Berlingske Business

Sådan bliver der råd til lavere skatter

Der snakkes meget om, hvilket skatter, som skal sænkes, og hvor mange penge danskerne kan få ud af det. Men hvor pengene skal komme fra, er der mindre snak om. Læs her, hvor der kan findes penge til at sænke skatten på arbejde.

Det koster ti milliarder at fjerne mellemskatten på seks procent, 19 milliarder kroner at fjerne topskatten på 15 procent og ti milliarder kroner at sætte bundskatten ned til fire procent.

Gøres alle disse ting på én gang, løber regningen op i 39 milliarder kroner. Det lyder umiddelbart af mange penge, men det svarer faktisk »kun« til knap fem procent af de 830 milliarder kroner, som danskerne samlet set betalte i skatter og afgifter sidste år.

Det burde derfor være muligt at flytte lidt rundt på skatterne, så skatten på arbejde blev mindre, og andet til gengæld blev beskattet lidt mere. Men hvor pengene skal den kommende skattereform skal hentes hjem, er et uhyre følsomt emne, som let sætter sindene i kog.

Men nogle af de mere sandsynlige finansieringskilder er at afskaffe eller udhule værdien af en stribe fradrag. Rentefradraget er et af de fradrag, som koster staten flest penge. I dag kan renter trækkes fra i skatten med en værdi, som svarer til 33 procent, og sænkede man eksempelvis det til 25 procent, ville der komme tæt ved otte milliarder kroner ekstra i kassen til lavere personskatter.

Men der er også mulighed for at begrænse andre fradrag for faglige kontingenter, kørsel mellem hjem og arbejde, børnepenge og indskud på pensionsordninger.

De senere år er en lang række frynsegoder som sundhedsforsikringer og medarbejderaktier også blevet fritaget helt for skat i forbindelse de særlige bruttolønsordninger, som koster statskassen omkring en milliard kroner om året.

Grønne afgifter op
Mulighed er der også for at sætte en lang række grønne afgifter op. Afgiften på benzin, øl, vin, tobak med videre kan dog ikke hæves meget voldsomt, uden det giver problemer med øget grænsehandel. Andre grønne afgifter på vand, el og varme har den klare ulempe, at de vender den tunge ende nedad og rammer små indkomster relativt mere end store.

Penge kan der også hentes ved at lægge et loft over indskud på pensionsordninger. Der er i dag ingen øvre grænse for, hvor meget der kan indbetales på en ratepension, og de ubegrænsede og skattebetalte subsidier på dette område er næppe sundt for andet end pensionsbranchen. Et øvre loft over indskud på pensioner kan næppe indbringe mange milliarder, men »mange bække små, skal samlet give en står å,« har Carsten Koch udtalt.

Han er skattekommissionens formand og bl.a. tidligere socialdemokratisk skatteminister.

Faglige kontingenter
Penge er der også i at skære i retten til at trække faglige kontingenter og befordring mellem hjem og arbejde fra på selvangivelsen.

De to fradrag løber årligt op i 30 milliarder kroner. Mulighed er der også for at afskaffe de mange særordninger, som findes i det danske skattesystem. Folk, som har købt bolig for 1. juli 1998 betales således kun 0,8 procent i ejendomsværdiskat, mens alle andre skal betale 1,0 procent.

Der er også mange særordninger for pensionister og momsfritagelse for visse varer. Blikket kan også rettes mod erhvervslivet, som kan tvinges til at betale for de CO2-kvoter, som de får brug for fra 2013. Hidtil har de fået dette kvotebehov dækket gratis.

Vismændene har ud over dette også lagt op til, at gevinster ved salg af boliger beskattes efter en svensk model, hvor der også gives fradrag for tab. Samtidig vil de ligestille andels- og ejerboliger, så andelshavere også fremover betaler 0,5 procent i ejendomsværdiskat og får adgang til at trække renter fra i skat.

Uden for systemet
Men uden for skattesystemet, er der også mulighed for at hente penge. Det kunne eksempelvis ske ved at gøre flere offentlige ydelser afhængige af folks formue og indkomst. Det er efterløn, folkepension og børnecheck der kunne trappes af for folk med store indkomster.

Øget brugerbetaling for offentlige ydelser som veje, biblioteker, hospitaler, skoler, universiteter, læger med videre er også et sted, der kan hentes penge fra, måske ikke rent politisk, men så i hvert fald rent teoretisk.

Helt nye skatter er også en mulighed, men det kræver opfindsomhed i verdens nok mest skatteplagede land. En ide kunne dog være en særskat på singler eller andre, der får få børn, eftersom det netop er mangel på børn, der er hele årsagen til bristen på arbejdskraft, den voksende forsørgerbyrde, og at danskerne nu skal lokkes til at arbejde mere med lavere skat.

Endelig kan lavere skatter formentlig også finansiere sig selv i et eller andet omfang.

Økonomerne taler om »dynamiske effekter.« Enkelte analyser viser ligefrem, at gevinsterne ved en lavere skat på arbejde er så store, at de kan give overskud og blive en økonomisk gevinst for samfundet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen