Berlingske Business

Skandalefestivals bagmand står til 10 års fængsel i USA

Arrangør bag kollapset rigmand
Billy McFarland, der stod bag den kollapsede Fyre Festival, står til 10 års fængsel. Reuters/Brendan Mcdermid

Billy McFarland, hvis stort anlagte Fyre Festival faldt fra hinanden sidste forår, skal lang tid bag tremmer.

København. Miseren omkring den meget omtalte Fyre Festival, der sidste forår trak overskrifter verden over, fortsætter. Bagmanden, Billy McFarland, har erklæret sig skyldig i bedrageri og står til en fængselsdom på op mod 10 år.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

- Jeg fortryder dybt mine handlinger. Og jeg undskylder over for mine investorer, mit hold, min familie og de støtter, jeg har svigtet, sagde Billy McFarland tirsdag i retten i New York og fortsatte:

- Jeg undervurderede groft, hvad det kræver at holde en festival af denne størrelse.

Billy McFarland er tiltalt for at have præsenteret investorer for falske dokumenter, da han rejste en million dollar - omkring seks millioner kroner - til festivalen, der blev promoveret meget på sociale medier.

Festivalen blev solgt som en ekstremt eksklusiv festival afholdt på en lille ø i Bahamas. Deltagerne havde hver betalt op til 90.000 kroner for at deltage.

Men alt gik i koks. De ankomne unge landede til kaos og kunne ikke slippe væk fra øen igen, da der ikke var fly nok.

Festivaldeltagerne skulle have hørt blandt andre Blink 182 og Disclosure, mens der blev drukket dyr champagne på stranden.

Men det, der mødte dem, var, at Blink 182 havde aflyst, teltene var efterladte nødhjælpstelte, og maden var mere eller mindre ikkeeksisterende.

Der var heller ingen vand. Der var også rapporter om vilde hunde, som truede gæsterne på stranden.

På Twitter sammenlignede flere gæster situationen med filmserien "Hunger Games" og klassikeren "Fluernes Herre", hvor en gruppe børn på en øde ø ender i alles kamp mod alle.

- Vi er blevet låst inde uden aircondition, uden mad og uden vand, skrev gæsten Lamaan Gallal på Twitter.

Festivalen blev kort efter aflyst, og deltagerne blev fløjet tilbage til fastlandet så hurtigt som muligt.

Også rapperen Ja Rule var med til at arrangere festivalen.

- Jeg er helt knust over det her. Mine partnere og jeg ville lave et fantastisk event, og det var ikke et fupnummer, som alle skriver, skrev han i en pressemeddelelse under miseren i april.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen