Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Sådan stopper man spild af erhvervsstøtte

Søren
Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard er også formand for Væksthus Sjælland, og han mener, at man skal måle meget bedre og på alle områder, der får erhvervsstøtte, så statslige midler ikke går til underskudsforretninger. Foto:

Danmark bruger store summer på erhvervsstøtte, men hvis vi skal undgå at hælde dem i et sort hul, skal der være langt mere måling på effekterne. Det mener formænd for væksthusene i Hovedstaden og Sjælland.

24,3 milliarder kroner. Så meget bruger Danmark på statslig erhvervsfremme- og støtte i 2015, og de penge skal der fremover langt mere styr på. Det mener de to borgmestre og væksthusformænd Henrik Sørensen og Søren Kjærsgaard fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland.

pix-jesperrøhlund

»Vi er vant til at blive målt og vejet i alting. Der bliver holdt øje med, hvad vi bruger vores penge til, og det har vi det godt med, for vi vil gerne dokumentere, at den indsats vi gør, gør en forskel. Den effektmåling kunne vi godt tænke os blevet mere udbredt til alle, der modtager erhvervsstøtte,« siger Søren Kjærsgaard, formand for Væksthus Sjælland.

Den danske erhversstøtte er faldet stort set konstant over de senere år, og man bruger nu 6,9 milliarder kroner på Finansloven, hvis man fratrækker PSO-tilskud og skatteudgifter. Siden 2000 er erhvervsfremme og støtte via finansloven faldet fra at udgøre 0,5 pct. af BNP til 0,4 pct. af BNP i 2015. Det betyder dog ikke, at tingene ikke kan gøres smartere, mener de to væksthusformænd.

Turistbranchen svær at måle

Nogle brancher kan være sværere at måle afledte effekter på end andre, men ifølge væksthusformændene skal der være fælles målingsplaner på tværs af brancher, så de på den måde kommer i konkurrence med alle andre, der får erhvervsstøtte. En af de brancher, de to borgmestre er ude med riven efter er turismeerhvervet, der modtager sin del af kagen, når det handler om erhvervsstøtte. 375 millioner kroner bruges i 2015 på at fremme turisme i regioner og kommuner, og alene VisitDenmark får 113 millioner kroner over Finansloven i år.

»Der har i turismeorganisationerne været en tendens til, at man målte for meget på afholdte aktiviteter og for lidt på afledte effekter. Det er effekterne, der skal i fokus, og til gengæld skal aktiviteterne måske have lidt mere råderum, så man ikke er fanget på forhånd i noget, der ikke virker«, siger Søren Kjærsgaard.

Mange turistaktiviteter ligger hos regioner, hvor man forsøger at skabe vækst gennem udviklingsprojekter. Hos VisitDenmark mener man, at den erhvervsstøtte kan være svær at måle på, men VisitDenmark selv laver stort set kun markedsføring af Danmark for sine midler. Den kan også være en udfordring at måle på, for hvordan kan man være sikker på, at de 113 millioner bliver til flere turister i det danske land.

Turister skal have bedre service i Danmark

VisitDenmark siger, at de helt bestemt måler meget på afledte effekter. Udgangspunktet er dog altid de konkrete markedsføringseffekter. Det er den bedste måde at måle på, fordi det giver et billede af, hvor god den helt konkrete aktivitet har været. Men det kan være vanskeligt.

»Der er så mange faktorer, der spiller ind på, om folk tager på ferie et bestemt sted. Når vi har målt på, hvor mange har set kampagnen, kan vi lave estimater på, hvor mange turister, der vil komme, og så kan vi udregne, hvor mange arbejdspladser og hvor meget omsætning, vi er med til at skabe. Men der er selvfølgelig usikkerhed i den model,« siger Jakob Slej Mikkelsen, der er senioranalytiker hos VisitDenmark.

På trods af de åbenlyse usikkerheder, der er i de estimater, man i branchen laver, har VisitDenmark fået ros for sine modeller af både udenlandske turistråd og analysebureauet Copenhagen Economics. Senioranalytiker Jakob Slej Mikkelsen synes, at idéen fra væksthusene om at lave fælles effektmåling på erhvervsfremmeområdet er »fantastisk«, men det kan være udfordrende, når det er så forskellige ordninger, pengene går til.

»Flere ressourcer til at måle ville være fint, men det er en afvejning. Man kan heller ikke måle sig ud af alt. Der er dog altid behov for at dokumentere for at blive bedre og dygtigere. Det handler først og fremmest om at være tættere på den konkrete kampagne, du laver, og måle den efter en fast metode,« siger Jakob Slej Mikkelsen.

Flere målinger vil gavne alle

De to formænd for væksthusene mener selv, at de har fundet gode metoder til at måle effekterne af de erhvervsfremmemidler, de får fra staten. De målinger viser, at der investeres knap 100 millioner om året i væksthusene, og de penge genererer mere end 250 millioner i samfundsøkonomisk afkast årligt.

»Pengene, der anvendes til offentlig erhvervsfremme skal give så meget effekt som muligt. Det er afgørende, at vi også hele tiden tør blive målt også op imod hinanden,« siger Henrik Sørensen, der er formand for Væksthus Hovedstadsregionen og borgmester i Vallensbæk.

Væksthusene siger indirekte, at andre erhvervsfremmeordninger kører på frihjul, og der skal altså strengere krav til målinger af erhvervsstøtten, så staten ikke kaster penge i projekter, der giver underskud.

»Det er et helt naturligt krav, når man får erhvervsfremmemidler, at man kan dokumentere effekten af de midler, man får,« mener Søren Kjærsgaard, der altså ikke mener, at der er de samme krav til alle ordninger om at måle afledte effekter af den statslige støtte.

Han mener ikke, at der bruges for mange penge på erhvervsstøtte, men han kan godt forestille sig, at strukturen i dansk erhvervsfremme ville ændre sig markant, hvis branchen blev bedre til at måle forskellige initiativers effekt overfor hinanden. Nogle ordninger ville måske miste bevillinger, men væksthusformanden vil ikke pege på en bestemt branche, der skal have færre midler til erhvervsfremme.

»Den politiske drøftelse, vil jeg overlade til Christiansborg, men vi ville kunne gøre hele systemet for erhvervsstøtte skarpere, hvis vi vidste mere om, hvilken effekt, der kom ud af den indsats, der gøres. Det er nødvendigt at være skarp på, om det, vi gør, har en effekt, ellers skal vi bruge dem anderledes,« siger Søren Kjærsgaard.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen