»Disse advarsler er så graverende, at man som styregruppeformand er nødt til at reagere på de her ting. Det giver ikke mening at betale eksterne konsulenter millioner af kroner for så bare efterfølgende at ignorere deres råd,« siger professor Jan Pries-Heje med henvisning til, at PA Consulting Group og Globeteam fik samlet 16 mio. kr. for at rådgive Skat om EFI ifølge en opgørelse i 2013.

Erik Frøkjær, lektor i datalogi, mener, at styregruppeformanden Jesper Rønnow Simonsen »ikke med troværdighed kan sige, at han ikke har kendt til risikoen og advarslerne. For de fremgår tydeligt«.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret, ­supplerer:

»Her ligger meget klare skriftlige og entydige advarsler, som det er hans ansvar, at der er taget hånd om. Det er hans pligt at handle på det – enten ved at sikre sig, at problemerne bliver løst eller ved at udskyde idriftsættelsen.«

Læs Jesper Rønnow Simonsens svar på kritikken i dette interview.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), der er på ferie.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen