Berlingske Business

Sådan sikrer du formuen i en tid med rekordlave renter

pix
Enten placerer man pengene i aktier, eller også sætter man dem ind på en konto med højere rente og binding i et eller flere år, lyder rådet fra Morten Skak, boligøkonom fra Syddansk Universitet.

På grund af det exceptionelt lave renteniveau kan det betale sig at give privatøkonomien et grundigt eftersyn. Eksperter anbefaler, at man placerer formuen på en konto med binding, i værdipapirer, eller omsætter den til energiforbedringer.

Placer formuen i værdipapirer eller på en konto med binding – eller omsæt den til energiforbedringer derhjemme. Sådan lyder eksperternes anbefalinger til, hvordan man vedligeholder sin formue på trods af tidens lave renteniveau.

Set i lyset af de konstant faldende indlånsrenter i bankerne, anbefaler både Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerstyrelsen og en række eksperter, som Berlingske har talt med, at alle med gæld eller opsparing går privatøkonomien grundigt efter i sømmene.

Hvor det lave renteniveau typisk vil gavne forbrugere, som har gæld i forvejen eller overvejer at optage et lån, kan det være svært at se, hvordan man får det optimale ud af sin opsparing.

BM-pix

Obligationerne er hårdt ramt af de faldende renter, og derfor er de to muligheder, som ligger lige for. Enten placerer man pengene i aktier, eller også sætter man dem ind på en konto med højere rente og binding i et eller flere år.

»Hvis man har likviditet, er problemet, at man nærmest ikke får noget for den. Det er et problem for bankerne, og det er et problem for privatpersoner. Bankerne kan så håndtere det ved at låne ud til firmaers nye projekter. Det kan man sammenligne med en privatperson, som må ud at købe nogle aktier,« siger Morten Skak, boligøkonom fra Syddansk Universitet.

En alternativ mulighed i en tid, hvor pengene på bankkontoen ikke trækker de store renter, er at få energiforbedringer i boligen.

»Mange af dem, som har formue, sidder formentlig i huse, hvor der er energibesparelsesmuligheder. En del boligejere kan få reduceret deres energiudgifter pænt og på den måde og få en større forrentning, end hvis de havde købt obligationer til dagens rente,« siger Morten Skak.

Dion Brockdorff overvejer at skifte bank fordi han har fået et

Historiske rentesænkninger

I midten af januar skrev Nationalbanken historie ved at sænke renten to gange på en uge. Først som konsekvens af det schweiziske brud med fastkurspolitikken, og senere som reaktion på Den Europæiske Centralbanks milliardopkøb af statsobligationer. Og torsdag kom månedens tredje rentenedsættelse. Denne gang på baggrund af Nationalbankens valutaopkøb. Dermed fik det i forvejen lave danske renteniveau endnu et skub nedad. Ifølge John Norden, administrerende direktør for prissammenligningstjenesten Mybanker.dk, har en række banker allerede sænket renten på indlån som konsekvens af de seneste turbulente uger.

Tal fra Mybanker viser, at den gennemsnitlige rente på en lønkonto faldt en smule i årets første måned, mens der ikke har været fald på konti, hvor man binder sin formue i fire eller fem år.

»Hvis man har en del penge stående, kan man gøre to ting. Enten at gå i aktier, hvor der er en risiko, eller også at binde sine penge i et, tre eller fem år,« siger John Norden.

Danske Banks topchef Thomas Borge

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, er enig i, at det er en god idé at sammenligne priser i de forskellige banker og flytte så stor en del af opsparingen som muligt til en konto med højere rente.

»Man bør lægge et budget og finde ud af, hvor mange penge man har brug for at have hurtig adgang til, og det beløb skal man så have stående på sin indlånskonto. Resten bør man hurtigst muligt få placeret et sted, hvor det giver en højere rente. Der ville jeg sammenligne priserne i forskellige banker og se, hvor man kan få den højest mulige rente med en binding på et, to eller tre år,« siger Morten Bruun Pedersen.

Risikovillighed

Med det nuværende renteniveau vil det ofte kræve lidt mere risikovillighed at få formuen til at vokse.

»Hvis man har en større formue, kan man godt placere en del af den i aktier, men så skal man selvfølgelig være sikker på, at man ikke skal bruge de penge inden for det nærmeste stykke tid,« siger Morten Bruun Pedersen.

Har man både gæld og opsparing, er det oplagt at bruge det lave renteniveau til at afvikle gælden.

»Og så er det vigtigt at tage fat i den dyreste gæld først. Det er dumt at begynde at afvikle gæld, hvis det bare betyder, at man ubemærket trækker mere på kassekreditten,« siger Morten Bruun Pedersen. I det hele taget giver situationen en oplagt mulighed for at komme af med gælden. Nogle forbrugere vil kunne få det bedste ud af situationen ved at omlæge de korte F1 og F3-lån til længere, fastforrentede lån eller få noget af den løse, dyre gæld ind i et realkreditlån.

For nogle kan det give mening at fokusere på at afvikle gæld og til gengæld spare lidt mindre op til pensionen.

»Hvis man er en ung familie, der er hårdt spændt for og har muligheden for at justere på, hvad man indbetaler til pension, så kan det være en fordel at få afviklet noget gæld frem for at betale helt så meget i pension – så længe man selvfølgelig husker at betale lidt mere ind til sin pension senere,« siger Morten Bruun Pedersen.

Servicetjek

Ligesom Forbrugerrådet Tænk opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alle med gæld eller opsparing til at give deres økonomi et grundigt eftersyn og finde ud af, hvad de lave renter betyder for deres økonomi.

»I den slags situationer er det vigtigt, at man tager sin økonomi op til revision og spørger sig selv, om det stadig er det rigtige, man gør. Det er altid vigtigt at være aktiv som forbruger, men når der sker sådan noget som det her, skal man være mere aktiv end normalt,« siger Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Eksperterne er enige om, at det er en god idé at kigge på sin privatøkonomi med det samme. Men der er dog ikke noget, som tyder på, at situationen vil ændre sig foreløbig. John Norden vurderer, at situationen med de lave renter vil fortsætte til omkring 2017.

»Hvis du spørger, hvor længe det lave renteniveau varer ved, så må vi sige: Så længe der er usikkerhed i verden,« siger han. »Schweizerfrancen rumler lidt, så det er ikke en sikker havn for investering. Danske kroner og dollar er steder, hvor folk søger hen. I Danmark har Nationalbanken så sat en minusrente op som et værn. Der er stadig store problemer i Sydeuropa og Ukraine. Problemerne, som har indflydelse på vores sikre havn, står jo i kø.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen