Berlingske Business

Sådan ser Danmark ud anno 2015

BM
Foto:

Fire ud af seks stjerner. Erhvervskommentator, Jens Chr. Hansen, anmelder den nye bog »Vi vinder når vi vågner« af Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen.

»Vi vinder, når vi vågner,« er titlen på en ny bog af Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen. Med undertitlen: »Kunsten at forblive et rigt samfund.«

Egentlig burde forfatteren have byttet om på titlerne. Danmark HAR vundet første halvleg, vi er et af verdens rigeste lande, vi har meget at bygge på, og der må jo være en grund til, at mange lande omkring os ind i mellem får en idé eller to fra den nordiske måde at have bygget samfundet op på og have demokrati på.

Uanset hvordan man vender og drejer det, uanset hvor man står politisk, og selv om man piller lykke-lands titlen ud af ligningen, så er det svært at komme uden om, at Danmark som nation hører til blandt de absolutte vindernationer.

Om landet så er nummer fem det ene år og nummer ni det andet år, og vice-versa, og om man tager den ene liste eller den anden liste, så ser det altså ikke så forfærdeligt ud. For nu at sige det på jysk.

business-bøger

Men-men. Kunsten er at forblive et rigt samfund. Og her rammer Krab-Johansen bogen dygtigt ind i et superaktuelt tema. Undertitlen til bogen kunne så hedde noget i stil med: »Vi vinder når vi holder os vågne.«

Anders Krab-Johansen efterlader indtrykket af et voldsomt sortsyn. Som om slaget ER tabt, Danmark er stagneret på alle parametre, hvis man skal tro forfatteren. Anders Krab-Johansen er grundigt træt af, at vi hele tiden slår os på brystet, som om vi er Guds gave til verden og derfor lider af storhedsvanvid med det resultat, at vi overvurderer os selv og ikke ser farerne forude.

Anders Krab-Johansen er en glimrende skribent, der fænger. Bogen er let at læse, let at forstå. Og som statskundskab’er har han samtidig styr på de makroøkonomiske termer. Det gør, at han forstår at koble tingene sammen på en måde, så det virker overbevisende i sin form. Udlægningen og konklusionerne er selvfølgelig hans egne, og dermed siger han også, at han selvfølgelig vælger de faktorer, der nu engang passer ind i hans kram.

boganmeldelse

Krab-Johansen synes at være meget inspireret af tankerne i Liberal Alliance. Nemlig den overordnede tanke med ikke at fokusere så meget på, hvordan vi allesammen får noget ud af kagen (velfærdssnakken), men derimod i langt højere grad fokusere på, hvordan vi gør kagen større.

Det er et tema, som delvist er slået an i den netop overståede valgkamp. Nok stadig kun i sin vorden, men givetvis et tema, som over tid vinder mere indpas. Et tema, som fortjener endnu større opmærksomhed og dermed et tema, som uvægerligt flytter fokus fra den offentlige sektor over på den private sektor.

Det er der brug for. Og derfor brug for både Liberal Alliance og Anders Krab-Johansens bog. Ikke som det eneste indspark i den debat, men som et af indsparkene.

Der er i bogen selvfølgelig meget fokus på kendte temaer som: Vi skal arbejde meget mere, vi skal have den offentlige sektor skåret ned, vi skal have en større del af de 800.000 på overførselsindkomst i reelt arbejde, skatten skal ned og erhvervslivets rammer op, paradoks- og samspilsproblemer skal løses, vi skal være mere produktive, mere eksporterende osv. Det er kendte temaer, om end selvfølgelig eviggyldige.

Et af de væsentligste bidrag til samfundsdebatten i Anders Krab-Johansens bog er nogle tankevækkende betragtninger omkring arbejdsindsatsen fra den enkelte. Her kan jeg udmærket følge forfatteren. Uanset hvem man spørger, så beklager folk sig over, at de arbejder for meget. Det er der svært at finde belæg for i statistikkerne.

Og sandheden er da også, at alt for mange går rundt om sig selv, messende »jeg har så frygteligt travlt«, selv om arbejdstiden i Danmark hører til blandt de korteste i verden. Måske på tide, at vi tager selvforståelsen af egen indsats og egen værdi op til debat.

»Vi vinder når vi vågner,« er bygget op med en række artikler, hvor forfatteren i indledningen til flere af disse kapitler sætter sig selv i scene. Fra sin barndom i Kerteminde, fra New York, erfaringer med SU osv.

Det er godt set, det gør, at de overordnede samfundstemaer bliver nærværende og personlige. Og dermed lettere at forholde sig til.

bøger

Krab-Johansens bog er ikke en undervisningsbog, det er en debatbog. Som verden ser ud fra hjørnekontoret på Børsen.

»Mit syn på arbejdsmarkedet ændrede sig brat, da jeg blev administrerende direktør for dagbladet Børsen. Jeg opdagede, at de goder, jeg som medarbejder havde taget for givet, var en belastning for virksomheden,« skriver han således i et af de første kapitler.

Øh ja, sådan hænger det sammen. Det er et resultat af de aftaler som arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og lønmodtagere, har forhandlet sig frem til gennem årene. Det burde ikke være kommet bag på forfatteren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen