Berlingske Business

Så mange milliarder bliver der pumpet ud i Europa på torsdag

21BUSGERMANY-ECB-EU-EUROZON.jpg
Mario Draghi, præsident for Den Europæiske Centralbank, har en plan. Foto: Daniel Roland/AFP

ECB ventes torsdag at puste liv i et gigantisk og historisk opkøbsprogram af obligationer efter bl.a. amerikansk forbillede. Mindst 1.000 mia. euro forventes at blive pumpet ud i den trængte europæiske økonomi.

Forventningerne er skyhøje til Mario Draghi, der er præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Torsdag skal han affyre en økonomisk redningspakke af hidtil uset omfang, som skal sætte mere fart på europæisk økonomi – blot for at leve op til forventningerne.

ECB ventes at pumpe mindst 1.000 milliarder euro ud i europæisk økonomi ved at opkøbe obligationer af forskellig slags og øge udlånet til de europæiske banker.

»Mindst halvdelen af disse opkøb ventes at blive statsobligationer fra de 19 eurolande,« vurderer chefanalytiker Holger Standte fra Nordea.

Cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank venter dog, at ECB vil trappe sine stimuli betydeligt op.

»Det er sandsynligt, at man vil komme med en pakke, der er 500 milliarder euro større end tidligere sagt. Altså på 1.500 milliarder kroner i alt,« siger han.

Det er ikke alene størrelsen af opkøbene, der er spænding om, men også om det vil finde sted over et eller to år eller i en længere periode indtil et nærmere fastsat mål er nået. Det bliver sandsynligvis de nationale centralbanker, som skal købe obligationer op, sådan at eventuelle tab havner hos dem og ikke hos ECB.

Formålet med Draghis plan – de såkaldt kvantitative lempelser – er at presse renten ned, svække euroen og sætte mere skub i hele økonomien. Det sker for at undgå, at inflationen efter en længere nedtur igen kommer op i nærheden af de to procent, som er ECBs mål.

Professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet venter, at de nye tiltag bliver et vendepunkt for Europa.

»Sammen med de vækstpakker, som er annonceret fra EU, kan det i bedste fald godt skabe lidt bedre tider, så vi får fremgang fra nu af. Men det er meget svært at spå om fremtiden,« siger han.

Chefstrateg i Danske Bank Frank Øland er enig.

»Det kan godt få stor betydning. ECB skulle bare have gjort dette her for længe siden,« siger han.

ECBs nye tiltag kommer, efter at centralbanken allerede har gjort meget – sænket renten til tæt ved nul procent og stillet gigantiske mængder af billig likviditet til rådighed for de europæiske banker. Og det er heller ikke et skridt uden risici. Mens USA og Storbritannien har haft succes med deres aggressive pengepolitiske stimuli, er det gået knap så godt i Japan.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen