Berlingske Business

Seniorjobordning bliver langt dyrere end forventet

pix-ældre
Leif Hahn Jensen (S) lover kommunerne at få de ekstra udgifter til seniorjob dækket. Foto:

Beskæftigelsesministeriet forventer, at der bliver brug for fire gange flere seniorjob end forventet.

Der bliver langt flere, der har krav på et seniorjob end Beskæftigelsesministeriet havde forventet, skriver Jyllands-Posten.Ministeriet vurderede før jul, at antallet af personer i såkaldte seniorjob ville nå op på 1080 i løbet af 2013, men nu lyder forventningen i stedet på fire gange så mange.

Kommunerne har pligt til at skaffe job til personer, der falder ud af dagpengesystemet, få år før de kan komme på efterløn.

Men ordningen bør helt afskaffes, mener Michael Ziegler (K), der er formand for kommuneforeningen KLs løn og personaleudvalg.

- Der sidder medarbejdere i kommunerne, som på grund af fyringsrunder har måttet vinke farvel til gode kolleger. De oplever nu, at der med den anden hånd bliver hyret et stort antal seniorjobbere, ikke på grund af kvalifikationer, men alene ud fra alder, siger han.

Liberal Alliance mener, at ordningen med seniorjob er en hån mod andre arbejdsløse som for eksempel nyuddannede, der også har svært ved at finde arbejde.

- Hele ideen om, at man anno 2013 har krav på et job, fordi man har en bestemt alder, er absurd. Det er fuldbyrdet socialisme, arbejdsmarkedsordfører mener Joachim B. Olsen (LA).

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Hahn Jensen (S) mener, at ordningen hjælper en gruppe, der har særlig svært ved at finde arbejde.

De risikerer at afslutte livet på arbejdsmarkedet på en rigtig trist måde. Nu hjælper vi mange mennesker i den situation, og det, synes jeg, er godt, siger Leif Lahn Jensen til Jyllands-Posten

Han lover kommunerne at få de ekstra udgifter til seniorjob dækket.

BNB

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen