Berlingske Business

Så vigtig er den sorte industri for Danmark

Den sorte industri vejer tungt i Danmark - 1
Overskrift
Energi: Kommunekemi i Nyborg er en af landets energitunge virksomheder. Foto: Bax Lindhardt
Den sorte industri vejer tungt i Danmark - 2
Overskrift
Aalborg Portland, en af de virksomheder der er truet af den nye NOx afgift der træder ikraft den 1.juli. Her ses virksomhedens skorstene i Rørdal i Aalborg
Den sorte industri vejer tungt i Danmark - 3
Overskrift
Kommunekemi i Nyborg.
Den sorte industri vejer tungt i Danmark - 4
Overskrift
MJMSOLO - Bagside: Cheminova rønland by night
Den sorte industri vejer tungt i Danmark - 5
Overskrift
Sophus Berendsen har udviklet og fået patent på en rengøringsvogn med et særligt etagesystem, der gør det meget lettere for stuepiger. Chauffør Henning Sørensen ankommer til vaskeriet i Hillerød.
Den sorte industri vejer tungt i Danmark - 6
Overskrift
Junckers Savværk i Køge (Junckers Industrier A/S) har det bedre efter krisen med betalingsstandsning.
Den sorte industri vejer tungt i Danmark - 7
Overskrift
Faxe Kalkbrud med bruddet i forgrunden og byens kirke og vandtårn i baggrunden

De energitunge danske virksomheder er hårdt ramt af Danmarks høje energiafgifter, der senest fik endnu et nøk opad med NOx-afgiften. Politisk deler de vandene. Miljøforkæmperne så dem helst forsvinde, men de fylder meget i omsætning og arbejdsplads

I Thyborøn har de måttet opgive at producere en kopi af det kendte ukrudtsmiddel »Round Up«. På Color Lines færger mellem Hirtshals og Kristiansand er rengøringen af håndklæder og sengelinned overgået fra danske til norske hænder. 130 er afskediget på Århus Oliefabrik, fordi det bedre betaler sig at fremstille vissse typer vegetabilske olier på Århus-Karlshamn-koncernens svenske fabrik. Skamol på Mors producerede tidligere kattegrus. Nu foregår det i Grækenland. Det har kostet fem mand jobbet.

Stort og småt mellem hinanden. Danmarks energitunge industrier er i vælten for tiden. Danmarks høje energiafgifter gør sin virkning. Men sektoren deler også vandene. Mellem de grønne og dem, som de grønne kalder »de sorte«.

For de grønne repræsenterer de energitunge virksomheder solnedgangsindustrier. De vil alligevel forsvinde. Danmarks høje energiafgifter, der har til formål at fremme den grønne omstilling, fremskynder bare processen. De energitunge står for 20 procent af erhvervslivets energiforbrug, men repræsenterer kun tre procent af den værdi, erhvervslivet skaber. Vi kan godt undvære dem, lyder ræsonnementet.

Andre – primært Dansk Industri og fagbevægelsen – ser de energiintensive virksomheder som en del af rygraden i dansk erhvervsliv – en sektor, vi skal værne om.

For der opstår ikke bare lige sådan nye arbejdspladser i udkantsdanmark, hvor mange af de energitunge virksomheder ligger.

Men hvad betyder de reelt for samfundsøkonomien? Overdriver deres lobbyister? Det er der mange, der spørger om. Berlingske Business Magasin kan nu give et fyldigt svar. For første gang er hele sektoren kortlagt.

Kortlægningen viser, at sektoren ikke er til at komme udenom. Den fylder ganske meget. Det dokumenterer vores undersøgelses hovedtal:

  • Danmarks 44 energitunge virksomheder omsætter for over 90 mia. kr. – 14 procent af den samlede danske industriomsætning.
  • De energitunge virksomheder beskæftiger 37.737 ansatte.
  • De energitunge virksomheder præsterer i gennemsnit et afkast på syv procent af de aktiver (maskiner, bygninger og andet kapitaludstyr), de har investeret i for at kunne producere. De syv procent svarer til den gennemsnitlige afkastgrad blandt Danmarks 1.000 største virksomheder. De tjener altså gode penge til Danmark.
  • Deres gennemsnitlige omsætningsvækst var i de seneste regnskaber på 11 procent, lidt mere end de 1.000 største virksomheder i Danmark i gennemsnit præsterede.
  • De fleste ligger i udkantsdanmark.

Uagtet disse tal har bl.a. Skatteministeriet argumenteret for, at Danmarks høje energiafgifter ikke i længden går ud over de energitunge virksomheder. I en rapport fra 2011, som blev udarbejdet i forbindelse med indførelsen af VK-regeringens skattereform, hvor øgede energiafgifter udgjorde en del af finansieringen, skrev Skatteministeriets embedsmænd bl.a.:

»Sker indfasningen af skatterne (energiskatterne red.) gradvist og i situationer, hvor der er gode konjunkturer, kan skatterne indføres uden større midlertidig effekt på den samlede ledighed.«

Underforstået, hvis de energitunge virksomheder går ned, bliver de erstattet af andre arbejdspladser – bl.a. i den energilette del af erhvervslivet. Det blev dog samtidig erkendt, at de danske afgifter på energi anvendt i erhvervene er langt højere end det gennemsnitlige EU-niveau.

Kort tid efter – i forbindelse med SRSF-regeringens 2011 finanslov – blev der drejet yderligere på energiafgiftsskruen. NOx-afgiften, der beskatter partikeludledning, blev femdoblet fra 5 til 25 kr. pr. kilo og pålagde energiintensive virksomheder en yderligere omkostning på 730 mio. kr.

Om Skatteministeriets argumentation stadig holder, melder historien ikke noget om. Men en ting er sikker. Indfasningen af de seneste energiafgiftsforhøjelser er ikke sket »i en situation, hvor der er gode konjunkturer«.

Det er da også på den baggrund, at man skal se det momentum, de energitunge virksomheder har fået i diskussionen om danske virksomheders internationale konkurrenceevne.

Partier er klar til at bytte NOx-afgift ud

At danske energiafgifter er høje, er indiskutabelt. Samlet ligger det danske energiafgiftstryk 70 procent over EUs gennemsnit. Virksomhedernes (og i øvrigt også borgernes) forbrug af energi i Danmark beskattes med ikke mindre end fem forskellige typer afgifter.

  • NOx-afgiften af partikeludledning.
  • SO2-afgift på svovl-udledning.
    CO2-afgift/energispareafgift på udledning af kuldioxid.
  • Energiafgifter på olie, kul, gas, el og affaldsvarme.
  • PSO-afgifter, der går til at støtte vindenergi, som ikke kan klare sig på markedsbetingelser. Vindmøllestrøm er ca. tre gange så dyr som strøm fra kulkraftværker.

En ganske betydelig del af afgiftsprovenuet er dog ikke miljøbetinget – d.v.s fremmer en miljømæssig hensigtsmæssig adfærd. F.eks. kan kun 10 kr. af NOx-afgiften på 25 kr. pr.kilo begrundes med klima- og miljøhensyn, vurderer kraftværkernes interesseorganisation, Dansk Energi. De 15 kr. er en ren fiskal afgift, som går til at dække statens og kommunernes velfærdsudgifter.

Hvordan opleves energiafgifterne så ude i virksomhederne?

»Stærkt generende,« siger de, der bliver ramt af dem.

Christian Ellegaard, administrerende direktør i Berendsen-koncernen, der vasker håndklæder og sygehustøj i Danmark for 1,2 mia. kr. om året., er ikke bleg for at sætte afgifterne i relief.

Berendsen – en engelsk børsnoteret koncern, der er grundlagt i Danmark – er energitung, fordi vask nødvendigvis kræver en del strøm og gas.

»Vi har i de senere år mærket, hvordan svenske og tyske vaskerier tilbyder deres service i Danmark, fordi vores omkostninger – både til energi og løn – er højere. Vaskerier i Kiel og Flensborg kører gerne op til 300 km for at samle tøj ind i Danmark, og de kan ofte producere en billigere service. Vi må satse på en bedre service, men her under lavkonjunkturen er der grænser for, hvad hoteller og sygehuse vil betale.«

»Under finanskrisen har vi mistet en kontrakt med det norske færgeselskab Color Line. Og det var ikke just på grund af lønningerne – de er jo trods alt højere i Norge. Her var det vores energiregning, der slog os ud,« siger Christian Ellegaard.

Hos Cheminova i Thyborøn i Vestjylland oplyser informationschef Lars Erik Pedersen, at Cheminovas konkurrenceevne-forværring som følge af høje energiafgifter belaster virksomheden med, hvad der ville svare til en lønstigning til de 800 jyske medarbejdere på fem procent om året.

Slik_Business

»Mange af vore produkter kan vi lige så godt lave på vores fabrik i Indien. Men vi vil jo gerne bevare noget produktion her i Thyborøn, hvor vi også har vores forsknings- og udviklingsafdeling. Forsvinder produktionen herfra, ryger forskningen med,« siger Lars Erik Pedersen.

Halvdelen af Cheminavos 800 danske ansatte er højtuddannede. De øvrige 400 arbejder i produktionen.

Direktør Anne Mette Olsen fra Århus-Karlsham, en koncern, der fremstiller vegetabilske olieingredienser til fødevareindustrien, kan berette en lignende historie.

Århus-Karlshamn har produktion i Århus, Sverige, Holland og England. Hver gang et nyt produkt lanceres, kalkuleres det nøje, hvor produktionen skal finde sted.

»Som global koncern har vi simpelthen pligt til at producere der, hvor det bedst betaler sig. Ellers bliver vi udkonkurreret af de andre spillere,« siger hun.

Denne afvejning falder ofte ud til ugunst for Århus.

Nordic Sugar, en gang De Danske Sukkerfabrikker, som nu er tyskejet, har to produktionsanlæg i Nykøbing Falster og Nakskov. Desuden producerer koncernen i Sverige, Tyskland, Finland, Baltikum og Østeuropa, hvor man i alt har 16 fabrikker.

De svenske og tyske fabrikker betaler energiafgifter på størrelse med det minimumsniveau, som EU kræver. Koncernens to danske fabrikker betaler årligt 45 mio. kr. mere end fabrikkerne i Tyskland og Sverige. Dels 35 mio. kr. ekstra i form af afgifter på kul og olie, dels 10 mio. kr. mere i NOx-afgift. De 45 mio. kr. går direkte fra bundlinjen, der i Nordic Sugar i det seneste regnskabsår var 417 mio. efter skat.

Nordic Sugar venter at fastholde produktionen i Danmark. Men de ekstra omkostninger kan få betydning for, hvor produktionen skal foregå på længere sigt. Hvis EU ophæver de nationale produktionskvoter, vil virksomhederne selv kunne bestemme, hvor roerne skal oparbejdes og sukkeret produceres.

Nordic Sugar ville gerne erstatte sit ret store kul- og olieforbrug med naturgas, som er billigere og udleder mindre CO2. Men det danske gasnet omfatter ikke Lolland-Falster, hvor de fleste af roerne dyrkes. Derfor er det umiddelbart svært at finde andre billigere og mere miljøvenlige brændselskilder end olie og kul.

Løkke_Børsting_Business

Ligesom med sukkeret vil de produkter, som de energitunge danske virksomheder fremstiller, blive produceret i andre lande, hvis de danske energitunge industrier langsomt udfases.

Og det vil ifølge energi- og klimapolitisk chef i Dansk Industri Troels Ranis formentlig ske under forhold, der er mere miljøbelastende end i Danmark.

Herhjemme har mange af de energitunge virksomheder investeret store millionbeløb i energibesparende foranstaltninger og klimatilpasning. F.eks. har en af de mest energitunge, cementfabrikken Ålborg Portland, opført otte vindmøller, som leverer en del af koncernens strømforsyning.

Helt så drastisk ser man dog ikke på udviklingen i Dansk Energi, kraftværkernes forening.

Kraftværkerne er på den ene side interesseret i, at der er efterspørgsel på energi i Danmark. På den anden side ønsker kraftværkerne også at deltage positivt i gennemførelsen af den grønne omstilling af dansk energiproduktion, som er vedtaget af politikerne i det store energiforlig fra 2012.

»Det mest hensigtsmæssige ville være at reducere NOx-afgiften, som rammer virksomhederne hårdt. Man kunne nøjes med at opkræve den del af NOx-afgiften, der er klimabestemt, hos de virksomheder, som er mest effektive, og som udleder mindst NOx i forhold til deres produktion,« siger vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi.

For Dansk Industri er det vigtigt, at ikke blot de energitunge virksomheder, men alle virksomheder i international konkurrence lettes for energiafgifter.

»Der er mange andre virksomheder end de traditionelle energiintensive, som har høje energiudgifter,« siger DIs Troels Ranis.

Han henviser til, at alle danske virksomheder betaler betydeligt mere i energiafgifter end de særlige EU-minimumssatser for afgifter på de forskellige typer energiprodukter.

Over for disse interesser står bl.a. vindmølleindustrien, der delvis lever af energiafgifterne, og miljøminister Ida Auken (SF). Hun erkender ganske vist, at en del af energiafgifterne har et fiskalt, snarere end et grønt formål. Og dem er hun villig til at »se på«.

»Men der er ingen grund til specielt at forkæle de energitunge virksomheder ved at nedsætte NOx-afgiften. Det går jo imod hele den grønne omstilling,« har hendes formand, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), sagt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen