Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Servicesektor erobrer større markedsværdi

Ny undersøgelse viser, at værdien af produktionsvirksomhederne stagnerer, men servicesektoren buldrer af sted.

Service og handels-virksomheders markedsværdi er steget langt mere i de sidste seks år end fremstillingsvirksomheder med produktion.

Specielt service-virksomheder, der lever af immaterielle serviceydelser, har opnået en høj markedsværdi. Noget overraskende er frisørsaloner, motionscentre, helseklubber og bedemandsforretninger i den kategori af virksomheder, der topper, når det gælder stigning i markedsværdi.

Virksomhederne i denne sektor var i 2008 67 procent mere værd, end de var i 2002. Men også virksomheder, der sælger sports- og underholdningsydelser har opnået en høj værdi.

Efterspurgt service

Tallene fremgår af en omfattende undersøgelse af unoterede danske selskabers markedsværdi, som Faqtum A/S, der beskæftiger sig med værdiansættelse af virksomheder, har foretaget på baggrund af tal fra kreditvurderings-bureauet Experian.

Markedsværdien er opgjort på grundlag af virksomhedernes økonomiske præstationer eksklusive den goodwill, der eventuelt ville kunne opnås i forbindelse med et salg.

Fremstillingsvirksomhed-ernes markedsværdi er i perioden kun steget med 9,2 procent, mens handelsvirksomhederne i samme periode er blevet 34 pct. mere værd.

- De gode konjunturer i de sidste seks år frem til 2008 har gjort det lettere for servicevirksomheder at ekspandere. Danskerne og danske virksomheder har simpelthen efterspurt mere service.

- Derfor ser vi også høje markedsværdier her. Lige nu er konjunkturerne under kraftig forandring, men værdien af servicevirksomhederne er forsat højere end værdien af produktionsvirksomhederne, siger adm. direktør Kenneth Birkholm fra Faqtum i en kommentar.

Også byggevirksomheder er blevet væsentligt mere værd i perioden, men nu går det stærkt den modsatte vej.

Omstillingsproblemer

Den svage værdistigning for fremstillingsvirksomheder hænger efter hans opfattelse sammen med den omfattende strukturudvikling i industrien igennem de sidste seks år.

- I perioden har vi set en kraftig udflytning af produktion til lavtlønslande og konkurrencen er skærpet voldsomt. Nogle fremstillingsvirksomheder har formået at tackle denne udfordring og omstille sig. Andre har ikke evnet det. Derfor ser vi en stor spredning i fremstillingsvirksomhedernes værdi, tilføjer Kenneth Birkholm.

Frit for kunderne

Virksomhedsmægler Niels Dahl-Sørensen fra virksomhedsmæglerfirmaet Dahl-Sørensen og Partners bekræfter denne vurdering.

- Mange danske fremstillingsvirksomheder er underleverandører og afhængige af nogle få kunder. De har ofte aftaler, der kan siges op med kort varsel. Kunderne kan vælge og vrage. Hvis ikke de har evnet at føje andre serviceydelser til deres produktion, er mange af dem sårbare, mener Dahl Sørensen

Han tilføjer, at en del servicevirksomheder og handelsvirksomheder i højere grad har evnet at udvikle en brandværdi, der gør, at kunderne vender tilbage. Mange af disse virksomheder har også abonnementer og servicekontrakter, der giver et forholdsvis konstant cashflow.

Virksomhedsmægler Jørgen Bastholm fra Lucas og Partners advarer mod at lægge for stor vægt på brancher, når man opgør virksomhedernes markedsværdier.

- Markedsværdien af virksomhederne svinger kolossalt meget inden for de enkelte brancher. Selv om produktionsvirksomheder generelt ikke er steget så meget, ser vi mange eksempler på produktionsvirksomheder, som har forstået at omstille sig og skabe sig en ny markedspostion højere oppe i værdikæden, siger Jørgen Bastholm.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen