Berlingske Business

Sådan kan Nationalbank-direktøren redde den danske krone

Pressemøde i Danmarks Nationalbank
Pressemøde i Danmarks Nationalbank. Nationalbankdirektør, formand for direktionen, Lars Rohde. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014) Foto:

Der er flere midler, som kan tages i brug, når Danmarks Nationalbank skal forsøge at svække kronekursen. Her bringes et overblik over indholdet i nationalbankdirektør Lars Rohdes værktøjskasse.

Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen spiller en form for avanceret pokerspil med de globale valutamarkeder, når de forsøger at svække den danske krone. Det gælder således om at overraske og gøre noget, som ikke er ventet – uden at fortrække en mine.

På den måde kan Danmarks Nationalbank løbe om hjørner med spekulanter, som forsøger at tjene hurtige penge på spekulation i kronens optur.

Til de mere traditionelle tiltag, som Lars Rohde ofte tager i brug, når han spiller poker med valutamarkedet, er følgende, hvis kronen er for stærk:

  • At sætte den korte rente ned. Renten er allerede sænket tre gange og nede på minus 0,5 procent for indskud i Danmarks Nationalbank.
  • At sælge kroner på valutamarkedet og lade valutareserven vokse i størrelse. Også det er gjort i betydeligt omfang. Men i princippet er der ingen grænser for, hvor mange kroner Danmarks Nationalbank kan sælge, og hvor stor valutareserven kan blive.
  • At gennemføre kvantitative lempelser, som Den Europæiske Centralbank (ECB) også har annonceret. Det vil sige opkøb af stats- og realkreditobligationer for at presse renten ned, så det bliver mindre attraktivt at have penge placeret i Danmark. En variant af dette er det stop for salg af statsobligationer, som blev annonceret fredag. Der var ellers planlagt salg af danske statsobligationer for 75 milliarder kroner i år, men det er stillet i bero indtil videre.
  • Lars Rohde har også mulighed for at foretage en verbal intervention og slå fast med sikker stemme, at kronen aldrig bliver skrevet op i værdi. Den slags udsagn kan nogle gange virke overraskende godt. Et af de bedre eksempler i nyere tid på dette er præsidenten for ECB, Mario Draghi, som i sommeren 2012 sagde, at ECB ville gøre alt, hvad der er muligt, for at redde euroen. Det fik renten til at falde i Sydeuropa og lagde en betydelig dæmper på uroen om euroen – uden at ECB havde brugt så meget som én eneste euro på noget som helst.

Bylinefoto2011

Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.

pix-valutareserve

Pressemøde i Danmarks Nationalbank

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen