Berlingske Business

Schlüter-partner: Overrasket over, at Schlüter brugte klienters penge som kassekredit

Susanne Fryland
Susanne Fryland. Foto:

Anklager antydede aftalt spil om, at Susanne Fryland skulle være syndebuk.

Torsdag var Susanne Fryland igen i vidneskranken i Københavns Byret i sagen om svindel med klienternes penge i advokatfirmaet Johan Schlüter.

Anklageren spoler tiden tilbage til et bestyrelsesmøde i november 2014, hvor advokatfirmaet skulle stå skoleret for klienten, rettighedshaveren CAB, om årsregnskabet for CAB og det honorar, som advokatfirmaet havde opkrævet for at administrere foreningens penge.

På det møde indrømmer Johan Schlüter ifølge Susanne Fryland, at han har brugt CAB og andre foreninger som kassekredit. Anklageren vil vide, hvordan CABs bestyrelse reagerede på det. Det husker Fryland ikke.

»Hvordan reagerede du selv?,« spørger anklageren.

»Jeg var overrasket,« svarer Susanne Fryland.

johan

Hendes svar står i kontrast til det billede, der efter fire retsdage tegner sig af meget tæt samarbejde mellem Schlüter og Fryland, hvor Fryland kunne løse eksempelvis likviditetsproblemer i advokatfirmaet, når Schlüter klagede sin nød, ved at udstede fakturaer til foreningerne.

Ifølge tiltalen snød Johan Schlüter og Susanne Fryland sammen klienterne, CAB og Filmret, ved gennem fire år at udstede grundløse fakturaer på 114 mio. kr.

I retten fortæller Susanne Fryland, at fakturaer til de tre foreninger, som advokatfirmaet havde forvaltningsaftaler med, aldrig blev sendt til godkendelse hos eksempelvis foreningernes bestyrelse.

»Ingen fakturaer blev sendt til de tre foreninger, for den procedure havde man aldrig haft,« sagde Fryland.

21BUSJohan-Schlter-184113-4.jpg

Og da de tre foreningers sekretariater lå hos advokatfirmaet Johan Schlüter, var kontrollen med det hele i praksis overladt til advokatkontoret og datterselskabet Registrering Danmark, som Fryland havde ansvaret for. Og revisor påpegede tilsyneladende ikke manglen på kontroller i årsregnskaberne for de tre foreninger.

Da anklageren beder Fryland gøre rede for, hvorfor hun på et tidspunkt ønskede at ændre bogføringen i datterselskabet bagud i tid, kan Fryland ikke huske årsagen, men hun fortæller, at regnskabschefen afviste det som en umulighed.

Svindelsagen begyndte med en politianmeldelse af advokatfirmaet og dermed de tre indehavere, som nu er tiltalt. To af de tre, Johan Schlüter og Lars Halgreen, politianmeldte straks efter Susanne Fryland, som i retten fortæller, at politianmeldelsen kom som »et chok.«

10BUSPix-Johan-Finans-Svind.jpg

Anklageren kan ikke forstå, hvorfor Fryland så i efterfølgende sms’er til Schlüter kan undertrykke sine formodede vrede over anmeldelsen og skrive »kære Johan«. Da anklageren stiller sit næste spørgsmål, antyder hun, at det er aftalt spil, at Fryland skal være syndebuk.

»Susanne Fryland, var det aftalt med Schlüter og Halgreen, at du skulle tage skraldet?,« spørger anklageren.

»Nej,« svarer Fryland.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen