Berlingske Business

Sagen om de tabte sager

Byret er klar med dom i sag mod bankchefer
Onsdag faldt der dom i EBH-sagen, hvor otte tidligere bankfolk var anklaget for kursmanipulation - alle otte blev frifundet i retten i Hjørring. Advokat Arvid Andersen, der er forsvarer for Finn Strier Poulsen bliver interviewet efter domsafsigelsen. I baggrunden forlader statsanklager Jørn Thostrup retten. Foto:

Det har vist sig svært at løfte bevisbyrden for Bagmandspolitiet i sagerne om kursmanipulation, men det er også vanskelige sager, siger juridisk ekspert.

»En lommetyv får maksimal straf, men dem, der svindler for millioner og tager røven på os, går fri.«

»Man kan fristes til at tro, at det danske retssystem er korrupt.«

»Så er min dag ødelagt.«

Sådan lyder tre kommentarer på avisen Nordjyskes Facebook-side, efter at flere lokale bankdirektører i går blev frikendt for kursmanipulation ved retten i Hjørring.

Vi ser reaktioner på dommen på Facebook, og det er meget svært at blive helt frifundet. Det er altså ikke for sjov det her

Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand
DEL CITAT

Dommen var den seneste i en række sager om kursmanipulation, som Bagmands­politiet har tabt i retten, og det har i dag udløst sønderlemmende kritik fra Finansforbundet, der til Berlingske Business taler om et »kompetencesvigt« i Bagmandspolitiet med store konsekvenser for de anklagede.

»Man skal være klar over, at konsekvenserne for dem, der kommer igennem sagerne, er ganske voldsomme. Vi ser reaktioner på dommen på Facebook, og det er meget svært at blive helt frifundet. Det er altså ikke for sjov det her,« siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Netop de personlige konsekvenser for de anklagede har flere gange været et emne i medierne. Men sagerne om kursmanipulation er komplicerede – bevismæssigt såvel som juridisk.

Professor på Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen, forklarer, at kursmanipulerende handler næsten altid ligner helt legitime handler.

Det er kun muligt at se forskel ved at undersøge hensigten bag handlerne.

»Det er svært at gøre. Og når jeg underviser mine elever, siger jeg, at man ikke kan undgå at påvirke kursen, når man handler. Men man må ikke handle for at påvirke kursen, og den sproglige finesse bestemmer, om du skal være en fri mand eller i fængsel i mange år,« siger Jesper Lau Hansen.

At retten oftest tolker denne finesse i retningen af frifindelse, er slet ikke så skidt, mener professoren.

»Min holdning er, at jeg hellere vil have, at domstolene er tilbageholdende og kræver klare beviser. For hvis vi får en skrap holdning, risikerer vi meget let, at folk bliver sat i fængsel for legitime handler.«

02BUSebh.jpg

Hos Bagmandspolitiet mener man, at den generelle kritik af styrkens kompetencer er misforstået, men man anerkender, at tingene kan blive bedre. Derfor træder der snart en ny struktur i kraft hos svindeljægerne.

»Generelt at tale om et kompetencesvigt er skudt forbi. Men det er klart, at på visse punkter kan vi blive dygtigere og mere effektive. Det er også derfor, at vi har lavet en ny organisering, som træder i kraft nu her omkring sommerferien, hvor vi i højere grad henter folk med revisorbaggrund, skatteeksperter og bogholdere ind,« siger kommunikationschef hos Anklagemyndigheden, Mikkel Thastum, til Berlingske Business.

Byret er klar med dom i sag mod bankchefer

Han vil dog ikke konkret komme ind på, om kursmanipulation er et af de punkter, hvor Bagmandspolitiet kan blive bedre.

»Nej, jeg vil ikke uddrage bestemte områder. Men det er klart, at der generelt har været punkter. Det har et stort analysearbejde afdækket, og vi har lavet et stort arbejde for at prøve at blive dygtigere gennem omorganisering og nyfokusering på, hvad vi skal lave.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen