Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Sådan knækker vi vækstkrisen

01BUSSteen-Bocian-165908.jpg
Foto: Marie Hald

Vi skal have mere ud af danskerne, når de arbejder. Det er en afgørende vej ud af vækstkrisen i den danske økonomi, fremhæver flere økonomer. Selv om nye tal viser, at 2015 blev en vækstfuser, fastholder regeringen, at opsvinget nok skal komme.

Den danske økonomi er for alvor kørt fast. Hvis vi skal have mere damp under kedlerne og en højere økonomisk vækst, skal vi tage skeen i den anden hånd. Det bliver helt afgørende, at vi får mere ud af de mange timer, som danskerne arbejder. Vi skal med andre ord have en større fremgang i vores produktivitet.

Det er vejen til at gøre danskerne rigere på den lange bane. Rigere, så vi får råd til eksempelvis bedre skoler og hospitaler, men også råd til et større privatforbrug for den enkelte.

Det fremhæver en række økonomer. Det sker på baggrund af de seneste tal for den danske økonomi, som Danmarks Statistik udsendte onsdag. Heri kan man se, at 2015 sluttede dårligere for den danske økonomi end tidligere beregnet. Den samlede fremgang i dansk økonomi blev sidste år på kun 1,2 pct. I andet halvår var der direkte tale om en nedgang i økonomien. Over en bred kam kom økonomerne med skuffelsens suk.

1000 kr.

På rad og række siger flere økonomer nu, at det bliver meget vanskeligt at få en vækst i Danmark på mere end en pct. i år. Et tegn på, at den danske økonomi fortsat hænger fast i dyndet fra finanskrisen.

»Hvert år har vi sagt, at næste år går det bedre. Det har vi gjort siden 2008, men der er ikke sket noget. Tiden er kommet til, at vi gør noget helt andet. Vi skal have noget mere ud af de danskere, som kommer i beskæftigelse,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian, der erkender, at det bestemt ikke er nemt.

»Det er mange instrumenter, der skal til. Vi er blandt andet nødt til at se på hele skattesystemet. Men det er klart, at forbedringer af produktiviteten ikke er noget, der slår igennem med det samme. Det er det lange seje træk,« siger Steen Bocian.

BRF Kredit

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen kommer med et lille lyspunkt og siger, at det først og fremmest er, når vi ser på væksten i økonomien, at vi er lidt i krise.

»BNP-tallene siger ikke hele sandheden om økonomien. De passer ikke helt med det, man kan se ud af vinduet. Beskæftigelsen stiger ganske pænt, og stigningen ser ud til at fortsætte i år. Derfor giver det fortsat mening at tale om et opsving,« siger Las Olsen.

Brug for flere faglærte

Som beskrevet i onsdagens udgave af Berlingske Business har dansk økonomi efter finanskrisen været ramt af flere dårligdomme. Først havde vi svært ved at få gang i privatbruget. Det har nu ændret sig, men til gengæld bliver vi ramt af svag eksport og for lave investeringer.

Valutareserven eksploderer

Både Arbejderbevægelsens Er­hvervs­råd og 3F er enige i, at det på den lange bane handler om, at vi skal arbejde mere effektivt.

»Vi har gennemført en masse arbejdsmarkedsreformer, og det får flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Men skal vi have det fulde udbytte af de reformer, skal de ekstra personer have de kompetencer, som virksomhederne har brug for. Vi kan se, at der kommer til at mangle fagligt arbejdskraft og folk med korte og mellemlange uddannelser. Det vil hæmme vores produktivitet, hvis vi ikke får lukket de huller,« siger Erik Bjørsted.

Han mener, at en af årsagerne til, at den danske økonomi hænger fast i lav vækst, lige nu er, at genopretningspakken fra 2010 strammede finanspolitikken for meget.

Nordea

På baggrund af opgørelsen fra Danmarks Statistik er cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen nervøs for, at virksomhedernes investeringer kommer til at gå helt i stå i den kommende tid.

»Hvis vi igen i år bliver udfordret på eksporten, er der fare for, at investeringerne kommer til at falde. Investeringerne er godt på den korte bane, fordi det giver mere beskæftigelse, men også på længere sigt, fordi investeringer i nye maskiner vil fremme vores produktivitet. Man kan kun være meget nervøs for, hvad der sker på det område,« siger Frederik I. Pedersen.

Den liberale tænketank Cepos mener, at det er skattelettelser, som skal bane vejen for mere vækst. Ved at bruge 21 mia. kr. på skattelettelser vil man kunne lave en skatte­reform, som øger BNP med 23 mia. kr. og skaber 19.000 flere arbejdspladser, mener Cepos.

11BUSPix-Olie-174555.jpg

Finansministeren ryster ikke på hånden

Danmarks Statistiks nye tal for væksten står i stærk kontrast til økonomiske prognoser fra specielt regeringen og Danmarks Nationalbank. Regeringen mener, at væksten i år når op på 1,9 pct. stigende til to pct. næste år.

Trods det får den nye opgørelse fra Danmarks Statistik ikke finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at ryste på hånden.

»Jeg har noteret mig dagens tal, som bekræfter, at BNP er vokset med 1,2 procent i forhold til sidste år. Økonomien er altså i fremgang, også selv om væksten ikke helt nåede op på det, som blev skønnet i Økonomisk Redegørelse i december,« hedder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

»Jeg lægger vægt på, at afsættet for vækst i de kommende år er til stede. Beskæftigelsen stiger – faktisk var stigningen i 2015 stærkere, end vi ventede – og boligmarkedet er i bedring. Det har sat sit tydelige aftryk på det private forbrug, som steg med 2,1 procent i 2015. Det er den største stigning siden 2006,« hedder det videre fra Claus Hjort Frederiksen.

Bankruptcy - Business Person holding an empty wallet

Han fremhæver, at regeringen fremlægger en ny prognose for dansk økonomi til maj. Her vil de nyeste oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi blive inddraget, understreger Claus Hjort Frederiksen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen