Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Silicide er ikke nogen hjælpeorganisation

Kamal Mofidian er ansat i den højteknologiske virksomhed Silicide A/S på grund af sine kvalifikationer. Men lever han

ikke op til kravene efter et stykke tid, så må han søge videre. Vi er nødt til at lave forretning. Vi er

ikke nogen hjælpeorganisation, siger direktøren.


Rashad Elsubaihi er født i Danmark og har en palæstinensisk

baggrund og kunne på ingen måde finde på at forfordele en anden nydansker. Han har været administrerende direktør

i Silicide A/S, der laver microchips, i de to år, virksomheden har eksisteret. Rashad Elsubaihi leder og ejer størstedelen

af selskabet sammen med teknisk direktør Carsten Rasmussen.


Virksomheden udvikler digitale radiochips, der bl.a. bruges

til den såkaldte bluetooth-teknologi, hvor f.eks. computere og mobiltelefoner ikke behøver netkabler. Den lille danske

virksomhed med ti ansatte er oppe imod de store mastodonter. Derfor kræves der en del af medarbejderne.


Gennemsnitsalderen

er først i 30''erne - og Rashad Elsubaihi betegner alle ansatte, inklusiv sig selv, som en flok nørder, hvor matematik, transistorer

og Ohms lov er hverdag.


Rashad Elsubaihi vurderer, at højst én procent af de ingeniører, der bliver færdiguddannet

om året, er designere, som dem, Silicide A/S har brug for.


- Medarbejdere til vores niche hænger ikke på træerne.

Derfor er vores ansatte meget værdifulde. Kamal Mofidian har ikke erfaring, derfor skal vi nu omskole og opgradere ham. Vi har

ansat ham som test- og laboratorieingeniør, så han kan få lov til at røre tingene, og når han forstår

det, så flytter vi ham trinvis over til det mere komplekse. Men han skal lige have det basale på plads, siger Rashad Elsubaihi,

som havde hørt om jobdatabasen Omarjob med højtuddannede nydanskere. Kamal blev udvalgt fra databasen, fordi han havde

den teoretiske baggrund for at arbejde med radiochips.


Silicides A/S chance for at overleve er, at de forskellige ingeniører skaber

synergi, bidrager og aflaster hinanden.



Ikke stor forskel

Rashad Elsubaihi på snart 29 år startede selv i sin

tid som managementkonsulent i IT-branchen for 12.000 kr. om måneden. Som indenfor halvandet år blev til næsten 40.000.

Han er uddannet ingeniør og har siden taget en HD.


- Man bliver nødt til at gribe chancen og tage et job, hvis

det interesserer én. Så må man tage det derfra. Man skal sætte sig et mål og gå efter det. Det

gør Kamal også. Vi satser på, at han er den arbejdskraft, vi har brug for i fremtiden, siger Rashad Elsubaihi og forklarer,

hvorfor Kamal Mofidian starter på lav startløn.


- Lige så snart han har bevist, hvad han kan, så får

han en god løn, som han fortjener. Han bliver nødt til at være produktiv ret hurtigt - og så er det vigtigt,

at han kan identificere sig med virksomhedens ånd.


Men Kamal Mofidian er fortrøstningsfuld. Han har, siden han blev

færdig som ingeniør i januar 2000, søgt 12-13 jobs og været til seks jobsamtaler.


- Jeg kan godt lide,

at det er et lille firma, og jeg kan mærke, at der er kemi. Jeg er ikke religiøs, så det kan ikke give nogen problemer.

Og så er jeg opdraget fra Iran til at fungere godt i de omgivelser, jeg er i. Jeg har da tidligere oplevet, at danskere reagerer

på, at jeg er udlænding. Men de finder hurtigt ud af, at der ikke er så stor forskel, siger Kamal Mofidian, der

er gift med en kineser. Lige nu bor han i Odense, men hans kone har også fået arbejde i København, så jagten

er gået ind på en bolig.



Drop janteloven

Kamal Mofidian på 39 år forventer at få gode erfaringer

og en god løn på sigt. Han hørte om Omarjob gennem Ingeniørforeningen i Danmark - og tre uger efter, at

han havde lagt sit CV ud, fik han henvendelsen fra Silicide A/S.


- Det er et meget effektivt system. Jeg lærte meget af

deres vejledning til jobsamtaler. Nemlig, at man skal glemme, at der er noget, der hedder jantelov. Man skal ikke være bange

for at vise sig frem. Det gjorde, at jeg den her gang var meget bedre til at formulere mig, og jeg var meget mere mig selv. Og fordi

Rashad er udlænding gav det mig lidt mere selvtillid, siger Kamal Mofidian, der solgte sig selv på sin charme og det,

at han er hurtigt og lærenem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen