Berlingske Business
17:42

Skærmarbejde er belastende

Bag alt arbejde foran tv-skærme er der som en tikkende bombe risiko for alvorlige sygdomme med store helbredsomkostninger. Lindegård

siger, at efter blot ét års arbejde foran en tv-skærm kan der opstå vanskeligheder med helbredet, viser en

arbejdsmedicinsk undersøgelse af 1200 personer i Gøteborg. Statistikken siger, at kvinder har dobbelt så stor

risiko for at blive syge som mænd. Det vigtigste er, at skærmarbejde hver arbejdsdag veksles med andet arbejde ind i mellem.











Finansmødet

i USA

(WASHINGTON) Over 180 finansledere fra lige så mange lande er på Den Internationale Valutafonds årlige topmøde

i Washington blevet enige om nødvendigheden af at gennemføre reformer, der kan forhindre, at verdensøkonomien

igen synker.



Finansministrene vil i det kommende halve år udarbejde forslag til hindring af totale sammenbrud i lande

med alt for store gældsbyrder. Både IMFs direktør Horst Köhler og Verdensbankens præsident James Wolfensohn

er enige i, at meget mere bør gøres for at mindske kløften mellem de fattige og rige lande. Som det er nu, er

det 15 pct. af jordens befolkning, der udøver kontrol over 80 pct. af de samlede indkomster.

Dyrere tyske cigaretter

(BERLIN)

Cigaretbeskatningen i Tyskland skal forhøjes med 50 pct., bekræfter sundhedsminister Ulla Schmidt.



Forslaget er

fremsat af de Grønne, men om det bliver lov afhænger af, om lovforslaget blokeres i Bundesrat, hvor de borgerlige partier

har flertal.



Cigaretterne bliver 5 cents (37 øre) dyrere i skat pr. styk. Det ventes at give en cigaretbeskatning på

7 mia. euro pr. år.



Det er fjerde gang i løbet af 14 måneder, at cigaretternes skat er forhøjet. En

20 styks pakke cigaretter kommer herefter til at koste 4,50 euro (33,65 kr).

Flere fattige i USA

(WASHINGTON) Fattigdommen

breder sig i USA.



I en officiel analyse fremgår det, at generelt er indkomsterne i USA faldet i fjor og for første

gang i et årti er andelen af fattige amerikanere steget fra 11,3 pct. i 2000, den laveste procentssats siden 1974, til 11,7

pct. i 2001.



Det betyder, at antallet af fattige amerikanere i fjor steg med 1,3 millioner til i alt 32,9 millioner.



Median

indtægten i en husholdning faldt 2,2 pct. til 42.228 dollars.

USAs biler vedligeholdes

(NEW YORK) Amerikanerne elsker

nye biler, men perioden mellem udskiftning af en ældre bil med en ny bliver længere og længere af økonomiske

grunde.



Derfor er salget af reservedele til fornyelse af ældre biler steget meget.



Det melder USAs største

leverandør af reservedele og tilbehør til biler, AutoZone Inc., der har over 3000 udsalg i hele landet.



AutoZone

har i en tre måneders periode, der endte 31. august, øget nettoudbyttet til 178 mio. dollars fra 26,5 mio. dollars i

samme periode et år før. Salget steg 12 pct. til 1,74 mia. dollars. AutoZone åbner næste år yderligere

150 udsalg i USA. Bilinduistrien oplyser, at gennemsnitsalderen på en bil i USA i dag er 9,3 år mod 8,1 år for 10

år siden.

MobilCom: 2100 jobs væk

(FLENSBORG) Det økonomisk truede teleselskab MobilCom i Büddelsdorf

i Slesvig-Holsten nedlægger lige ved 2000 af de 4200 heltidsstillinger i selskabet. Det bekræfter bestyrelsesformand Thorsten

Grenz. Fagforbundet IG Metall siger, at af alle selskabets 5000 arbejdspladser nedlægges i alt 2100. Intet tyder på, at

France Telecom yderligere vil deltage økonomisk i MobilCom. Forbundsregeringen i Berlin har støttet med 50 mio. euro,

men efter beregningerne holder det kun MobilCom i live oktober måned ud.

Irans olie

(CAIRO) I Iran er olieindustrien

under en stor forvandling og det gælder produktionen og forretningsførelsen.



Der synes at være ved at ske

store forandringer i National Iranian Oil Company, der vil sætte meget ind på at få moderniseret den alderstegne teknik

i olieudvindingen i Iran. Den har ført til at dagsproduktionen af råolie er faldet fra 1,97 millioner tønder i

januar til nu 1,80 millioner tønder.



Det er udregnet, at årskapaciteten i olieproduktionen er faldet henved 300.000

tønder pr. år.

Vivendi frasælger

PARIS) Mediekoncernen Vivendi Universals nye chef Jean-René Fourtou arbejder

ihærdigt på at få nedbragt koncernens store gæld på over 35 mia. euro.



Til den ende vil han skaffe

virksomheden af med alle unødvendige og oftest tabsgivende sideforretninger. Mange af dem skal i de kommende måneder frasælges

for ca. 12 mia. euro til nedbringelse af gælden.

Erhvervsklima på nedtur

(MÜNCHEN) Den økonomiske

opgang lader stadig vente på sig i Tyskland.



IFÖ-Instituttet melder om en konstant lav stemning i forretningsverdenen.



IFÖs

indeks for september viser, at erhvervsklimaet i Vesttyskland er sunket med 0,6 point til 88,2 point.



Der har således

været tale om en nedgang siden juli. Det eneste positive er, at nedgangen nu sker i et noget langsommere tempo.



De fleste

økonomer siger, at vinterhalvåret økonomisk set bliver svagt for erhvervslivet. Der er dog ingen tegn til en recession,

understreges det.

HP fyrer 16.800

(LOS ANGELES) Hewlett-Packard Co. vil yderligere nedlægge 1800 arbejdspladser. Det

kommer oven i de 15.000 jobs, der besluttedes nedlagt efter HPs fusion med Compaq Computer Co.



De 16.800 færre arbejdspladser

kommer af en betragtelig tilbagegang i salget og uden udsigt til en bedring. Ved fusionen i maj beskæftigede HP 150.000 medarbejdere.

Fyringerne skal ske gradvist i løbet af 12 måneder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen